Erfaren projektleder til DS Stålkonstruktion
Nordjylland
- Lokation
- Nordjylland
- Virksomhed
- DS Stålkonstruktion A/S
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 5. juli 2026
- Kategori
- Byggeleder
Om jobbet
Vil du sætte retningen og skabe fremdrift i industrielle byggeprojekter? Har du blik for helheden og lyst til at drive projekter i tæt samarbejde med kunder og kolleger? Så er det måske dig, vi søger!
DS Stålkonstruktion er en del af DS Gruppen – Nordens største stålproducent med en årlig produktion på mere end 40.000 tons. Vi leverer kvalitetsløsninger til byggeprojekter i hele Norden og Tyskland, hvor vores konstruktioner spænder fra industri og landbrug til datacentre og arkitektonisk komplekse byggerier. Hos os arbejder vi med både små og store projekter, altid med fokus på høj faglighed, kvalitet og fleksibilitet.
Hos DS Stålkonstruktion søger vi en erfaren projektleder, der vil tage ansvar for industri-, lager- og logistikbyggerier og være med til at sikre høj kvalitet, koordinering og stærke samarbejdsrelationer både internt og eksternt.
Om rollen
Du bliver en del af vores afdeling for Large Scale Steelstructures, hvor vi arbejder med projekter af varierende størrelse og kompleksitet for kunder i både ind- og udland. Som projektleder får du ansvar for at drive projekterne sikkert gennem hele forløbet fra de tidlige faser til aflevering og opfølgning.
Rollen kræver, at du kan skabe overblik, tage styring og være proaktiv i forhold til at finde løsninger, der sikrer fremdrift og kvalitet i projekterne. Du er med til at sikre, at projekterne går den rigtige vej både i forhold til teknik, tid og samarbejde. Kommunikation og kvalitet er centrale omdrejningspunkter i rollen, og du sikrer at alle arbejder mod fælles mål.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team fra dag ét med korte beslutningsveje, et tæt sammenhold og en uformel tone, hvor vi arbejder tæt sammen om projekterne. Her er der plads til at sætte sit præg, tage ansvar og bidrage aktivt til både projekter og fællesskab.
Dine primære ansvarsområder bliver
- At drive projekter fra tidlig planlægning til færdigt byggeri med ansvar for fremdrift, kvalitet og økonomi.
- At sætte retning for projekter og sikre struktur og kvalitet gennem hele forløbet.
- At koordinere arbejdet i vores egen statik- og tegnestue, produktion internt eller eksternt samt slutteligt montage – alt i samarbejde med interne og eksterne parter.
- At bidrage aktivt med løsningsforslag og sikre høj kvalitet.
- At kommunikerer klart og professionelt med både kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.
Om dig
Vi forventer, at du er uddannet konstruktør eller ingeniør og har flere års erfaring med teknisk projektledelse.
Derudover forestiller vi os, at du
- Er struktureret, vedholdende og vant til at arbejde med flere interessenter.
- Kommunikerer klart og professionelt med både kunder og kolleger.
- Trives med tæt samarbejde i teams og bidrager aktivt til vores gode arbejdsmiljø.
- Er indstillet på rejseaktivitet i forbindelse med projekter og kundebesøg.
- Behersker dansk og engelsk på skrift og i tale. Kendskab til svensk og norsk er en fordel, men ikke et krav.
Det får du hos DS Stålkonstruktion
Hos DS Stålkonstruktion er vi vant til medarbejdere, der stiller høje krav til deres arbejdsplads. Derfor tilbyder vi:
- En rolle med stor faglig spændvidde, indflydelse og mulighed for at sætte dit eget præg på projekterne.
- Et stærkt fagligt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, tæt samarbejde og et socialt fællesskab, hvor man gerne vil hinanden.
- Et godt samarbejde med produktionen, hvor du som projektleder har en central stemme.
- Fokus på fleksibilitet, balance og mulighed for at forme din egen hverdag.
- Konkurrencedygtig løn og attraktive personalefordele.
- En solid virksomhed i vækst, der investerer i både teknologi og mennesker.
Er det dig, vi leder efter?
Hvis du motiveres af at tage ansvar, skabe fremdrift i projekter og arbejde tæt sammen med kunder og kolleger i en stærk afdeling, vil vi meget gerne høre fra dig.
Send os dit CV og en motiveret ansøgning hurtigst muligt.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om stillingen og teamet.
Vi glæder os til at lære dig at kende!
Lokation
Hobro
Stillingstype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
Løbende
Kontakter
Regitze Thimsen
Talent Acquisition Partner
+45 60 20 48 28
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Erfaren projektleder til DS Stålkonstruktion
DS Stålkonstruktion A/S · Nordjylland