Erfaren sygedagpengekonsulent søges til København-Nordsjælland

Carelink Gruppen

Storkøbenhavn

Lokation
Storkøbenhavn
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
16. oktober 2026
Kategori
Jobkonsulent

Om jobbet

Vil du bruge din faglighed til at hjælpe sygemeldte borgere tilbage mod job og samtidig blive en del af et stærkt beskæftigelsesfagligt miljø?

Hos Carelink Gruppen – Job & Trivsel søger vi en erfaren konsulent, der både har styr på sygedagpengelovgivningen og kan skabe en god og tillidsfuld relation til de mennesker, du møder.

Du kommer til at arbejde tæt på borgerne og være med til at skabe retning, motivation og konkrete skridt mod arbejdsmarkedet. For os handler en god indsats både om faglig kvalitet, ordentlighed og om at kunne se muligheder – også når vejen tilbage til job ikke er lige.

Du bliver en del af vores sygedagpengeteam med base i København. Dit arbejde vil primært foregå på de jobcentre i København og Nordsjælland, som vi samarbejder med. Du vil være tilknyttet faste eller længerevarende opgaver frem for at skulle skifte arbejdssted fra dag til dag. Her samarbejder du tæt med borgere, kommunale medarbejdere og dine kolleger i Carelink.

Din opgave

Du vil blandt andet

  • afholde opfølgningssamtaler med sygemeldte borgere
  • arbejde målrettet med borgerens vej tilbage til job eller uddannelse
  • skabe motivation og fremdrift gennem tydelige, respektfulde og anerkendende samtaler
  • samarbejde tæt med jobcentre og øvrige relevante aktører
  • udarbejde rehabiliteringsplaner, progressionsrapporter og anden faglig dokumentation
  • være med til at sikre en høj faglig kvalitet og gode oplevelser for både borgere og samarbejdspartnere.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har en anden relevant uddannelse
  • har mindst tre års erfaring med borgersamtaler inden for beskæftigelsesområdet
  • har solid erfaring med sygedagpengelovgivningen og lovgivningsmæssige opfølgningssamtaler
  • har arbejdet som eksempelvis sagsbehandler eller jobkonsulent i et jobcenter eller som konsulent hos en anden aktør
  • er tydelig, empatisk og god til at inddrage borgeren
  • taler med mennesker – ikke til dem
  • kan kombinere krav og lovgivning med motivation, muligheder og en respektfuld tilgang
  • er stærk i både mundtlig og skriftlig formidling
  • har kørekort og adgang til bil.

Det vigtigste for os er, at du både har den nødvendige faglige ballast og lysten til at gøre en konkret forskel for de mennesker, du arbejder med.

Hos os får du

Du bliver en del af en organisation, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor du får både ansvar og frihed i dit arbejde.

Vi tilbyder blandt andet

  • en høj grad af selvstændighed i tilrettelæggelsen af dine opgaver
  • tæt faglig sparring med erfarne kolleger og ledelse
  • spændende og fagligt udfordrende opgaver
  • løbende faglig og personlig udvikling
  • Carelinks socialfaglige coachuddannelse
  • plads til nye idéer og mulighed for at påvirke måden, vi arbejder på
  • gode udviklings- og karrieremuligheder i en stor organisation i vækst

Om Carelink Gruppen – Job & Trivsel

Carelink Gruppen er Danmarks største velfærdskoncern og løser opgaver inden for en lang række af det danske velfærdssystems områder. Vores virksomheder bygger på mere end 20 års praksiserfaring og en stærk faglig forankring.

I Job & Trivsel samarbejder vi med kommuner i hele landet om at hjælpe mennesker videre mod job, uddannelse og en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi arbejder blandt andet med forsikrede ledige, fleksjobbere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sygemeldte borgere.

Vores tilgang er rehabiliterende, helhedsorienteret og tværfaglig. Vi tror på, at mennesker har ressourcer og muligheder, som kan udvikles, og at de bedste resultater skabes, når høj faglighed går hånd i hånd med respekt for det enkelte menneske.

Som medarbejder hos os er du samtidig med til at udvikle samarbejdet mellem den offentlige og private del af velfærdssystemet – med det fælles mål at skabe mere velfærd for flere.

Læs mere om Job & Trivsel på carelink.dk/job-trivsel/

Praktisk

Stillingen er på fuld tid og er en fastansættelse.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Brian Nielsen

Tlf.: 27262801

Ansøgningsfrist

Løbende

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Erfaren sygedagpengekonsulent søges til København-Nordsjælland

Carelink Gruppen · Storkøbenhavn