Rejsemontør til internationale messe- og indretningsprojekter
8660 Skanderborg
- Lokation
- 8660 Skanderborg
- Virksomhed
- AMBIENTE A/S
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 27. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 23. november 2026
- Kategori
- Rejsemontør, bygge og anlæg
Om jobbet
Vil du være med til at realisere unikke messe- og indretningsprojekter sammen med et stærkt team?
Trives du med ansvar, koordinering og med at være den, der får tingene til at hænge sammen, når projektet skal fra tegning til virkelighed? Og kan du holde hovedet koldt, når tiden er knap, og der pludselig mangler en løsning? Så er det måske dig, vi søger.
Et spændende job med verden som din arbejdsplads
Som formand bliver du den samlende kraft på vores projekter on-site. Du får ansvaret for at planlægge, koordinere og sikre gennemførelsen af primært internationale messeprojekter – men også større butiks- og domicilindretninger.
Du er den, der møder ind, får holdet i gang og sørger for, at alle ved, hvad der skal ske. Du er bindeleddet mellem kunden, messecentret, samarbejdspartnere og montageholdet – og den, der holder øje med både tidsplan, bemanding, materialer og de små detaljer, der gør den store forskel.
Når vi siger, at hele verden bliver din arbejdsplads, så mener vi det. Du kan se frem til ca. 120 rejsedage om året – ofte på nogle af Europas og verdens største messer. Du trives med skiftende arbejdstider, lufthavnskaffe, lange dage og det pulserende liv, der følger med, når en stand skal bygges fra bunden på få dage.
Bevarer du roen, når planen skrider? Når der mangler en levering, en rig er vendt forkert, eller tidsplanen pludselig bliver presset i en messehal i Køln eller Milano, smøger du ærmerne op, finder en løsning og får holdet med.
Du kommer stadig til at have værktøj i hånden i løbet af dagen, men din vigtigste opgave bliver at skabe fremdrift, træffe beslutninger og sikre, at projektet kommer sikkert i mål. Vi bygger alt fra mindre kundespecifikke løsninger til store, komplekse projekter, hvor ingen projekter er ens. Det kræver overblik, ansvarsfølelse og en praktisk tilgang til problemløsning. Du bliver en del af et stærkt montage-setup med både fastansatte og freelancemontører, hvor samarbejde, fleksibilitet og ordentlighed er afgørende for succes.
Din profil
- Du kan tage styringen: Du har erfaring som formand, teamleder eller projektansvarlig on-site og er vant til at få folk og opgaver til at spille sammen.
- Du kan dit håndværk: Du har praktisk og håndværksmæssig forståelse og er ikke bange for selv at tage fat.
- Du har overblikket: Du kan planlægge, prioritere og reagere, når virkeligheden ikke helt følger planen.
- Du holder hovedet koldt: Når tempoet stiger, træffer du beslutninger og finder løsninger frem for at gå i stå.
- Du kan lide at være på: Du trives med rejser, skiftende arbejdstider og mange forskellige mennesker omkring dig.
- Du taler med folk: Du kommunikerer sikkert på dansk og engelsk – gerne også tysk.
- Du kommer rundt: Du har kørekort B. Truckcertifikat er en fordel.
Skab dit drømmejob
Det her er en fast fuldtidsstilling i en kreativ virksomhed blandt de førende i branchen. Du får mulighed for at arbejde med store internationale kunder og projekter over hele verden. Du får stor frihed under ansvar og en hverdag, hvor du sjældent ved præcis, hvad dagen bringer. Til gengæld ved du, at du er en vigtig del af det team, der får tingene til at lykkes. Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og lægger vægt på ordentlighed, humor og høj faglighed – både hjemme og ude i verden.
Om Ambiente A/S
Ambiente har siden 1999 skabt innovative messe-, butiks- og domicilkoncepter for en lang række danske og internationale virksomheder. Vi udvikler kreative idéer og koncepter for vores kunder, som vi realiserer med afsæt i vores brede erfaring og en høj håndværksmæssig kunnen. Årligt gennemfører vi omkring 550 kundespecifikke projekter. Lær mere om virksomheden på www.ambiente.dk .
Din ansøgning sendes til [email protected] . Spørgsmål til stillingen kan rettes til Jacob Moselund på mob. 5350 2052. Tiltrædelse snarest muligt.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Montagemedarbejder med hænderne skruet rigtigt på søges på aftenhold nær Fårup!Randers vikar og rekrutteringSe og ansøg
- Hejsmontør søges til Jylland – bliv en del af SST HEJSSST Hejs A/S · Horsens, HorsensSe og ansøg
- PORTMONTØR SØGES – FÅ PORTENE TIL AT SPILLE!KVR Thy-Mors · Thisted, ThistedSe og ansøg
- Montører søges til virksomhed i vækstLubi Transport ApS · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Rejsemontør til internationale messe- og indretningsprojekter
AMBIENTE A/S · 8660 Skanderborg