Erfaren chefkonsulent til Betonelement-Foreningen i Dansk Beton - Vil du sætte retning for betonelementbranchens grønne omstilling?

DI - Dansk Industri

Storkøbenhavn · Delvist remote

Lokation
Storkøbenhavn · Delvist remote
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
10. oktober 2026
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026
Kategori
Bygge- og anlægsingeniør

Om jobbet

Betonbranchen spiller en afgørende rolle for Danmarks infrastruktur, robusthed og klimaindsats. Beton har gennem årtier været en grundsten i udviklingen af det moderne samfund, og det er svært at forestille sig fremtidens byggeri uden beton som et vigtigt materiale.

Samtidig står branchen midt i en markant udvikling. Kravene til byggeriets klimaaftryk skærpes, digitaliseringen accelererer, og virksomhederne arbejder målrettet med at udvikle løsninger, der anvender ressourcerne mere ansvarligt og bidrager til et mere bæredygtigt byggeri.

Betonelement-Foreningen samler næsten alle producenter af betonelementer i Danmark og spiller en central rolle i branchens udvikling inden for blandt andet bæredygtighed, standardisering, regulering og kompetenceudvikling. Derfor søger vi en erfaren chefkonsulent med en solid faglig ballast, der kan samle branchen om fælles initiativer og drive udviklingsprojekter, faglige aktiviteter og samarbejder på tværs af virksomheder og interessenter.

Du evner at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete resultater og får en central rolle i at styrke betonelementbyggeriets position og bidrage til udviklingen af fremtidens byggeri.

Jobbet

Du bliver en del af Dansk Beton og et engageret team på fem medarbejdere bestående af konsulenter og presse- og kommunikationskollegaer. Sammen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for betonbranchen og dens medlemsvirksomheder. Du får samtidig et tæt samarbejde med kollegerne i DI Byggeri og bliver en del af et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling, videndeling og interessevaretagelse.

Dine vigtigste opgaver bliver at

  • Drive og udvikle Betonelement-Foreningens aktiviteter og indsatser.
  • Betjene bestyrelsen og foreningens tekniske udvalg og sikre fremdrift på beslutninger og projekter.
  • Lede udviklingsprojekter og koordinere samarbejdet med virksomheder, forskningsmiljøer og eksterne samarbejdspartnere.
  • Deltage i forsknings- og udviklingsprojekter på betonområdet.
  • Repræsentere medlemmernes interesser i nationale og internationale udvalg, komitéer og samarbejdsfora.
  • Planlægge og gennemføre medlemsarrangementer, webinarer, informationsmøder og netværksaktiviteter.
  • Bidrage til branchens arbejde med grøn omstilling, standardisering, regulering og kompetenceudvikling.

Hvem er du?

Du motiveres af at skabe resultater sammen med andre og har dokumenteret erfaring med at drive projekter, skabe opbakning blandt forskellige interessenter og omsætte ambitioner til handling.

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, eksempelvis som ingeniør, konstruktør, arkitekt, cand.techn.soc. eller lignende, samt minimum fem års relevant erhvervserfaring.

Du kommer med en solid faglig ballast og praktisk erfaring inden for flere af de områder, som rollen omfatter, og du evner at håndtere komplekse problemstillinger og omsætte dem til løsninger, der skaber værdi for både virksomheder og branchen.

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med projektledelse og koordinering af indsatser med mange interessenter.
  • Arbejder struktureret og formår at skabe overblik, også når opgaverne er komplekse.
  • Er initiativrig og vedholdende og motiveres af at udvikle nye løsninger og skabe resultater.
  • Er stærk til at opbygge relationer og samarbejde på tværs af organisationer og fagligheder.
  • Kommunikerer klart og professionelt både mundtligt og skriftligt.
  • Har interesse for eller erfaring med beton, byggeri, tekniske standarder eller bæredygtighed.

Vi tilbyder

Hos os får du et alsidigt job med stor frihed og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på udviklingen af en vigtig branche. Du kommer tæt på virksomhederne, beslutningerne og de dagsordener, der er med til at forme fremtidens byggeri.

Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med engagerede kolleger, gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt en fleksibel arbejdsplads centralt placeret i Industriens Hus i hjertet af København. Derudover tilbyder vi attraktive ansættelsesvilkår og mulighed for hjemmearbejde.

Interesseret?

I stedet for en ansøgning vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Dansk Beton, Dorthe Mathiesen, på 20 40 94 46. Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen senest den 26. oktober.

Om Dansk Beton

Dansk Beton består af Betonelement-Foreningen, Fabriksbetonforeningen og Betonvareforeningen. Dansk Beton er en del af DI Byggeri og arbejder for at styrke betonbranchens udvikling, konkurrenceevne og bidrag til fremtidens byggeri.

Lokation

DI København - Industriens Hus

Antal stillinger

1

Ansøgningsfrist

  • oktober 2026

Samtaler

Går du videre i processen, vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Erfaren chefkonsulent til Betonelement-Foreningen i Dansk Beton - Vil du sætte retning for betonelementbranchens grønne omstilling?

DI - Dansk Industri · Storkøbenhavn · Delvist remote