Økonomikonsulenter til Kultur- og Stabsområdet i Frederiksberg Kommune
Storkøbenhavn
- Lokation
- Storkøbenhavn
- Virksomhed
- Frederiksberg Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 22. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 13. november 2026
- Kategori
- Budgetanalytiker
Om jobbet
Vil du arbejde tæt på beslutningerne i et område, der skaber værdi for borgere i alle aldre? Har du interesse for økonomistyring og lyst til at omsætte tal til indsigter og løsninger?
Vi søger to engagerede og dygtige økonomikonsulenter til Økonomiafdelingen til henholdsvis Kultur- og Fritidsafdelingen og til økonomisk understøttelse af kommunens stabsfunktioner (Fælles Stabe).
Begge stillinger indebærer tæt samarbejde med ledere og fagområder om budgetlægning, økonomiopfølgning og økonomisk rådgivning. Samtidig giver de mulighed for at arbejde tæt på beslutningsprocesserne i en organisation, hvor økonomifunktionen spiller en central rolle.
Om stillingerne
Du bliver fast økonomikonsulent for enten Kultur- og Fritidsafdelingen eller kommunens stabsfunktioner og får ansvar for den økonomiske understøttelse af dit område.
Fælles for begge stillinger er, at du blandt andet skal
- Udarbejde budgetter, økonomiopfølgninger og regnskabsafslutninger
- Rådgive ledere om økonomiske dispositioner og understøtte beslutningsgrundlag
- Videreudvikle styringsværktøjer og økonomiske analyser
- Planlægge og gennemføre økonomimøder med budgetansvarlige ledere
- Arbejder systematisk og kan følge op på aftaler og skabe overblik
- Samarbejde tæt med ledere, fagkonsulenter og kolleger om afdelingernes økonomi
Selvom du får dit primære fokus på enten Kultur- og Fritidsafdelingen eller stabsfunktionerne, bliver du også en del af et stærkt fagligt fællesskab i Økonomiafdelingen. Vi arbejder med at styrke samarbejdet på tværs gennem makkerordninger, fælles kvalitetssikring og sparring om opgaver og leverancer. Derfor søger vi en kollega, der trives med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde, og som har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af vores fælles faglighed.
Begge stillinger kræver, at du er god til at holde overblik uden samtidig at miste blikket for detaljen, samt at du kan omsætte økonomiske data til klare beslutningsgrundlag. Du skal trives med daglig dialog med mange forskellige fagfolk og være nysgerrig på forretningens behov, proaktiv i din rådgivning og motiveret for at udvikle styringsredskaber og processer, der understøtter ledelsens prioriteringer.
Særligt om Kultur- og Fritid
Området har stor politisk bevågenhed og tæt kontakt til borgere i alle aldre. Fagområdet er kendetegnet ved mange øremærkede bevillinger og faste tilskud, kombineret med en stigende efterspørgsel fra borgerne efter kultur- og fritidstilbud. Stillingen kræver, at man følger jævnligt op med medarbejderne i Kultur- og Fritidsafdelingen og kan forklare økonomi for profiler uden økonomibaggrund.
Særligt om stabsfunktionerne
Stabsfunktionerne understøtter hele organisationen og arbejder på tværs af kommunens fagområder. Som økonomikonsulent bliver du økonomisk sparringspartner for afdelingschefer og medarbejdere inden for blandt andet tværgående administrative områder, såsom HR, Borgerservice, juridisk bistand mv. Stillingen giver et bredt indblik i kommunens samlede økonomi og en mulighed for at arbejde med tværgående problemstillinger, som har betydning for hele organisationen.
Om dig
Vi forestiller os, at du
- har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi, samfundsvidenskab, administration eller lignende. Erfaring med kommunal økonomi er en fordel, men ikke et krav. Vi hører også gerne fra nyuddannede med interesse for offentlig økonomi.
- arbejder systematisk og har stærke Excel-kompetencer
- er god til at formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde
- er proaktiv, løsningsorienteret og ansvarsfuld
- trives i et politisk styret miljø og kan samarbejde med mange interessenter
Om teamet og organisationen
Økonomienhed for BKM og Fælles Stabe er ét blandt otte teams i afdelingen Økonomi og Udbud, der består af i alt ca. 100 medarbejdere. Tilsammen understøtter vi kommunens forvaltninger og institutioner med bl.a. budgetlægning, regnskab, økonomisk analyse og bogholderi. Du vil til daglig være placeret i en af afdelingens 4 budgetenheder, som består af otte økonomikonsulenter, en faglig koordinator og en enhedschef, som du refererer til.
Enhedens primære opgave er relateret til budgetlægning og -opfølgning og rollen som økonomifaglig sparringspartner for fagområdets budgetansvarlige ledere. Vi lægger stor vægt på et uhøjtideligt arbejdsmiljø, godt humør og kollegaskab. Derudover kan vi tilbyde fleksible arbejdstider.
Ansøgning og yderligere oplysninger
Ansøg online ved at uploade ansøgning, CV, karakterudskrift, mv. senest fredag den 13. november 2026 . Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 47-48, og stillingerne forventes besat pr. 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængigt af kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Nanna Jansson Hansen på tlf. nummer 28980022 eller på mail [email protected]
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Afdeling: Økonomi og Udbud
Ansøgningsfrist: 13 November 2026
Placering: Smallegade 1,5. sal vær. 5.056, 2000, Frederiksberg C
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Økonomipartner til budgetopfølgning og intern økonomistyring i KoncernserviceKøbenhavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Studentermedhjælper til den centrale budgetafdeling i Vejle KommuneVejle Kommune · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
- Studentermedhjælper med interesse for økonomi og kollektiv trafikMidttrafik · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Opslag hos Ministeriet for Natur og DyrevelfærdMinisteriet for Natur og Dyrevelfærd · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Fængselslærer søges til Sdr. Omme Fængsel (barselsvikar frem til sommeren 2027))DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN · Sønder Omme, Sønder OmmeSe og ansøg
- Gaming, bevægelse og gode oplevelser med 12-årig dreng i ViborgDUOS A/S · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Vi søger en rengøringshelt på 25 timer til Østerbroskolen pr. 1. januar 2027Sophieskolen · Nykøbing Falster, Nykøbing FalsterSe og ansøg
- Systemforvalter og projektkonsulent til Hjerteløberordningen og Hjertestarter-NetværketRegion Hovedstaden · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Turguider i København - DeltidsfrilansAlba Group - Amitylux · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Gaming, action og bevægelse – socialfaglig medarbejder søges i ViborgDUOS A/S · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Sundhedsfaglig medarbejder til Center for Forebyggelse og Fællesskaber (tidsbegrænset stilling)Københavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- ElektronikingeniørVeo Technologies · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Økonomikonsulenter til Kultur- og Stabsområdet i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune · Storkøbenhavn