Finanspraktikant til Merkur Andelskasse København

Lokation
Nordjylland
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
21. august 2026
Kategori
Bankrådgiver

Om jobbet

Merkur Andelskasse

Fremtiden er også din!

Er du klar til at kickstarte din karriere med et praktikophold, der gør en forskel for den fremtid, der berører os alle – ikke mindst dig, som står i starten af dit arbejdsliv?

Merkur, Danmarks førende værdibaserede pengeinstitut, søger dygtige og energiske finanspraktikanter (finansøkonomer eller -bachelorer), der er nysgerrige på bæredygtighed og social ansvarlighed.

Hop med på vores hold fra august 2027 og få hands-on erfaring med rådgivning og kundeservice. Du bliver en del af vores privatkunde-team i Merkur Øst, hvor du sammen med 12 skarpe kolleger vil hjælpe vores kunder med at navigere i alt fra boligkøb til investering og pension.

Hvem er Merkur?

Vi er en andelskasse, der er ejet af vores kunder, med en vision om at være til gavn for verden. Derfor arbejder vi hver dag sammen med vores kunder om at støtte op om miljømæssig og social ansvarlighed.

Det kan Merkur tilbyde dig

Som finanspraktikant i Merkur bliver du en del af et stærkt fællesskab, der er drevet af engagement. Vi er en mindre organisation, og derfor har du gode muligheder for at få indflydelse og for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Du får et skræddersyet praktikforløb, som binder din teoretiske forståelse sammen med en praktisk hverdag, hvor du sammen med dygtige privatkunderådgivere lære at afdække privatkundernes ønsker gennem kontakt og dialog.

Vi sidder tæt sammen med erhvervsrådgiverne, så du også der får en fornemmelse af en hverdag indenfor erhvervsområdet.

Vi prioriterer diversitet, en åben kommunikation samt frihed under ansvar meget højt, og ser det som fundamentet for den høje medarbejdertilfredshed. Hele 99% af Merkurs medarbejdere svarer f.eks. i den seneste trivselsmåling, at de er direkte stolte af deres arbejde.

På kontoret går vi meget op i, at det skal være sjovt at gå på arbejde, så en god humor og et positivt sind er store plusser.

Der er ca. 145 medarbejdere fordelt på vores lokationer i Aarhus, Aalborg og København.

Søg praktikpladsen

Er du nysgerrig? Så er du velkommen til at ringe til vores privatkundechef Florentin Berisha, på 62 65 67 06 for at høre mere.

Er du klar til at tage springet? Send dit CV og en motiveret ansøgning via 'Ansøg nu'-linket.

Vi glæder os til at få dig med ombord!

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Finanspraktikant til Merkur Andelskasse København

Merkur Andelskasse · Nordjylland