Kvindelig handicaphjælper søges til døgnvagter i Holbæk

BPA Support ApS

4300 Holbæk

Lokation
4300 Holbæk
Virksomhed
BPA Support ApS
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
4. november 2026
Ansøgningsfrist
19. november 2026
Kategori
Handicaphjælper

Om jobbet

Handicaphjælper søges til ung kvinde til 6 eller flere døgnvagter om måneden. Jeg er 33 år, har CP (spastisk lammelse), og jeg bor i Holbæk i rækkehus. Jeg søger en rolig, robust, fleksibel, stabil, tålmodig, nærværende, varm og empatisk hjælper til mit handicaphjælperteam.

Der bliver lagt vagtplan hver måned, hvor man har stor indflydelse på placering af sine egne døgnvagter. Du skal kunne byde ind ved kollegaers sygdom og tage med på mine ferier. Du har et hjælperværelse til om natten og til pauser. Når du ikke har pauser, følger du mig.

Jobbet indebærer hjælp til personlig pleje, spisning, rengøring mm, og du skal også hjælpe mig, når jeg skriver, kommunikerer og læser. Det er vigtigt, at du har god tålmodighed, da jeg taler med talemaskine og tegn. Når man lærer mig at kende, kommer det ikke til at være et problem at forstå, hvad jeg siger. Mit handicap bevirker, at alt tager længere tid. Du skal derfor være rolig og kunne affinde dig med, at der ikke hele tiden skal ske noget nyt.

Du skal have kørekort, da jeg har en handicapbil, som jeg ofte bruger.

Jeg holder meget af at hygge og slappe af med at bage, lave fotobøger, høre musik og lydbøger. Jeg går til svømning, hvor hjælper er med i vandet. Jeg kan godt lide at gå på shopping, samt besøge venner og familie (jeg er lige blevet faster). Jeg er et stort familiemenneske og kan lide at rejse.

Jeg forsøger at passe på mig selv, så jeg ikke bliver udtrættet og får stresssymptomer. Derfor er det vigtigt, at du har forståelse og tålmodighed. Der tilstræbes en ansættelse på minimum et år, da jeg bruger mange kræfter på oplæring.

Du er/har

  • Du er varm, empatisk, nærværende, tålmodig, omsorgsfuld og har situationsfornemmelse og kan lide at hygge.
  • Du skal kunne fokusere på mine behov og sætte dit tempo efter mig
  • Du skal have forståelse for, at det er mig, som bestemmer
  • Du har humor, overskud og et positivt syn på livet.
  • Du er stabil og fleksibel overfor mig og overfor dine kollegaer.
  • Du er praktisk anlagt

Lønvilkår: 156,69 kr. + tillæg. Der er rådighedstimer om natten = 117,51 kr.

Hvis jobbet har interesse, ser jeg med glæde frem til din engagerede ansøgning.

Med venlig hilsen

Vibeke og BPA Support ApS

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på [email protected]

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, CV og gerne et vellignende billede til [email protected]

Husk at skrive i ansøgningen “ Hjælper til Vibeke ” i emnefeltet, ellers vil din ansøgning ikke komme i videre forløb. Ansøgningsfrist d. 19. november 2026. Jobsamtaler afholdes løbende efter aftale. Hvis du ikke har hørt fra mig inden udgangen af november 2026 er jobbet besat til anden side. Ansættelse sker med start fra 1. januar 2027. Der startes med sidemandsoplæring.

BPA Support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.

Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for.

Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.

Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil HER

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Kvindelig handicaphjælper søges til døgnvagter i Holbæk

BPA Support ApS · 4300 Holbæk