Sundhedsfaglig koordinator som brænder for udvikling til det højtspecialiserede tilbud for borgere med udviklingshandicap, Gårdene i Randers

Region Midtjylland

8960 Randers SØ

Lokation
8960 Randers SØ
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
26. oktober 2026
Ansøgningsfrist
22. november 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Skal vi bytte?

Du får en arbejdsplads på et højt specialiseret regionalt botilbud med glade og engagerede kollegaer, hvor trivsel, arbejdsmiljø og indflydelse på egen hverdag er i højsædet.

Vi får en empatisk, løsningsorienteret og struktureret sygeplejerske, der går på arbejde med stolthed, og som har lyst til at medvirke til udvikling af det sundhedsfaglige arbejde.

Om opgaven

Som sundhedsfaglig koordinator på Gårdene får du et overordnet ansvar for at sikre den sundhedsfaglige udvikling, implementering og dokumentation. Du har stor indflydelse på dit arbejde, og du er selv med til at forme din hverdag i tæt samarbejde med ledelse og det sygeplejefaglige netværk i specialområdet.

Opgaverne består bl.a. af følgende

Have fokus på den sundhedsfaglige indsats på Gårdene, herunder sundheds- og sygeplejefaglige opgaver i relation til borgerne og tværsektorielt samarbejde.

Udarbejde strategiske handleplaner for det sundhedsfaglige arbejde i samarbejde med ledelsen og oversætte det til konkrete handlinger i praksis.

Løbende implementere sundhedsfaglige retningslinjer og instrukser.

Sørge for, at medarbejderne får den nødvendige vejledning, supervision og kompetenceudvikling i forhold til de sundhedsfaglige opgaver.

Kvalitetssikre medicinhåndtering, medicinopbevaring og sundhedsfaglig dokumentation.

Overordnet UTH sagsbehandler i samarbejde med Gårdenes social- og sundhedsassistenter.

Indgå i opgaveløsningen på tværs af specialområdet.

Vi forventer ikke, at du kan løse alle opgaverne alene. Derfor vil du indgå i et tæt samarbejde og have løbende sparring og dialog med Gårdenes ledelse, SUAs tværgående sundhedskonsulent samt Gårdenes social- og sundhedsassistenter, samt pædagogiske personale. Du bliver desuden en del af et netværk med sygeplejersker fra de fire øvrige tilbud i specialområdet.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at sætte dit eget præg på dine opgaver.
  • Rig mulighed for faglig og personlig udvikling, herunder kurser, sparring og vejledning.
  • Grundigt introduktionsprogram med en mentor samt introduktion til målgruppen, kerneopgaven og specialområdet.
  • Et socialt og fagligt fællesskab, hvor du bliver en del af en engageret og tværfaglig medarbejdergruppe, som alle brænder for at gøre en forskel for voksne med udviklingshandicap.
  • En arbejdsplads, som har fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, og at den enkelte medarbejder trives.
  • På Gårdene har vi den indstilling, at alt kan lade sig gøre, hvis blot vi samarbejder om opgaven, og hvor vi har modet til at turde prøve noget nyt, når det kommer borgerne til gavn.

Hvem er du?

  • Du har en uddannelse som sygeplejerske.
  • Du har lyst til at arbejde i den pædagogiske praksis.
  • Du har en god situationsfornemmelse, kreativitet og mod, så vi kan udvikle og fastholde et højt fagligt engagement og høj kvalitet.
  • Du er positiv, selvstændig, trives med ansvar og kan samarbejde med forskellige faggrupper om den fælles opgave.
  • Du har evt. klinisk erfaring som sygeplejerske, gerne psykiatrisk erfaring eller erfaring fra andet pædagogisk område.
  • Er stærk monofaglig og kan formidle den viden.
  • Er fortrolig med IT og dokumentation og har lyst til at fordybe dig i det.
  • Er god til at skabe overblik, arbejder systematisk og er i stand til at strukturere og prioritere arbejdsopgaver i afdelingen.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger, og har lyst til at være med til at skabe udvikling/forbedring af borgernære sundhedsfaglige indsatser, i samarbejde med det pædagogiske personale, med et fokus på at se borgeren som en helhed.

Om gårdene

På Gårdene har vi plads til 18 borgere, som alle lever med et udviklingshandicap, ofte kombineret med andre udfordringer som misbrug, foranstaltningsdom samt tillægsdiagnoser inden for det sociale, psykiatriske og somatiske diagnosefelt. Vi vægter sikkerheden højt, og forebyggelse af voldsom adfærd er derfor et af vores særlige specialer.

Vi er en del af Specialområde Udviklingshandicap (SUA), hvor vi understøtter mennesker med udviklingshandicap og komplekse livsvilkår i at leve et liv med mening, mestring og muligheder i hverdagen – alt sammen i en grundlæggende tro på, at borgeren er ekspert i eget liv.

På Gårdene er vi omkring 47 medarbejdere samt vores faste vikarkorps. Under ledelse af to afdelingsledere og en tilbudsleder findes primært pædagoger, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere. Som sygeplejerske refererer du til tilbudslederen.

Læs mere om Gårdene og Specialområde Udviklingshandicap på www.sua.rm.dk/tilbud/gardene/

Det praktiske

Der er tale om en stilling på 37 timer pr. uge.

Din arbejdstid ligger primært i dagtimerne i hverdagene. Du er medbestemmende på din arbejdstid. Der kan forekomme arbejdstid på andre tidspunkter fx i aftentimerne, hvis det giver mening i forhold til din opgaveløsning.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse 1/2 2027 eller hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Helle Hededal Lentz på tlf. 40 13 33 83.

Ansøgningsfrist 22/11 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag d. 9/12.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Sundhedsfaglig koordinator som brænder for udvikling til det højtspecialiserede tilbud for borgere med udviklingshandicap, Gårdene i Randers

Region Midtjylland · 8960 Randers SØ