Ergoterapeut til tværfaglig rehabilitering – tæt på borgeren og hverdagen
2630 Taastrup
- Lokation
- 2630 Taastrup
- Virksomhed
- Høje-Taastrup Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 19. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 12. november 2026
- Kategori
- Ergoterapeut
Om jobbet
Vil du bruge din ergoterapeutiske faglighed til at gøre en konkret forskel for borgerne og være med til at styrke rehabiliteringen i hjemmeplejen?
Du får en selvstændig rolle med stor indflydelse på din egen arbejdsdag , tæt samarbejde og arbejdsfællesskab og mulighed for at udvikle rehabiliteringsindsatsen sammen med et fagligt engageret terapeutfællesskab.
Tæt på borgeren – og tæt på hverdagen
Som ergoterapeut i hjemmeplejen bliver du en vigtig del af den tværfaglige rehabiliteringsindsats. Du kommer tæt på borgerens hverdag og får mulighed for at omsætte din faglighed til løsninger, der giver mening for den enkelte.
Du arbejder tæt sammen med sosu-personalet, som er din nærmeste samarbejdspartner i den daglige rehabiliteringsindsats. Derudover samarbejder du med sygeplejersker og andre fagligheder og bliver samtidig en vigtig ressourceperson i arbejdet med at styrke den rehabiliterende tilgang i hverdagen.
Hjemmeplejen er organiseret i fire distrikter, som er samlet under samme tag. Du får en central rolle i dit distrikt og bliver den ergoterapeut, kollegerne går til, når der skal tænkes rehabilitering ind i borgerens hverdag.
Et stærkt fagligt fællesskab
Du får mulighed for at indgå i et terapeutfagligt netværk med terapeuter fra kommunens sundhedscenter. Hjemmeplejens terapeuter inviteres til både mono- og tværfaglige terapeutmøder, hvor der er mulighed for videndeling og fælles drøftelser af relevante emner.
En hverdag med frihed, faglighed og variation
Din arbejdsdag er alsidig. Du har både selvstændige borgerforløb og opgaver sammen med kolleger , deltager i borgermøder og vejleder hjemmeplejens medarbejdere om rehabilitering i praksis.
Du får også en vigtig rolle i vejledning og introduktion til hjælpemidler og samarbejder løbende med andre aktører på social- og ældreområdet.
Du planlægger selv en stor del af din arbejdsdag og har samtidig et fagligt fællesskab omkring dig, hvor der er plads til sparring, videndeling og nye idéer.
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet ergoterapeut og har kørekort kategori B
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et tæt tværfagligt samarbejde
- Tager ansvar, skaber overblik og kan prioritere dine opgaver
- Trives med mange samarbejdsflader og en varieret hverdag
- Har lyst til at vejlede og understøtte kolleger i deres rehabiliterende praksis
- Er nysgerrig på, hvordan din faglighed kan skabe værdi i borgerens hverdag
Det er en fordel, hvis du har erfaring med rehabilitering, geriatri og/eller hjælpemidler.
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at bringe din faglighed i spil, tage ansvar og være med til at udvikle rehabiliteringen sammen med os.
Praktiske oplysninger
- Jobbet er en fast stilling på 37 timer om ugen
- Tiltrædelse pr. 1. januar 2027 og opstart den 4. januar 2027
- Løn efter gældende overenskomst.
- Ifm. ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer fra tidligere ansættelse
Ansøgningsfrist torsdag den 12. november 2026
Samtaler fredag den 20. november 2026
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om jobbet. Hvis vi ikke tager telefonen, så send en sms, og så ringer vi retur hurtigst.
Melike Turan , daglig leder og rehabiliteringskoordinator
Telefon: 91 16 58 14
Mido Elshafey , ergoterapeut
Telefon: 24 21 18 46
Vi glæder os til at høre fra dig!
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Ergoterapeut til tværfaglig rehabilitering – tæt på borgeren og hverdagen
Høje-Taastrup Kommune · 2630 Taastrup