Pædagoger søges til Det særlige Dagtilbud Eventyrhuset i Rødovre
2610 Rødovre
- Lokation
- 2610 Rødovre
- Virksomhed
- Rødovre Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 41.993 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 12. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 9. november 2026
- Kategori
- Børnehavepædagog
Om jobbet
Vil du være med til at forme Eventyrhusets DNA og gøre en reel forskel for børn, hvor ulighed kalder på handling?
Motiveres du af at skabe struktur, relationer, trygge rammer og læringsmiljøer for børn med betydelige og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, hvor hverdagen er præget af små sejre og store smil?
Det særlige Dagtilbud Eventyrhuset slog dørene op i august 2026, og vi er nu klar til at åbne vores tredje stue. Derfor søger vi flere engagerede pædagoger, der enten har specialpædagogisk erfaring eller ønsker at blive en del af et specialpædagogisk miljø, som har gode relationelle kompetencer og høje ambitioner for det gode børne- og familieliv.
Er det dig, så kom og vær med til at udvikle vores børnehus, hvor hele din faglighed bringes i spil i et tæt tværfagligt samarbejde – og hvor dit bidrag gør en forskel.
Stillingen er kendetegnet ved et udvidet og tillidsfuldt samarbejde med forældre og et stærkt tværfagligt miljø. Vores fremtidsvision er på sigt at bidrage til en kompetencecenterfunktion på tværs af organisationens tilbud.
OM EVENTYRHUSET
Det særlige Dagtilbud Eventyrhuset åbnede dørene i august 2026 og er normeret til op til 24 børn fordelt på fire stuer.
Eventyrhuset er organiseret under Barnets lov §§ 82 og 83 og benytter specialpædagogiske tilgange og metoder, samtidig med at vi lader os inspirere af den styrkede pædagogiske læreplan under dagtilbudsloven.
Eventyrhuset ligger som nabo til en almen integreret daginstitution, som vi samarbejder tæt med, da vi tror på, at både det almene og det specialpædagogiske arbejde gavner alle børns udvikling.
Børnene er i alderen 0-6 år og har betydelige og varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Målgruppen er blandet, men størstedelen af børnene vil have en diagnose eller adfærd inden for autismespektret (ASF) eller ADHD.
Det pædagogiske og terapeutiske samarbejde er rettet mod udviklingen af det enkelte barns ressourcer og udviklingspotentiale gennem oplevelsen af en meningsfuld og indholdsrig hverdag med andre børn. Der er et tæt tværprofessionelt samarbejde med både psykolog, ergo- og fysioterapeut samt logopæd, ligesom der er et tæt samarbejde med børne- og familieafdelingen.
Arbejdet med børnene er funderet i den systemiske tænkning, som bygger på en anerkendende tilgang og altid har øje for den centrale forældreinddragelse.
OM JOBBET
Vi søger engagerede og dygtige pædagoger, gerne med specialpædagogisk erfaring, til stillinger på 34-37 timer hos os i Rødovre Kommune.
Vi skal sammen skabe et pædagogisk team, der tager udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone, og som arbejder relations- og ressourceorienteret.
Den daglige pædagogiske hverdag er skræddersyet til børn med særlige behov og indeholder en bred vifte af pædagogiske metoder som totalkommunikation, PECS, sanseintegration og sansemotorik.
Det betyder, at du får rig mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil og samtidig udvikle nye færdigheder inden for specialpædagogikken.
Dine opgaver bliver bl.a.
- At planlægge og gennemføre specialpædagogiske forløb med udgangspunkt i barnets ressourcer og behov.
- At arbejde systematisk med dokumentation og mål for indsatsen.
- At skabe trygge relationer og en hverdag præget af tydelighed og ro.
- At bringe dine idéer og din faglighed i spil i et team, hvor der er plads til at være nysgerrig og lære af hinanden.
DIN PROFIL
Du søger stillingen hos os, fordi du er motiveret af at være med til at videreudvikle et dagtilbud, der allerede er åbnet, og som gør en helt særlig forskel for vores mest sårbare børn. Du anser struktur og systematik som vigtige faktorer for pædagogisk og terapeutisk kvalitet.
Vi ved, at ingen kan alt, men vi kigger efter dig, som
- Brænder for at skabe en hverdag, hvor børnene trives og udvikler sig i trygge, strukturerede rammer.
- Evner at tilpasse dig ændringer i hverdagen, mens du stadig sikrer forudsigelighed for børnene.
- Har kendskab til den styrkede pædagogiske læreplan og interesse i at indgå i samarbejde med almene dagtilbud om børnenes udvikling dér, hvor det giver mening i forhold til børnenes udviklingsmål.
- Kan se værdien i det tværfaglige samarbejde som et positivt bidrag til kerneopgaven.
- Har stærke formidlingskompetencer, både skriftligt og mundtligt, og kan arbejde selvstændigt ud fra individuelle udviklingsbeskrivelser.
DERFOR SKAL DU VÆLGE OS
I Rødovre Kommune tror vi på, at den tidlige indsats er afgørende for børns trivsel og udvikling.
Hos os får du dermed mulighed for at gøre en forskel – hver dag. Vi tilbyder et krævende, men utroligt givende arbejde i et varmt og samarbejdsorienteret miljø, hvor vi værdsætter arbejdsglæde højt.
Som pædagog hos os har du rig mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer, både gennem tæt samarbejde med vores tværfaglige team og ved at deltage i relevante kurser og faglig sparring. Vi sørger for, at du bliver en del af et solidt fagligt fællesskab, der sammen skaber de bedste udviklingsmuligheder for børnene.
LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingerne er til besættelse den 1. januar 2027.
Ansøgningsfristen er den 9. november, og der afholdes ansættelsessamtaler den 12. november mellem kl. 8.30 og 14.00.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffeattest og børneattest.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Er du klar på en spændende og aktiv hverdag med en masse glade og dejlige børn?Vallensbæk Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Pædagog til børnehaven i Børnehuset KlatretræetHelsingør Kommune · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
- Kære pædagog med stort P og kære garvede socialfaglige “schweizerkniv"Thisted Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Vil du være med til at præge fremtidens pædagogik? Dynamisk pædagog søges til Bengerds HuseRingsted Kommune · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Pædagog til skole og SFO2 – 37 timerIshøj Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Pædagogisk medarbejder til Modtagecenter SandholmRøde Kors · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
- Pædagog til børnehaven RævedalsvejAalborg Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Udviklingskonsulent til Handicapcenter FynRegion Syddanmark · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Pædagoger søges til Det særlige Dagtilbud Eventyrhuset i Rødovre
Rødovre Kommune · 2610 Rødovre