HR Specialist med fokus på master data, HR-systemer og AI (barselsvikariat)
Østjylland
- Lokation
- Østjylland
- Virksomhed
- Danish Agro
- Arbejdstid
- Vikariat · Fuldtid
- Opslået
- 10. oktober 2026
- Kategori
- Butiks- og detailslagter
Om jobbet
Trives du med data, systemer og processer? Motiveres du af at skabe struktur, sikre høj datakvalitet og understøtte HR-arbejdet i en international koncern? Så er dette barselsvikariat måske noget for dig.
Én af vores gode kolleger skal snart på en velfortjent barsel, og derfor søger vi lige nu en HR Specialist, der har lyst til at spille en central rolle i at understøtte og udvikle effektive, datadrevne HR-processer på tværs af koncernen.
Du bliver en del af Group HR og får ansvar for en række centrale opgaver inden for master data, rapportering og systemunderstøttelse samt support til kolleger og ledere.
Stillingen er et barselsvikariat, der forventes at vare cirka et år, og med opstart i januar 2027.
Data, systemer og processer i praksis
Som HR Specialist arbejder du med det datamæssige og systemmæssige fundament under HR i en koncern rolle. Du sikrer, at vores HR-data er korrekte, at vores systemer er standardiserede og understøtter forretningens behov på tværs af selskaber. Derudover bliver du en vigtig brik i udvikling og implementering af AI og automatisering i HR-regi.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte
- At sikre høj datakvalitet og standardisering for HR-masterdata på tværs af lande og selskaber i koncernen
- At udarbejde HR-rapportering, dataudtræk og analyser
- Løbende at styrke, udvikle og ensrette HR-processer og systemer
- At udvikle og implementere AI-løsninger og automatisering i HR, herunder arbejde med Copilot Premium, udvikling af agenter og automatisering af arbejdsgange
" Som vikarierende HR Specialist får du en vigtig rolle i at sikre kvaliteten og fundamentet i vores HR-arbejde. Rollen kombinerer drift, support og udvikling, og du bliver en del af et team, hvor samarbejde, videndeling og udvikling er en naturlig del af hverdagen " udtaler CHRO Fabian Scheffler.
Styr på detaljerne og blik for helheden
Der kan være flere indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund - gerne kombineret med nogle års erfaring fra en HR-funktion eller en administrativ rolle med fokus på data og systemer.
Derudover forestiller vi os, at du
- Arbejder struktureret og har øje for detaljen uden at miste overblikket
- Er proaktiv, løsningsorienteret og tager ansvar for dine opgaver
- Er god til at samarbejde og skabe relationer på tværs af organisationen
- Har konkret erfaring med AI og automatisering, fx med udvikling af agenter og automatisering af arbejdsgange
- Har stærke kompetencer i Excel og generelt en god systemforståelse
- Har gode kommunikationsevner – mundtligt og skriftligt, dansk og engelsk
- Har erfaring med HR master data system, rekrutteringssystem og/eller learning management system
Udvikling i fællesskab
Hos Danish Agro bygger vores fundament på samarbejde, og vi har en grundlæggende tro på, at vi er stærkere sammen. Vi tilbyder således en arbejdsplads, hvor vi udvikler i fællesskab på tværs af afdelinger, kompetencer og landegrænser.
Du bliver en del af et engageret HR-team, hvor du får mulighed for at arbejde bredt med HR-data, systemer og processer i en international koncern. Samtidig får du stor indsigt i forretningen og mulighed for at bidrage til udviklingen af HR på tværs af organisationen.
Er du interesseret?
Synes du, at stillingen lyder spændende, så send os gerne din ansøgning og CV i dag eller hurtigst muligt ved at klikke på "Søg stillingen". Vi forventer at afholde samtaler løbende og stopper søgningen, når den rette kandidat er fundet.
Vi tror på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Vi håber at høre fra dig!
En international landbrugskoncern
Vi vil skabe værdi! For landbruget. For landmanden. Og for medarbejderne.
I Danish Agro er vi mere end 5.200 kolleger fordelt på 100+ selskaber i 17 lande. Fra marken til skærmen er medarbejderne kernen i vores evne til at skabe værdi og udvikle fremtidens landbrug. De sikrer nemlig, at vi kan spille en afgørende rolle i branchens digitale og grønne omstilling, og at vi hver dag hjælper landmanden med at dyrke fødevarer i verdensklasse. Og vi har også brug for dig!
Afdeling: Køgevej 55 4653 Karise
Lokation: Kornmarken 1, 8464 Galten
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
HR Specialist med fokus på master data, HR-systemer og AI (barselsvikariat)
Danish Agro · Østjylland