Energiplanlægger til fjernvarmeprojekter

Lokation
Nordjylland
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Kategori
Energirådgiver

Om jobbet

Ansøgningsfrist

2026-11-01

Jobtitel

Energiplanlægger

Lokation

Aalborg

Søg stillingen

Vil du rådgive forsyninger, kommuner og andre aktører om strategier, projektforslag og løsninger, der styrker fjernvarmens rolle i energisystemet?

I Sweco Energi støtter vi og driver den grønne omstilling gennem en bred vifte af energiprojekter – og særligt fjernvarme er et af de områder, vi ser som en vigtig driver i udviklingen af fremtidens energiinfrastruktur.

Vi arbejder med integreret rådgivning og i tværfaglige teams, hvor energiplanlægning, projektering og projektledelse spiller tæt sammen, så vores kunder får løsninger, der både er robuste på papiret og fungerer i virkeligheden.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for faglig sparring og udvikling. Din daglige base bliver vores kontor i Aalborg, hvor du kommer tæt på både kunder og projekter. Samtidig er vi i gang med at etablere og opbygge teamet lokalt, og du kan derfor forvente, at teamet vil vokse markant over de næste par år.

Om stillingen

Som energiplanlægger får du en central rolle i vores fjernvarmeopgaver – fra de tidlige analyser og strategier til projektforslag og myndighedsprocesser. Du arbejder tæt sammen med projektledere og specialister, så kundens behov bliver omsat til en konkret og gennemførlig løsning.

Dine primære opgaver vil være

  • Udvikle fjernvarmestrategier og -planer i tæt dialog med kunder og interessenter.
  • Udarbejde projektforslag samt drive myndighedsansøgninger og myndighedskoordinering.
  • Analysere energiforbrug og -produktion på tværs af teknologier i fjernvarmeprojekter og sektorkobling.
  • Afdække kundens behov og sammensætte den rigtige løsning gennem din faglige indsigt.
  • Bidrage til faglig vidensdeling og udvikling af vores metoder og leverancer inden for energiplanlægning.
  • Afhængigt af erfaring, lyst og kompetencer; muligvis også fagtilsyn, byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering.

Om det gode match

Du trives med at skabe overblik i komplekse problemstillinger og med at omsætte analyser til beslutningsgrundlag, som kunder kan handle på. Du har en struktureret tilgang, kommunikerer tydeligt og samarbejder naturligt på tværs af fagligheder.

Vi forestiller os, at du

  • Har 5-10 års relevant erfaring fra energibranchen, gerne med energiplanlægning og fjernvarme.
  • Har solid forståelse for fjernvarmeinfrastruktur, varmekilder og centrale sammenhænge i energisystemet.
  • Har erfaring med at udarbejde projektforslag efter Varmeforsyningsloven og håndtere myndighedsdialog Derog -processer.
  • Er analytisk stærk, men også praktisk orienteret ift. realiserbarhed, risici og interessenthensyn.
  • Er samarbejdsorienteret og trives med at arbejde i tværfaglige teams.

Det er ikke et krav, men vi ser gerne, at du har erfaring med sektorkobling, overskudsvarme, lavtemperatursystemer eller andre teknologier, der påvirker fjernvarmens rolle i energisystemet. Derudover vil erfaring med software som EnergyPRO også være fordelagtigt.

Kan du se dig selv som en del af Sweco?

Så send dit CV og andre relevante dokumenter via linket. Vi inviterer til samtaler løbende, så ansøg hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Transforming Society Together

Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 23.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Energiplanlægger til fjernvarmeprojekter

Sweco Danmark A/S · Nordjylland