- Lokation
- 1306 Copenhagen
- Virksomhed
- Wemuda
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 27. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 26. november 2026
- Kategori
- Softwareudvikler inden for mobilt udstyr
Om jobbet
Dette job kræver, at du taler dansk flydende.
Har du lyst til at bygge software, der rent faktisk bliver brugt? Kan du lide at tage en feature hele vejen fra idé til produktion? Og synes du det er sjovere at finde den rigtige løsning end bare at lukke den næste ticket? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om wemuda
Hos Wemuda designer og bygger vi digitale produkter til blandt andet sundhed, finans og den offentlige sektor. Vi er et lille produkthus i København K, hvor udviklere og designere arbejder tæt sammen, og hvor der ikke er langt fra en god idé til, at nogen begynder at bygge den. Vi har arbejdet med mere end 20 virksomheder og institutioner, heriblandt Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Coop, DTU og Monthio. Vi bygger både nye produkter fra bunden og videreudvikler systemer, som allerede er i brug.
Og så er vi i stigende grad begyndt at bygge vores egne produkter. Nu leder vi efter en fullstack udvikler, der har lyst til at være med.
Hvad kommer du til at lave?
- Bygge på tværs af hele stakken. Du kommer til at arbejde med alt fra brugergrænseflader og frontend til API'er, databaser og integrationer. Vi kan godt lide udviklere, der er nysgerrige på hele produktet og ikke kun deres egen del af koden.
- Være med til at finde løsningen. Hos os får du ikke altid en færdigbeskrevet opgave serveret. Du er med i dialogen med kunder og designere, tænker arkitektur og stiller de spørgsmål, der sikrer, at vi bygger det rigtige.
- Arbejde med AI – både som værktøj og i produktet. Claude, Codex og AI-assisteret udvikling er allerede en del af vores hverdag. Vi eksperimenterer med nye værktøjer, workflows og måder at bygge software på, og vi integrerer AI i de produkter, vi udvikler. Du behøver ikke være ekspert i agents, MCP'er eller LLM'er, men vi håber, du er nysgerrig på mulighederne og har lyst til at udforske dem sammen med os.
- Tage ansvar for det, du bygger. Vi slipper ikke et produkt, bare fordi det er lanceret. Du kommer også til at arbejde med performance, sikkerhed, fejlfinding og videreudvikling. Vi mener, at god software også skal fungere mandag morgen, når rigtige mennesker bruger den.
- Sætte dit præg på vores måde at arbejde på. Vi er et lille team, og der er plads til at udfordre eksisterende løsninger, introducere nye værktøjer og være med til at bestemme, hvordan vi udvikler software fremover. Hvem er du? Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring med professionel softwareudvikling, har bygget ting, der er kommet i produktion, og både kan være stolt af noget, du har lavet, og fortælle om noget, du ville gøre anderledes i dag.
Det tekniske
- Du er stærk i TypeScript og har erfaring med både React og Node.js .
- Du har arbejdet med relationelle databaser som PostgreSQL eller MSSQL.
- Du er vant til at tænke test, sikkerhed og vedligeholdelse ind i det, du bygger.
- Du har gerne erfaring med CI/CD, cloud eller drift af produktionssystemer.
- Erfaring med Tailwind, C# / ASP.NET Core eller regulerede domæner er et plus.
Måden, du arbejder på, er mindst lige så vigtig
- Du er nysgerrig og kan lide at lære nyt – også når udviklingsværktøjerne ændrer sig hurtigere end dokumentationen.
- Du arbejder selvstændigt, men ved også, hvornår det giver mening at sparre med andre.
- Du kan træffe tekniske beslutninger og forklare, hvorfor du har valgt én løsning frem for en anden.
- Du har blik for brugeren og er mere interesseret i at løse det rigtige problem end i at bruge den nyeste teknologi for teknologiens skyld.
- Du bruger gerne AI til at blive en bedre og mere effektiv udvikler, men ved også, at genereret kode stadig er dit ansvar.
- Du taler flydende dansk og kan begå dig på engelsk.
Du behøver ikke kunne sætte flueben ved det hele. Vi vil hellere have en dygtig og nysgerrig udvikler, som gerne vil lære, end én der matcher hver eneste teknologi på listen. Hvordan er det at arbejde hos os? Vi er et lille hold af udviklere og designere, der sidder sammen på kontoret i København K. Vi har korte beslutningsveje, masser af faglig sparring og en ret uformel hverdag.
Der er plads til at fordybe sig med høretelefoner på, og når en deadline nærmer sig, eller en fejl nægter at give mening, hjælper vi hinanden med at løse det. Vi går op i at bygge gode produkter, men også i at have det sjovt imens. Det betyder blandt andet fußball, fredagsbarer, fælles frokost og af og til et murder mystery vi løser sammen.
Hos os får du
- Reel indflydelse på både produkter, arkitektur og tekniske beslutninger.
- Mulighed for at arbejde med forskellige kunder, brancher og tekniske udfordringer.
- Plads til at eksperimentere med AI, nye værktøjer og bedre udviklingsprocesser.
- Ansvar for software, der gør en forskel – fra patientforløb til finansielle løsninger.
- Dygtige kollegaer, der både kan udfordre dig fagligt og være med til en øl efter arbejde.
- Kontor centralt i København med frokostordning, snacks og drikkevarer.
Lyder det som noget for dig? Vi er mere interesserede i, hvad du kan og godt kan lide at lave, end i et langt motiveret ansøgningsbrev.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Ny i Danmark?
Få hjælp til arbejdstilladelse, CPR, skat og jobsøgning fra Lena, vores gratis AI-rådgiver for udlændinge.
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Help shape the future of innovation in Copenhagen!Københavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Har du lyst til at arbejde med akutte patienter og korte behandlingsforløb - så er Skadestuen i Kolding måske noget for digRegion Syddanmark · Kolding, KoldingSe og ansøg
- VIA University College, Kantinen på Campus Aarhus C søger to elever med nysgerrighed og passionVIA University College · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
- Socialpædagoger søges til Bofællesskabet Aubo/Vebo på Pegasus i FaaborgBørneområdet Vest · Faaborg, FaaborgSe og ansøg
- ERP & Digital Development Manager til Karstensen GruppenMATCHMIND A/S · Skagen, SkagenSe og ansøg
- Leder af Bystrategi og bystrategisk chefrådgiverOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Familiekonsulenter til FamiliehusetHaderslev Kommune · Haderslev, HaderslevSe og ansøg
- Vi søger en uddannet pædagog til fast stilling i vores vuggestueFrederiksberg Kommune · Frederiksberg C, Frederiksberg CSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Full Stack-udvikler
Wemuda · 1306 Copenhagen