Faglig koordinator til nyt midlertidigt § 107 botilbud

Egedal Kommune

3650 Ølstykke

Lokation
3650 Ølstykke
Virksomhed
Egedal Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
15. oktober 2026
Ansøgningsfrist
4. november 2026
Kategori
Pædagogisk faglig koordinator

Om jobbet

Nogle arbejdspladser bliver man en del af, andre får man lov til at bygge fra bunden - og den mulighed kan du nu få.

Til januar 2027 åbner Engbo, Egedal Kommunes nye botilbud for unge voksne med autisme og psykiske funktionsnedsættelser. Derfor søger vi en faglig koordinator, som både ønsker at være en del af den daglige drift og samtidig være med til at udvikle, understøtte og koordinere den faglige praksis på tilbuddet. Du bliver en del af medarbejdergruppen omkring beboerne, men får samtidig en central rolle i at sikre, at vores faglige ambitioner omsættes til praksis i hverdagen

Om Engbo

På Engbo møder vi unge voksne, som ofte har oplevet nederlag, ensomhed, psykiske udfordringer eller vanskeligheder med at finde deres plads i voksenlivet. Fælles for dem er, at de har et udviklingspotentiale. De kommer ikke til Engbo for at blive boende, men for at udvikle sig og blive i stand til at leve et selvstændigt liv i egen bolig.

Vores opgave er derfor at skabe de rammer og læringsmuligheder, der gør dem i stand til på sigt at leve et mere selvstændigt liv i egen bolig.

Det kræver medarbejdere, der kan kombinere faglighed med tålmodighed, struktur med fleksibilitet og støtte med troen på, at mennesker kan mere, end de selv tror.

Hvad bliver din opgave?

Som faglig koordinator indgår du i vagtplanen på lige fod med dine kolleger. Samtidig får du 10-15 timer ugentligt afsat til at understøtte den faglige drift og udvikling. Det betyder, at du får en central rolle mellem den daglige praksis, medarbejdergruppen og lederen af botilbuddet.

Dine koordinatoropgaver

Du får blandt andet ansvar for at

  • Understøtte implementeringen af Engbos faglige metoder og tilgange
  • Yde faglig sparring til kolleger
  • Understøtte arbejdet med mål, progression og dokumentation
  • Bidrage til kvalitetssikring af den socialfaglige indsats i vores fagsystem
  • Koordinere statusmøder, beboermøder og tværfaglige møder
  • Være kontaktperson i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere
  • Bidrage til introduktion af nye medarbejdere
  • Understøtte den faglige udvikling i samarbejde med ledelsen

Funktionen indebærer ikke personaleansvar.

Fagligheden på Engbo

Vi arbejder ud fra et fælles fagligt fundament med afsæt i

  • Strukturpædagogik
  • Low Arousal
  • Recovery
  • Kognitive tilgange
  • ADL-træning
  • Social færdighedstræning
  • FIT

Fælles for vores metoder er, at vi arbejder målrettet med progression og udvikling, og at vi løbende undersøger, om vores indsats faktisk hjælper borgerne videre.

Hvem søger vi?

Du har en relevant social-, sundheds- eller pædagogfaglig uddannelse og flere års erfaring med målgruppen eller beslægtede målgrupper.

Derudover forestiller vi os, at du

  • Har en stærk faglig refleksionsevne
  • Er vant til at arbejde med dokumentation og målstyring
  • Kan omsætte faglige ambitioner til konkret praksis
  • Trives med at koordinere og skabe sammenhæng
  • Kan skabe følgeskab gennem dialog og faglig troværdighed
  • Har erfaring med tværfagligt samarbejde
  • Kan balancere mellem drift, relationelt arbejde og faglig udvikling
  • Har lyst til at være med til at forme et nyt tilbud fra begyndelsen

Derfor skal du vælge Engbo

Hos os får du ikke bare en stilling, du får mulighed for at sætte dit aftryk på et helt nyt tilbud fra første dag. Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab med fokus på faglig udvikling, supervision, refleksion og samarbejde. Derudover bliver du en del af et sted, hvor ambitionen er klar: At hjælpe mennesker til at skabe og leve deres eget liv.

Om stillingen

Du får en fast stilling med kombineret medarbejder- og koordinatorfunktion. Der er afsat 10- 15 timer ugentligt til koordinatoropgaver. Ved siden af vil du indgå i et rul i dag- og aftenvagter i tidsrummet 07.00- 22.00. Du vil også blive en del af en bagvagtsfunktion ca. hver 4. uge.

Tiltrædelse er pr. 1. januar 2027.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, Engbo eller vores faglige tilgang, er du velkommen til at kontakte Mischa Rastad Andersson på mail [email protected] eller på tlf. 2343 2847

Ansøgningsfrist: 4. november 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 9., 10. og 11. november 2026

Vi glæder os til at høre, hvordan du med din faglighed og dine erfaringer kan bidrage til at skabe Engbo sammen med os.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Faglig koordinator til nyt midlertidigt § 107 botilbud

Egedal Kommune · 3650 Ølstykke