Gadeplansmedarbejder til Team Forebyggelse – Familieafdelingen

Fredericia Kommune

7000 Fredericia

Lokation
7000 Fredericia
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
28. september 2026
Ansøgningsfrist
1. november 2026
Kategori
Støttepædagog

Om jobbet

Vil du være med, hvor de unge er – og gøre en forskel, før problemerne vokser?

Vi søger en engageret og robust gadeplansmedarbejder til Gadeteamet i Team Forebyggelse. Vi leder efter dig, der brænder for tværfagligt samarbejde, forebyggelse og relationsarbejde med unge, og som har lyst til at møde de unge dér, hvor deres ungdomsliv foregår – på skolen, på gaden, i fritiden, til arrangementer og i ungdomsmiljøerne.

Om jobbet

Gadeteamet arbejder opsøgende og forebyggende med unge, hvor relationen er vores vigtigste redskab. Vi skaber tryghed og tillid gennem nærvær, samtaler, råd og vejledning.

Som gadeplansmedarbejder får du en alsidig hverdag, hvor du blandt andet arbejder med

  • opsøgende gadearbejde
  • at skabe og fastholde relationer til unge
  • samarbejde med fagprofessionelle
  • oplæg for unge, forældre og fagpersoner
  • at være nysgerrig og reagere på det, der rører sig blandt de unge.

Arbejdet foregår på forskellige tidspunkter af døgnet og cirka hver tredje weekend, når det giver mening. Vi har samtidig tydelige rammer for kontakten til de unge, så der er plads til både arbejdsliv og privatliv.

Vi leder efter dig, der

  • har gåpåmod og tør tage kontakt
  • har lyst til at være der, hvor de unge er
  • brænder for forebyggelse
  • er god til at skabe relationer
  • er robust og samtidig nysgerrig og mentaliserende
  • kan bevare ro og overblik i udfordrende situationer
  • kan arbejde selvstændigt og som en del af et team
  • er fleksibel og kan arbejde på forskellige tidspunkter
  • har lyst til at formidle og holde oplæg.

Erfaring med gadeplansarbejde, SSP, pædagogik, ungeindsatser eller kriminalitetsforebyggelse er en fordel – men det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at skabe relationer og arbejde forebyggende.

  • Du skal kunne gå ind ad døren – også når du ikke er inviteret
  • Du skal kunne se en gruppe unge stå på gaden og tænke "Dem går jeg lige hen til."
  • Du skal turde tage den første kontakt, starte samtalen og være nysgerrig på, hvad der sker.

Vi tror på, at relationer skabes ved at være til stede.

Om Team Forebyggelse

Teamet består af børneskolerådgivere, familiecoaches gadeplansmedarbejdere, SSP-tovholder og opsøgende medarbejdere. Vores kerneopgave er at tilbyde råd og vejledning til børn, unge og familier i udsatte positioner - tæt på deres nærmiljø.

Om Familieafdelingen

Familieafdelingen består af en leder, fire teamledere og et par faglige konsulenter samt en bred, dynamisk og tværfaglig gruppe medarbejdere, der alle arbejder for at familier, børne og unge trives i deres hverdag.

Afdelingen er teamorganiseret i Modtagelsen, Team Børn, Team Unge, Team Handicap og Team Forebyggelse, hvor denne stilling er forankret.

Vores kerneopgave i Familieafdelingen er at skabe positiv forandring og udvikling for de børn og unge, der i en periode er i vores faglige hænder. Vores arbejde tager afsæt i Barnets Lov, og vi har et stærkt fokus på borgerinddragelse og en helhedsorienteret tilgang.

Vores tilgang i Familieafdelingen

Vi tror på, at reel inddragelse af barnet, den unge og deres familier skaber ejerskab og motivation for forandring. Alle børn og unge er kloge i eget liv, og de har evner og ressourcer, der kan understøttes og udvikles. Vi arbejder ud fra en overbevisning om, at den professionelle relationskompetence er et fundament for respektfuld, inddragende og saglig kontakt.

Vi arbejder aktivt med børnesynet i vores politik for børn, unge og uddannelse. Politikken hedder HVERDAG, VENSKAB OG VINDSTØD. Læs mere her: Politik for børn, unge og uddannelse | Fredericia Kommune .

Langvarige og holdbare løsninger opnås bedst, når netværket og de professionelle samarbejder om indsatsen for barnet eller den unge og deres familier. Derfor arbejder vi aktivt med at implementere netværksinddragende metoder og familierådslagning.

Vil du vide mere

Du er meget velkommen til at kontakte teamleder af forebyggelsesteamet Bettina Beyer, 6192 7722 eller gadeplansmedarbejder Helle Hanquist Ilsøe, 6093 2382.

Hvis vi ikke svarer, så send gerne en sms. Vi ringer altid tilbage.

Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Tiltrædelse 1. januar 2027eller hurtigst muligt.

Reference

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer.

Straffeattest

Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er uden anmærkninger af betydning for varetagelse af den konkrete stilling.

Børneattest

Ved ansættelse, som indeholder arbejde med børn og unge, indhentes en børneattest. Ansættelsen er betinget af, at der kan hentes en børneattest uden anmærkninger.

Ansættelsessamtaler

Vi afholder samtaler 9. november 2026.

Send ansøgning online

Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.

Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist

  • november 2026.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Gadeplansmedarbejder til Team Forebyggelse – Familieafdelingen

Fredericia Kommune · 7000 Fredericia