Pædagoger til Lundely Børnehus

Fredensborg Kommune

Nordsjælland

Lokation
Nordsjælland
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
26. september 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026
Kategori
Børnehavepædagog

Om jobbet

Vi søger dig der, sammen med kollegaer, kan følge børnenes spor og være med til at skabe den bedste hverdag for børnene i Lundely Børnehus.

Stillingerne er på 37 timer, men vi er åbne for dit behov. Stillingerne er ledige fra den 1. november 2026 eller hurtigst muligt derefter. Vi søger 1 pædagog til vores børnehave og 1 til vores vuggestue.

Vi søger

Vi søger pædagoger, der har fokus på og kan skabe stærke relationer. Du er nærværende i din kontakt med andre og du har en positiv tilgang til samarbejde med børn, familier og kollegaer.

Du er legende, faglig og omsorgsfuld

Vi arbejder med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, hvor den legende tilgang har stor værdi og hvor læring integreres i de daglige rutiner.

Vi har særligt fokus på at følge barnets spor og skabe læring gennem leg og pædagogiske aktiviteter. Vi tror på, at det er med til at give god trivsel og de bedste udviklingsmuligheder for vores børn. Vi har øje for at både børn og voksne oplever smil, har trivsel og mulighed for at øve sig.

Vi tilbyder

Trygge rammer i naturskønne omgivelser. Lundely Børnehus har til huse i veletablerede lyse lokaler på N. W. Gadesvej 20 i Fredensborg, tæt ved natur og offentlig transport. Vi er optaget af det gode børneliv og arbejder aktivt med, at udvikle og justere vores læringsmiljøer. Vi arbejder med at skabe gode muligheder for børns fællesskaber og de voksnes positioneringer, for at kunne understøtte alle børns deltagelsesmuligheder.

Høj faglighed og glade kollegaer

”Vi går på arbejde, fordi det er spændende, og vi brænder for det, og vi tror på, at vi gør en forskel. Derfor har vi fokus på og arbejder for at have høj trivsel iblandt børn, forældrene og kollegaerne. Du får virkelig mulighed for at sætte dig selv og din faglighed i spil”, fortæller daglig leder Helle Busk.

Vi mødes på tværs af stuerne og reflekterer over praksis på vores strategimøder. Derudover har vi stuemøder og forberedelsestid.

Godt samarbejde med familier og hinanden

Vi er nærværende og har anerkendende tilgang til børn, forældre og hinanden. Vi gør os umage for, at der er plads til at være den man er. Vi har fokus på de gode fortællinger og deler dem gerne med hinanden.

Har vi fanget din interesse?

Hvis ovenstående er noget, du kan se dig være en del af, så håber vi, at du vil melde dig på banen til at blive en del af Lundely Børnehus.

Hvis du er nysgerrig, og gerne vil høre mere, så kom og besøg os tirsdag den 6. oktober kl. 14.00 -15.00, hvor vi har kaffe og te på kanden og meget gerne vil fortælle dig om os. Du kan tilmelde dig hos daglig leder Helle Busk på telefon 50 83 63 62.

Lundely Børnehus er en del af Børnehusene Fredensborg og på vores fælles hjemmeside, kan du læse mere om os.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst, dine kompetencer og din erfaring.

Ansøgningsfrist

Mandag den 19. oktober 2026 kl. 9.00.

Ansættelsessamtaler

Løbende og senest i uge 44

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg

Frist

  • oktober 2026 kl. 09:00

Kontaktperson

Daglig leder Helle Busk

Tiltrædelse

  • november 2026 eller snarest derefter

Arbejdssted

Lundely Børnehus

Ansættelsesforhold

Fuldtid

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Pædagoger til Lundely Børnehus

Fredensborg Kommune · Nordsjælland