Fuldmægtig til Business Controllingsektion 2 ved Forsvarskommandoen
7470 Karup J
- Lokation
- 7470 Karup J
- Virksomhed
- Svanemøllens Kaserne
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 5. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 22. november 2026
- Kategori
- Embedsmand
Om jobbet
Hos os får du ikke bare en økonomistilling. Du får et arbejde med mening. Hver dag bidrager du til, at Søværnet og Forsvarsstaben kan løse sine vigtige opgaver for Kongeriget. Samtidig får du kollegaer, der løfter i flok, værdsætter et godt grin og tror på, at trivsel og faglighed ikke er hinandens modsætninger.
Om os
Business Controllingsektion 2 er en del af Forsvarskommandoens Økonomi- og Driftsstab. I vores stabselement arbejder vi tæt sammen med Søværnskommandoens og Forsvarsstabens ledelse og stabsfunktioner, hvor vi bidrager med budgetter, økonomistyring og kvalificeret rådgivning. Vores opgave er at sikre det økonomiske overblik og skabe et solidt beslutningsgrundlag, så Søværnet og Forsvarsstaben kan løse sine operative opgaver effektivt og ansvarligt.
Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor faglighed, ordentlighed og humor hænger naturligt sammen. Vi arbejder tæt sammen om at sikre, at Søværnet og Forsvarsstaben har de økonomiske rammer, der skal til for at løse sine vigtige opgaver både nationalt og internationalt. Vi værdsætter åbenhed, humor og en kultur, hvor man trygt kan stille spørgsmål og dele idéer. Elementet består af 8 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og en elementleder.
Om stillingen
Som økonomimedarbejder bliver du en vigtig del af den daglige økonomiske understøttelse af Forsvarsstabens ledelse. Du kommer primært til at arbejde med den økonomiske ledelsesinformation i Forsvarsstaben, som skal give ledelsen et klart overblik over økonomien og understøtte gode beslutninger.
Du bliver en central medspiller i arbejdet med budget og prognoser. Det betyder, at du bidrager til udarbejdelsen af budgetter og løbende forecasts, følger op på forbrug i forhold til rammerne og hjælper ledelsen med at se, hvor økonomien bevæger sig hen. Dertil kommer afstemning af rammer, økonomiske analyser og løbende koordinering med både kollegaer internt i elementet og øvrige dele af Forsvarsstaben.
Stillingen giver dig en varieret hverdag med ansvar for egne opgaver og tæt samarbejde med kollegerne i elementet. Du får mulighed for at gøre en reel forskel, fordi dine prognoser og analyser bruges direkte som grundlag for ledelsens beslutninger.
Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med tillid, frihed under ansvar og god balance mellem arbejde og privatliv, fordi vi ved, at stærke resultater skabes af mennesker i trivsel.
Om dig
Du har enten en akademisk uddannelse, eller du er økonomiuddannet/kontoruddannet med solid erfaring fra et lignende økonomiarbejde. Uanset baggrund har du mod på at tage fat på et arbejde, der består af en række økonomiske og koordinerende opgaver, som spænder vidt i både kompleksitet og omfang.
Du har erfaring med prognosticering og forecasting og har tidligere arbejdet med økonomi, f.eks. budgettering, økonomistyring, opfølgning eller økonomiske analyser. Du er tryg ved at omsætte tal til overblik og kan formidle økonomiske sammenhænge klart til både fagkollegaer og ledere uden økonomisk baggrund.
Du har erfaring med at koordinere og styre opgaveløsningen, samarbejde og sikre fremdrift, samtidig med at du holder hovedet koldt. For os er din tilgang og din praktiske erfaring vigtigere end længden på dit CV eller titlen på din uddannelse. Derfor er det vigtigt, at du arbejder struktureret, tager ejerskab og har en naturlig lyst til at skabe orden og overblik. Samtidig trives du med samarbejde og møder andre med en positiv og serviceminded indstilling, fordi du ved, at gode løsninger sjældent bliver til alene.
Du er fortrolig med Excel og Office-pakken og har gerne interesse for offentlig økonomi. Har du kendskab til Forsvaret, er det et plus, men ikke et krav.
Hvis du motiveres af at bruge dine kompetencer i en organisation, der arbejder for hele Kongerigets tryghed og sikkerhed, og hvis du gerne vil være en del af et element, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd, så vil vi glæde os til at høre fra dig.
Ansættelsesvilkår
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup J
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Elementleder Rasmus Engvig Memmert på telefon 5134 8542.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.
Ansøgningsfristen er den 22. november og der afholdes samtaler løbende. Stillingen ønskes besat pr. 1 januar eller snarest muligt.
Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Vil du være med til at sikre den samfundskritiske telesektor?Styrelsen for Samfundssikkerhed · København Ø, København ØSe og ansøg
- Miljøstyrelsen søger dygtig medarbejder til Tilsyn & Håndhævelse (Industrimiljø) i SlagelseMILJØSTYRELSEN · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- Vil du være med til at forme fremtidens prøver?Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København · København V, København VSe og ansøg
- Vil du arbejde med samfundsrelevante opgaver? Så bliv vores nye kollega i Visumkontoret i UdlændingestyrelsenUS - Næstved · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- Intern auditor til informationssikkerhed i Region Midtjylland - tidsbegrænset stillingRegion Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Kundechef for Enterprise-kunderScrive · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Fuldmægtig til Center for Landmilitære Operationer ved ForsvarsakademietSvanemøllens Kaserne · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Idrætskoordinator ved den Kongelige LivgardeSvanemøllens Kaserne · Birkerød, BirkerødSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Sygeplejerske til Intensiv Holbæk søgesRegion Sjælland · Holbæk, HolbækSe og ansøg
- Sygeplejerske til Intensiv Holbæk søgesRegion Sjælland · Holbæk, HolbækSe og ansøg
- Social- og Sundhedsassistenter til Hjemmeplejen Vest SvogerlevRoskilde kommune · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Kasernemester med ledelseserfaring til Gardehusarkasernen ved Forsvarets Etablissement- og Terrænkommandoen i SlagelseSvanemøllens Kaserne · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- Er du vores nye forløbsansvarlige sygeplejerske?Allerød Kommune · Lillerød, LillerødSe og ansøg
- To arkitektfaglige sagsbehandlere til Bygningsfornyelsens puljer (tidsbegrænset – et og tre år)Københavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Tilkaldevikarer til Studsgårdens børnehave og vuggestueKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Assisterende værkstedsleder til Værksted Høvelte ved Forsvarets VedligeholdelsestjenesteSvanemøllens Kaserne · Birkerød, BirkerødSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Fuldmægtig til Business Controllingsektion 2 ved Forsvarskommandoen
Svanemøllens Kaserne · 7470 Karup J