Er du vores nye elev i kostalden på Gråsten Landbrugsskole?
6300 Gråsten
- Lokation
- 6300 Gråsten
- Virksomhed
- Gråsten Landbrugsskole
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 30. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 26. november 2026
- Kategori
- Landbrugselev
Om jobbet
Vil du være dygtig til kvæg og have en læreplads, hvor du får ansvar, arbejder med teknologi og bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab? Så har vi måske lærepladsen til dig.
Vi søger hurtigst muligt en elev til vores kostald med 200 malkekøer. Du skal først og fremmest have lyst til at lære, tage ansvar og blive rigtig dygtig til kvæg. Til gengæld får du masser af muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Du kommer helt tæt på moderne kvægbrug
I kostalden arbejder vi løbende med ny teknologi og udvikling af produktionen. Som elev får du derfor erfaring med mange sider af en moderne kvægproduktion og kommer bl.a. til at arbejde med:
- pasning, sundhed og management
- malkning og fodring med staldens robotteknologi
- høst, markarbejde og grøntsagsproduktion i mindre omfang, hvis du har lyst til det.
En læreplads, hvor du også arbejder med andre unge
Noget af det særlige ved at være elev hos os er, at du tager din landbrugsuddannelse på en landbrugsskole. Her bruger skolens elever kostalden i undervisningen og bliver derfor en naturlig del af din arbejdsdag. Efterhånden som du lærer bedriften og rutinerne at kende, får du også en rolle i at hjælpe elever, når de har undervisning i stalden. Derfor er lærepladsen oplagt til dig, der også trives med at lære fra dig og kan lide at være sammen med andre elever.
Hvem er du?
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og blive rigtig dygtig.
For os er det vigtigt, at du
- er nysgerrig på moderne kvægbrug og landbrugsteknologi
- er pligtopfyldende og vedholdende, også når arbejdsdagen starter tidligt
- kan tage ansvar og med tiden kan arbejde selvstændigt
- har lyst til at arbejde sammen med både kolleger og skolens elever
- møder andre med godt humør og bidrager til fællesskabet.
Hvad får du hos os?
Du får en læreplads med høj faglighed, gode kolleger og gode arbejdsforhold, hvor du får mulighed for at udvikle dig, tage ansvar og blive udfordret fagligt. Du kan desuden bo på skolen i elevbolig med eget toilet.
På hverdage arbejder du på skift tidlig morgen og formiddag eller formiddag og eftermiddag. Du indgår desuden i weekendarbejdet hver 3. weekend kl. 05.00 - 09.00 og 15.00 - 17.00.
Skal lærepladsen være din?
Vi vil gerne have vores nye elev med på holdet hurtigst muligt.
Send os en ansøgning på [email protected] eller kontakt driftsleder Jørn Friis Møller på tlf. 2148 9431, hvis du vil høre mere eller komme forbi og se kostalden. Vi glæder os til at møde dig!
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Er du vores nye elev i kostalden på Gråsten Landbrugsskole?
Gråsten Landbrugsskole · 6300 Gråsten