Erfaren sygeplejerske til nattevagter i Akuthuset, Psykiatrisk Center Ballerup

Region Hovedstaden

2750 Ballerup

Lokation
2750 Ballerup
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
9. oktober 2026
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Vil du bruge din erfaring, når det virkelig gælder?

Har du solid klinisk erfaring og lyst til at arbejde med akut psykiatri? Og trives du med selvstændighed, faglige vurderinger og et stærkt kollegialt fællesskab?

Så har vi måske jobbet til dig.

Vi søger en erfaren autoriseret sygeplejerske til primært nattevagter i vores intensive afsnit i Akuthuset. Der vil efter aftale være mulighed for enkelte dag- eller aftenvagter.

Som nattevagt får du en vigtig rolle i at skabe ro, tryghed og sikkerhed for patienter i akutte psykiske kriser. Du arbejder selvstændigt, bruger dit kliniske blik og træffer faglige vurderinger – samtidig med at du altid har kompetente kolleger at sparre med.

Et job med faglighed, ansvar og mening

I Akuthuset møder du patienter med blandt andet psykoser, skizofreni, bipolar lidelse, svær depression, personlighedsforstyrrelser, misbrugsproblematikker og selvmordskriser.

Du får mulighed for at arbejde med

  • psykiatrisk og somatisk sygepleje

•

  • kKliniske observationer og vurderinger
  • akutte psykiske kriser
  • relationsarbejde og konfliktnedtrapning
  • komplekse patientforløb
  • tværfagligt samarbejde

Ingen nattevagt er ens. Nogle nætter er præget af ro og nærvær, andre kræver hurtige vurderinger og handling. Fælles for dem er, at din erfaring gør en forskel.

Vi tilbyder dig

  • Høj grad af selvstændighed og fagligt ansvar
  • Et stærkt fagligt miljø med tæt sparring
  • Kompetenceudvikling og relevante kurser
  • Erfarne og engagerede kolleger
  • Et arbejdsmiljø med humor, respekt og sammenhold
  • 11 intensive sengepladser, døgnåben akutmodtagelse samt ECT- og TMS-behandling
  • Gode faciliteter og grønne omgivelser

Hvem er du?

Du er autoriseret sygeplejerske med klinisk erfaring. Erfaring fra psykiatrien er en fordel, men ikke et krav.

Vi søger dig, der

  • kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i akutte situationer
  • har et godt klinisk blik
  • er fagligt nysgerrig og tager ansvar
  • har lyst til at arbejde med akut psykiatri
  • bidrager positivt til det kollegiale fællesskab

Vil du vide mere så kontakt

  • Oversygeplejerske Mette Kamp Hansen på telefon 24 63 45 08
  • Assisterende afsnitsleder Louise Henneveld på telefon 38 64 52 70

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse efter aftale.

Du ansættes fortrinsvis i aftenvagter med weekendvagt hver 2 - 3. uge.

Det er primært 8-timers vagter, med mulighed for 12-timers vagter.

Der vil være mulighed for enkelte dag- eller aftenvagter efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfrist den 25. oktober 2026.

Send ansøgning, CV og relevante bilag via linket på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital, er et universitetshospital i udvikling med døgnåben akutmodtagelse, ambulante tilbud og 160 sengepladser fordelt på fem intensive afsnit. Vi har specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser. Du kan læse mere om os her .

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Erfaren sygeplejerske til nattevagter i Akuthuset, Psykiatrisk Center Ballerup

Region Hovedstaden · 2750 Ballerup