Fleksibel vagtplan, stærkt kollegaskab og gode udviklingsmuligheder – sygeplejerske søges til Psykiatrisk Center København

Region Hovedstaden

2400 København

Lokation
2400 København
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
2. november 2026
Ansøgningsfrist
20. november 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Sygeplejerske til Afsnit C1

Vil du arbejde i et intensivt psykiatrisk afsnit, hvor du har indflydelse på din vagtplan, bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab og får mulighed for faglig udvikling?

Så er Afsnit C1 måske din næste arbejdsplads.

Hos os bliver du en del af et engageret team af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialpædagoger, som arbejder tæt sammen om at skabe trygge og meningsfulde patientforløb. Vi tror på, at høj faglighed, godt samarbejde og et stærkt arbejdsmiljø er forudsætningen for god patientbehandling.

Dine opgaver

Sammen med dine kolleger får du en central rolle i plejen og behandlingen af vores patienter.

Du vil blandt andet

  • skabe trygge, rolige og forudsigelige rammer
  • observere og vurdere patienternes psykiatriske og somatiske tilstand
  • arbejde aktivt med terapeutiske relationer og recovery-orienteret sygepleje
  • varetage medicinsk behandling og sygeplejefaglige indsatser
  • dokumentere og koordinere patientforløb i tæt samarbejde med det tværfaglige team

Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret og kognitiv tilgang, hvor patientens ønsker, mål og ressourcer er omdrejningspunktet for behandlingen.

Vi søger dig, der

  • er autoriseret sygeplejerske
  • kommunikerer roligt og professionelt, også når situationen er kompleks
  • trives i tværfagligt samarbejde
  • er nysgerrig på psykiatrisk sygepleje og ønsker at udvikle dine kompetencer
  • tager ansvar og kan bevare overblikket i en omskiftelig hverdag
  • bidrager aktivt til et sikkert behandlings- og arbejdsmiljø

Derfor skal du vælge os

  • Fleksibel vagtplan med stor indflydelse på egne vagter
  • Mulighed for arbejde hver 3. weekend i 8-timers vagter
  • Grundigt introduktionsforløb og fast mentor
  • Faste sygeplejersker om natten, så du fortrinsvis arbejder dag- og aftenvagter
  • Erfaren sygeplejerske i aftenvagterne, som sikrer sparring og støtte
  • Fokus på kompetenceudvikling og videreuddannelse

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling i blandede vagter, med weekendarbejde hver 2. eller hver 3. weekend i 8 timers vagter.

Tiltrædelse ønskes d. 1/1-27 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1

Har du spørgsmål til stillingen, eller kunne du tænke dig at høre mere?

Kontakt oversygeplejerske Maria Juul Jensen på telefon 51186409

Søg stillingen via linket her på siden, senest den 20/11-26

Medsend din ansøgning, CV og autorisationsbevis.

Vi indkalder til samtaler løbende.

Om Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Fleksibel vagtplan, stærkt kollegaskab og gode udviklingsmuligheder – sygeplejerske søges til Psykiatrisk Center København

Region Hovedstaden · 2400 København