Finance Assistant til General Ledger
Sydøstjylland
- Lokation
- Sydøstjylland
- Virksomhed
- Nic Christiansen Gruppen
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 41.234 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 26. september 2026
- Kategori
- Bogholder
Om jobbet
Har du styr på tallene og lyst til at udvikle dig inden for Finance?
Måske er du i starten af din karriere. Måske har du allerede et par års erfaring fra en økonomifunktion og er klar til næste skridt.
Hos Nic. Christiansen Gruppen søger vi en Finance Assistant til vores General Ledger-team i Kolding. Her får du dine egne ansvarsområder og bliver en del af en større Finance-organisation, hvor der er gode muligheder for at lære mere og udvikle dig undervejs.
Du behøver altså ikke kunne det hele fra første dag. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig, tager ansvar og har lyst til at blive dygtigere.
En hverdag med ansvar og plads til at gøre tingene smartere
I Group Finance bliver du en del af et fagligt miljø med omkring 60 kolleger. Dit nærmeste team er General Ledger, hvor seks kolleger arbejder med de finansielle transaktioner på tværs af koncernen.
Som Finance Assistant får du ansvar for en række af de daglige processer. Afstemninger og betalinger bliver en naturlig del af din hverdag, men jobbet handler ikke kun om at få tallene til at stemme. Vi er også optaget af, hvordan vi kan gøre vores processer enklere og mere effektive.
Dine opgaver bliver blandt andet at
- Bogføre og afstemme bankens ind- og udbetalinger
- Håndtere manuelle og automatiske betalinger
- Bogføre og afstemme kasser
- Undersøge og afklare spørgsmål omkring banktransaktioner
- Bidrage til at udvikle og digitalisere vores processer
- Sikre, at de daglige opgaver bliver løst korrekt og til tiden
Du får selvfølgelig en grundig introduktion til opgaverne. I takt med at du bliver fortrolig med området, får du mulighed for at tage mere ansvar og udvikle dig videre inden for Finance.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk eller finansiel uddannelse. Erfaring fra bogholderi eller en økonomifunktion er en fordel, men vi er også åbne for dig, der er forholdsvis ny på arbejdsmarkedet og har det rigtige faglige fundament.
Du har en grundlæggende forståelse for regnskab og gerne kendskab til moms. Det falder dig naturligt at arbejde struktureret, og du går op i, at dit arbejde er korrekt.
Samtidig må du gerne være nysgerrig på måden, vi arbejder på. Hvis du opdager noget, der kan gøres enklere eller smartere, vil vi gerne høre det.
Som kollega er du hjælpsom og tager ansvar for dine opgaver. Du kan arbejde selvstændigt, men sætter også pris på at have et team omkring dig, hvor man spørger hinanden til råds og hjælper til, når der er brug for det.
Hos os får du mere end et job
Nic. Christiansen Gruppen er en stor koncern, og det giver nogle spændende muligheder, når du gerne vil udvikle dig inden for Finance.
Du får din daglige gang i General Ledger, men bliver samtidig en del af en Finance-organisation med mange forskellige fagligheder. Det giver gode muligheder for at lære nyt og på sigt bevæge dig videre, hvis du har ambitionerne til det.
Som ny kollega får du blandt andet
- En grundig onboarding og tæt sparring med dine kolleger
- Mulighed for gradvist at få mere ansvar
- Et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder
- En moderne arbejdsplads i vores domicil i Kolding
- Attraktive medarbejdervilkår med blandt andet sundhedsforsikring og medarbejderrabatter
Og så betyder sammenhold faktisk noget hos os. Vi forventer, at du tager ansvar for dine egne opgaver, men vi forventer ikke, at du løser alting alene.
Er du vores nye kollega?
Hvis du kan se dig selv i rollen, glæder vi os til at høre fra dig.
Vi vurderer ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Finance Service Center, Michael Thinggaard på tlf. 40 24 44 69.
OM NIC. CHRISTIANSEN GRUPPEN
Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.
Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Ford, Hyundai, BYD, Omoda & Jaecoo, NIO og firefly, Land Rover og Jaguar, de seks forhandlerkæder Autohuset Vestergaard, Bayern AutoGroup, ERA BILER, Terminalen, British MotorGroup og May & Olde (pt. 12 BMW-forhandlere i Slesvig-Holsten), værkstedskæden Skorstensgaard samt leasing- og finansieringsselskabet NCG Importer Finance A/S.
Nic. Christiansen Gruppen har mere end 2.500 ansatte, der er fordelt over koncernens aktiviteter i Danmark og Tyskland.
Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på LinkedIn
Hold dig opdateret på vores karriereside, hvor vi løbende slår nye jobstillinger op på Karriere i Nic. Christiansen Gruppen
Vi glæder os til at høre fra dig!
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Faglig dygtig sagsbehandler til betalingsteamet ved Forsvarsministeriets RegnskabsstyrelseForsvaret · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Økonomikonsulent med bred erfaring inden for bogholderi.DAB - Dansk Almennyttig Boligselskab · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- LeverandørfaktureringsbogholderMOMENT A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Erfaren medarbejder til forskelligartede opgaver i PET's regnskabsteamRigspolitiet · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Erfaren bogholder søges til alsidig stilling med ansvar for økonomien i to virksomheder, søges nær Kolding.JobTeam A/SSe og ansøg
- Finance Assistant hos VL StaalSkelmose ApS · Esbjerg N, Esbjerg NSe og ansøg
- Accountant søges til længerevarende vikariatRANDSTAD A/S · Hvidovre, HvidovreSe og ansøg
- Payroll Consultant til Moment A/SMOMENT A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Finance Assistant til General Ledger
Nic Christiansen Gruppen · Sydøstjylland