Fastansat skolepædagog til indskolingen på Bavnebakkeskolen

Skørping Skole

9530 Støvring

Lokation
9530 Støvring
Virksomhed
Skørping Skole
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
1. oktober 2026
Ansøgningsfrist
23. oktober 2026
Kategori
Skolepædagog

Om jobbet

Da en af vores dygtige pædagoger har søgt nye udfordringer, søger vi en fagligt engageret og relationstærk pædagog til en fast stilling på 32 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. december 2026.

Stillingen er både med timer i skole og SFO. Som pædagog vil du skulle fungere som bindeled mellem skole og SFO, du kommer til at arbejde tæt sammen med et årgangs- og klasseteam bestående af lærere og andre pædagoger. I dagligdagen lægger vi vægt på, at du som pædagog er bevidst om at skabe trygge og positive rammer og fællesskaber, hvor der er plads til alle både fagligt og socialt. Vi arbejder målrettet med at styrke fællesskaberne blandt børnene og med at skabe en kultur, hvor alle oplever, at de er værdifulde og har et medansvar ift. at skabe en god og positiv hverdag med plads til leg og læring.

Om Bavnebakkeskolen

Bavnebakkeskolen er på vej til at blive en fire-sporet folkeskole. Skolen ligger midt i Støvring by med let adgang til offentlig transport. Vi har ca. 850 elever fordelt på 0.-9. årgang. Kernehuset, som er skolens SFO er opdelt i to afdelinger: Kernerne for 0. og 1. klasse, Stilkene for 2. og 3. klasse, og så har vi SFO2, Friluren for 4.-6. klasse.

Bavnebakkeskolen er en skole, hvor fællesskab, trivsel og læring går hånd i hånd. I indskolingen arbejder vi målrettet med at skabe trygge rammer og tydelige strukturer for de yngste børn. Vi har et tæt samarbejde mellem pædagoger, lærere og forældre, hvor leg, læring og børnefællesskaber tænkes sammen – både i undervisningen og i SFO.

Rebild Kommunes børnesyn

I Rebild Kommune –og på Bavnebakkeskolen – tager vi afsæt i et fælles børnesyn, hvor alle børn ses som kompetente, unikke og betydningsfulde deltagere i fællesskabet. Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan, og at deres udvikling sker i relationer præget af nærvær, anerkendelse og tydelige voksne. Som skolepædagog i indskolingen forventes det, at du aktivt omsætter dette børnesyn til pædagogisk praksis i børnenes hverdag.

Vi søger en pædagog som

  • har stærke relationskompetencer og kan skabe trygge, tydelige og udviklende rammer
  • ser en styrke i tæt samarbejde med kolleger og forældre
  • er god og hurtig til at danne relation til børn
  • kan se bag børns handlinger og i stedet være nysgerrig på årsag til adfærd
  • har en anerkendende tilgang til elever og kolleger
  • kan se muligheder frem for begrænsninger
  • ser muligheder for udvikling og trivsel – både i skole og SFO
  • er omstillingsparat de dage, hvor plan A og B går i vasken
  • arbejder kreativt og engageret med pædagogiske aktiviteter og fællesskaber i SFO

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en tilsvarende stilling som skolepædagog

Vi har en

  • god skole med læringsparate og nysgerrige elever
  • engageret forældrekreds i en spændende by
  • udviklingsorienteret skole og sfo
  • aktiv og samarbejdsorienteret personalegruppe
  • skole med fokus på læring og trivsel i hverdagen
  • spændende hverdag med mange forskellige aktiviteter

Har du spørgsmål

til stillingen, kan du kontakte SFO-leder Line Gemmer på telefon 99 88 82 00 eller Indskolingsleder Rikke Tuxen på 99 88 88 83.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med ansættelse.

Ansøgningsfrist

  • oktober 2026 kl. 12.00

Samtalerne forventes afholdt i uge 44

Ansøgningen skal sendes digitalt for at komme i betragtning

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Fastansat skolepædagog til indskolingen på Bavnebakkeskolen

Skørping Skole · 9530 Støvring