Fælleshåbsskolen søger selvstændig og ansvarsbevidst skolesekretær

Lokation
7080 Børkop
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
1–32 timer/uge
Opslået
6. oktober 2026
Ansøgningsfrist
21. oktober 2026
Kategori
Skolesekretær

Om jobbet

Er du vild med en alsidig hverdag? Kan du håndtere afbrydelser? Og trives du med mange forskelligartede arbejdsopgaver? Så læs videre og få mere viden om den spændende hverdag, vi tilbyder dig at blive en del af.

Om jobbet

Som medarbejder i sekretariatet bliver du skolens ansigt udadtil og spiller en vigtig rolle i kommunikationen med både elever, forældre og personale. Du møder mange forskellige mennesker i løbet af en dag – både dem, der kommer forbi kontoret, ringer eller skriver til os. Derfor er det vigtigt, at du kan kommunikere på flere niveauer med modtageren i fokus.

De administrative opgaver spænder bredt, men kan samles under de tre hovedområder; Elevadministration (Aula, TEA og SBSYS), Personaleadministration (Aula, KMD Opus og TRIO) samt Økonomi (ØS). Kendskab til de nævnte systemer er klart en fordel men evnen til at lære nyt er også vigtig, da vi i januar 2027 overgår til KMD Opus Økonomi.

Vi søger en skolesekretær med administrativ erfaring, som er vant til at arbejde selvstændigt og tager ansvar for opgaveløsningen fra start til slut. Kendskab til elevadministration og opgaver relateret til afgangsprøverne vægtes højt.

Vores hverdag er præget af mange forskellige opgaver og gøremål, og du skal bevare overblikket i en til tider omskiftelig og hektisk hverdag.

Fra forvaltningens side er der rammesat et netværk for skolesekretærer og administrative ledere, hvor vi mødes 3-4 gange om året og har sparring på nye arbejdsgange, procedurer og opgaveløsningen mv. med andre skoler.

Derudover er det vigtigt, at du

  • arbejder struktureret, systematisk og selvstændigt,
  • søger hjælp og sparring, når det er nødvendigt,
  • kan veksle mellem at løfte arbejdsopgaver alene og i samspil med andre,
  • er fleksibel og drevet af en naturlig nysgerrighed,
  • kommer med et godt humør og har let til smil og latter,
  • er rummelig, har gode samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til andre.

Om os

Vi er en folkeskole med ca. 565 elever (525 i almendelen og 40 i specialtilbuddet) og en SFO med ca. 300 børn i 0. – 6. klasse. På Fælleshåbsskolen vægter vi et godt kollegialt samarbejde højt på både afdelings -, årgangs- og klasseniveau. Vi har højt til loftet og har et fælles fokus; at skabe fysiske og pædagogiske rammer for vores dejlige elever. Vi ligger tæt på både Vejle og Fredericia - nær skov og strand.

Du kan læse mere om os på www.faelleshaabsskolen.aula.dk

Vi tilbyder dig

  • en spændende og alsidig stilling i et aktivt skolemiljø,
  • gode kolleger og et velfungerende samarbejde på tværs af faggrupper,
  • mulighed for at sætte dit præg på skolens administrative drift,
  • en spændende og levende arbejdsplads, hvor du kan sætte dit personlige præg på hverdagen.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast deltidsstilling med tiltrædelse 1. december 2026. Det ugentlige timetal aftales individuelt mellem 30 og 32 timer, hvor du arbejder mellem 32,25 og 34,40 time om ugen i 42 uger. Løn og ansættelsesvilkår i øvrigt efter gældende overenskomst og principperne i ny løn.

Oplysning om startløn

Ansættelse sker efter Overenskomst for administration og IT §§3-6. Den forventede startløn pr. måned på fuldtid (37 timer om ugen) og ekskl. pension er 29.037 kr. / ligger i intervallet 29.037 – 34.240 kr. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Fælleshåbsskolen søger selvstændig og ansvarsbevidst skolesekretær

Distrikt Brejning-Smidstrup · 7080 Børkop