Afdelingsleder til Bro, Tunnel, Vej & Fastighed hos Øresundsbron

StudentConsulting

Øresundsregionen

Lokation
Øresundsregionen
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
25. august 2026
Kategori
Civilingeniør

Om jobbet

Vil du stå i spidsen for driften og udviklingen af kritisk infrastruktur og være med til at sikre, at Øresundsforbindelsen fungerer sikkert, robust og effektivt – i dag og mange år frem? Så er det måske dig, vi leder efter.

På vegne af Øresundsbron søger vi en erfaren Afdelingsleder, som får det overordnede ansvar for drift, vedligehold, reinvestering og udvikling af en række af regionens mest komplekse infrastrukturanlæg.

En rolle med stort ansvar

Som Afdelingsleder får du det overordnede ansvar for drift, vedligehold og udvikling af Øresundsforbindelsens anlæg, herunder forebyggende og korrigerende samt tilstandsbaseret vedligehold. Du får ansvar for medarbejdere og drifts- og vedligeholdsbudgetter samt en central rolle som bygherre og bestiller, hvor du sikrer et professionelt samarbejde med leverandører og tager ansvar for de leverancer, der understøtter sikker og effektiv drift. Samtidig får du en central rolle i de strategiske prioriteringer, hvor du sætter retning og bidrager til den fortsatte udvikling af både organisationen og infrastrukturen.

Dine primære ansvarsområder bliver blandt andet at

  • Lede og udvikle afdelingen og skabe tydelig retning og engagement.
  • Sikre en stabil og sikker drift samt den fortsatte udvikling af anlæggene.
  • Have ansvar for økonomi og prioriteringer på tværs af drift, vedligehold og udvikling.
  • Drive større projekter og udviklingsinitiativer og sikre fremdrift.
  • Arbejde strategisk og datadrevet med fokus på kvalitet, risiko og langsigtede løsninger.
  • Sikre et stærkt samarbejde på tværs af organisationen og med relevante eksterne samarbejdspartnere.

Dette søger vi

Vi forestiller os, at du har

  • En relevant videregående uddannelse , eksempelvis som ingeniør, kombineret med solid ledelseserfaring fra en teknisk, driftsorienteret eller infrastrukturtung organisation.
  • Erfaring med drift, vedligehold og udvikling af kritisk infrastruktur eller komplekse tekniske anlæg samt større projekter og reinvesteringer.
  • Erfaring med økonomi og strategisk prioritering , herunder budgetansvar og evnen til at balancere drift, udvikling og langsigtede løsninger.
  • Forståelse for myndighedskrav, risikostyring og arbejdsmiljø samt erfaring med at lede stærke faglige miljøer.

Du skaber resultater gennem andre

Du bliver leder for et stærkt fagligt miljø, hvor medarbejdernes kompetencer og engagement er afgørende. Vi forestiller os, at du:

  • Er tydelig og tillidsskabende og skaber retning, engagement og ejerskab.
  • Er beslutningsdygtig og ansvarstagende – også når situationerne er komplekse.
  • Er synlig og nærværende og motiveres af at udvikle mennesker og organisationer.
  • Er samarbejds- og udviklingsorienteret og skaber en kultur præget af læring og løbende forbedringer.

En arbejdsplads med en helt særlig kompleksitet

Øresundsforbindelsen er langt mere end en bro. Det er kompleks, kritisk infrastruktur, hvor teknik, mekanik, veje, tunneler og bygninger skal spille sammen – hver eneste dag.

Det er netop kompleksiteten, der gør rollen særlig. Her får du mulighed for at arbejde med problemstillinger, hvor der sjældent findes en simpel løsning, og hvor teknik, mennesker, økonomi, sikkerhed og langsigtet udvikling skal tænkes sammen.

Broen blev oprindeligt bygget til at holde i 100 år, men ambitionen er nu at forlænge levetiden til 200 år. Det kræver nytænkning, stærk faglighed og langsigtede beslutninger.

Som Afdelingsleder får du en unik mulighed for at stå i spidsen for en organisation, der hver dag er med til at sikre forbindelsen mellem København og Malmø – og samtidig sætte retningen for, hvordan den skal fungere mange årtier frem.

Lyder det som den rette udfordring for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Processen

Vi behandler ansøgninger løbende og stopper rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlige Emma Jepsen ([email protected]).

I overensstemmelse med gældende GDPR-regler modtager vi ikke ansøgninger eller CV’er via e-mail. Vi beder dig i stedet ansøge via vores rekrutteringssystem, så dine oplysninger behandles sikkert og i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.

Nøgleord: Afdelingsleder, Ledelse, Udvikling, Strategi, Infrastruktur

Har du spørgsmål om stillingen?

Emma Jepsen eller en anden i Team Danmark svarer gerne på dine spørgsmål og overvejelser.

[email protected]

Fakta om jobbet

Job-ID

86982

Antal pladser

1 stk.

Publiceret

I går

Sidste ansøgningsdag

-

Omfang

Fuldtid

Opgavetype

Ansættelse

Varighed

Fastansættelse

Startdato

-

Sommerjobs

Nej

Arbejdstider

-

Løn

-

Krav om kørekort

-

Lokalområde

København

Fagkategori

Management/Ledelse

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Afdelingsleder til Bro, Tunnel, Vej & Fastighed hos Øresundsbron

StudentConsulting · Øresundsregionen