Fysioterapeut søges til fast stilling på Trænings- og Rehabiliteringscentret Lyngby

Børnehuset Pilen

2800 Kgs. Lyngby

Lokation
2800 Kgs. Lyngby
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
15. oktober 2026
Ansøgningsfrist
8. november 2026
Kategori
Fysioterapeut

Om jobbet

Brænder du for geriatrisk døgnrehabilitering, tværfagligt samarbejde og for at gøre en forskel for den enkelte borger? Og vil du være en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok? Så er det måske dig, vi søger!

På Trænings- og Rehabiliteringscentret (TRC) i Lyngby søger vi en fysioterapeut til en fast stilling på vores midlertidige døgnpladser med opstart den 1. december 2026.

Hos os får du en varieret hverdag med faglige udfordringer, selvstændigt ansvar og gode muligheder for at bringe din fysioterapeutiske faglighed i spil. Du bliver en del af et engageret tværfagligt team, hvor vi sammen skaber målrettede og meningsfulde rehabiliteringsforløb for borgere med forskellige og ofte komplekse problemstillinger.

Hvem er vi?

TRC ligger centralt i Lyngby i naturskønne omgivelser. På vores midlertidige døgnpladser arbejder vi målrettet med at styrke borgernes funktionsevne, selvstændighed og livskvalitet. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, behov og mål og arbejder helhedsorienteret for at skabe de bedst mulige rehabiliteringsforløb.

Vores tværfaglige team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, visitatorer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Vi samarbejder tæt på tværs af fagligheder og med hospitaler og borgernes øvrige netværk for at sikre sammenhæng og kvalitet i indsatsen.

Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi lykkes sammen. Derfor prioriterer vi faglig sparring, videndeling og et godt kollegialt fællesskab. Vi hjælper hinanden i hverdagen, deler vores erfaringer og finder løsninger sammen – også når opgaverne er mange, og dagen ikke altid går som planlagt. Hos os er der plads til både selvstændighed, spørgsmål og udvikling.

Din hverdag og dine opgaver

Som fysioterapeut får du en vigtig rolle i borgernes rehabiliteringsforløb. Du arbejder selvstændigt med fysioterapeutiske vurderinger, træning og rehabilitering og indgår samtidig tæt i det tværfaglige samarbejde.

I samarbejde med en koordinator planlægger du din arbejdsdag ud fra opgavernes prioritet og borgernes aktuelle behov. Det kræver fagligt overblik, fleksibilitet og evnen til at tilpasse indsatsen i en hverdag, hvor behovene kan ændre sig.

Dine primære opgaver bliver at

  • Planlægge og udføre fysioterapeutiske vurderinger, individuelle træningsforløb og rehabiliterende indsatser.
  • Vurdere borgernes funktionsevne og tilrettelægge træningen med udgangspunkt i deres ressourcer og mål.
  • Vurdere og sagsbehandle ansøgninger om hjælpemidler.
  • Deltage på skift i det rehabiliterende måltid
  • Deltage aktivt i tværfaglige møder og bidrage til sammenhængende borgerforløb.
  • Medvirke til udvikling og forbedring af arbejdsgange og sikre høj faglig kvalitet i opgaveløsningen.
  • Bidrage til undervisning og oplæring af fysioterapeutstuderende og nye medarbejdere.

Du arbejder med indsatser efter Sundhedslovens § 140, Ældrelovens § 10 og Servicelovens § 86.

Vi forventer, at du tager ansvar for dine egne opgaver, samtidig med at du bidrager aktivt til teamets fælles opgaveløsning. Vi lægger vægt på, at vi bruger hinandens kompetencer og hjælper hinanden med at skabe de bedste løsninger for borgerne.

En spændende fremtid i vente

Fra den 1. januar 2027 bliver vi en del af den nye regionale sundhedsstruktur og den nyoprettede Afdeling for Borgernær Sundhed under Herlev og Gentofte Hospital.

Det bliver en spændende udvikling med nye muligheder for faglig sparring, samarbejde og udvikling af fremtidens borgernære sundhedstilbud. Du får mulighed for at blive en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor din fysioterapeutiske faglighed fortsat vil spille en vigtig rolle i borgernes rehabilitering.

Praktisk information

  • Stilling: Fast stilling som fysioterapeut på de midlertidige døgnpladser.
  • Opstart: 1. december 2026 eller efter aftale
  • Arbejdstid: 32-34 timer om ugen i dagvagt.
  • Vagter: Hver anden uge har du én senvagt til kl. 17.00, og du arbejder lørdagsvagt hver 6. weekend.
  • Fleksibilitet: Vi er fleksible og forsøger at imødekomme individuelle ønsker.
  • Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Mia Verner Jakobsen på telefon 23 34 86 91, hvis du vil høre mere om stillingen eller hverdagen på TRC.

Ansøgningsfrist: 8. november 2026.

Samtaler forventes afholdt: 11. november

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til måske at byde en ny kollega velkommen i vores fællesskab – hvor faglighed, samarbejde og hjælpsomhed går hånd i hånd, og hvor vi hver dag arbejder for at gøre en forskel for borgerne.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Fysioterapeut søges til fast stilling på Trænings- og Rehabiliteringscentret Lyngby

Børnehuset Pilen · 2800 Kgs. Lyngby