Husassistent søges til Kirurgisk Afd. Nordsjællands Hospital Hillerød

Region Hovedstaden

3400 Hillerød

Lokation
3400 Hillerød
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
28. september 2026
Ansøgningsfrist
30. oktober 2026
Kategori
Husassistent

Om jobbet

Vi søger stadig det helt rette match!

Vi har tidligere haft stillingen slået op, men fandt desværre ikke den kandidat, som passede helt til rollen og vores afdeling. Derfor prøver vi igen, fordi vi er overbeviste om, at den rette person er derude.

Har du ordenssans, et servicegen og lyst til at arbejde i et sundhedsfagligt miljø, hvor din indsats gør en reel forskel i hverdagen? Så er du måske vores nye husassistent.

Om stillingen Som husassistent bliver du en vigtig del af hverdagen på vores to kirurgiske sengeafsnit. Du bidrager til, at afdelingen fungerer optimalt, og du understøtter plejepersonalet med en række praktiske og serviceorienterede opgaver. Din indsats er med til at skabe gode rammer for både patienter og medarbejdere, og du får en central rolle i at sikre orden, struktur og kvalitet i de daglige arbejdsgange.

Stillingen indebærer ikke direkte plejefaglige opgaver, men du vil arbejde tæt sammen med afdelingens øvrige personale i en hverdag præget af samarbejde og fælles ansvar.

Arbejdsopgaver Du vil blandt andet skulle

  • Tilberede kaffe og te samt klargøre og rydde op omkring drikkevogne
  • Anrette og servere snack- og mellemmåltider
  • Servere mad til patienter i samarbejde med plejepersonalet
  • Tilbyde patienter drikkevarer og mellemmåltider efter aftale med plejepersonalet
  • Sørge for orden i køle- og fryserum
  • Udføre egenkontrol af temperaturer i køl, frys og ved opvarmning af mad
  • Kontrollere ilt og sug på patientstuer efter oplæring
  • Oprette tekniske rekvisitioner ved behov for reparation og vedligeholdelse
  • Bestille kolonialvarer, køle- og frostvarer samt sondeernæring
  • Bidrage til generel orden og struktur på afsnittene

Vi forestiller os, at du

  • Har god ordenssans og tager ansvar for dine opgaver
  • Er serviceminded og har en positiv tilgang til dit arbejde
  • Arbejder selvstændigt og tager initiativ
  • Er mødestabil og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Trives med mange forskellige opgaver
  • Er imødekommende, samarbejdsorienteret og engageret
  • Har forståelse for at arbejde i et miljø med høj faglighed, fortrolighed og respekt for patienterne

Du behøver ikke have en sundhedsfaglig baggrund. Det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet og gøre en forskel i hverdagen.

Vi tilbyder

  • En meningsfuld og vigtig funktion i patienternes hverdag
  • Grundig oplæring og støtte fra engagerede kolleger
  • En arbejdsplads med høj faglighed, godt samarbejde og humor i hverdagen
  • To velfungerende sengeafsnit med fokus på kvalitet, respekt og fællesskab
  • Mulighed for at blive en del af et stærkt tværfagligt team

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt i dagvagt med arbejde hver 2. weekend .

Ansættelse ønskes snarest muligt eller efter nærmere aftale.

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst for husassistenter m.fl. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Klik på linket for at se aktuel startløn.

https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspx

Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Oversygeplejerske Trine Thygesen

Telefon: 48295948

Ansøgning Vi glæder os til at høre fra dig og lære dig bedre at kende.

Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Husassistent søges til Kirurgisk Afd. Nordsjællands Hospital Hillerød

Region Hovedstaden · 3400 Hillerød