Indskolingslærer til Inklusionscenter på Hvidebækskolen

Kalundborg Kommune

Vestsjælland

Lokation
Vestsjælland
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
1. oktober 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026
Kategori
Grundskolelærer

Om jobbet

Nogle børn lærer bedst, når undervisningen er tydelig, overskuelig og meningsfuld.

Når matematik og dansk bliver praksisnært og giver mening.

Når natur og teknologi bliver noget, man kan undersøge, mærke, erfare og forstå – og når kulturfag og kreative fag bliver levende.

På Inklusionscenteret søger vi en uddannet lærer , der har lyst til at undervise vores indskolingselever i inklusionscenteret i tæt samspil med klassens pædagog.

Vi leder efter dig, der kan kombinere faglighed, struktur og relationsarbejde – og som tror på, at alle børn kan lære, når rammerne er de rette.

Et sted, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd

Inklusionscenteret er et specialpædagogisk undervisningstilbud (§20, stk. 2) placeret i Jerslev i Kalundborg Kommune.

Her har vi 57 elever fra 0.–9. klasse, som er visiteret på baggrund af adfærds-, sociale, emotionelle og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder. Mange elever har diagnoser som ADHD, ASF eller tilknytningsforstyrrelser.

Vi mangler dig, der sammen med klassens pædagog vil tage ejerskab og hånd om vores ICB-klasse, som aktuelt rummer 7 fantastiske elever fra 1.-2.klasse.

Fælles for eleverne er ikke deres vanskeligheder, men deres behov for tydelige voksne , trygge relationer og overskuelige læringssituationer .

Undervisning med pædagogisk behandling som fundament

Hos os er undervisning og specialpædagogik uløseligt forbundet.

Vi arbejder målrettet med pædagogisk behandling i undervisningen , hvor læring foregår i et tilpasset miljø med tydelig struktur og professionel guidning.

Hos os er grundprincipperne i pædagogisk behandling

  • Vi kompenserer for det, barnet endnu ikke kan og skaber derved et miljø, hvor barnet ikke oplever gentagende nederlag.
  • Vi fokuserer på det, barnet endnu ikke har udviklet.
  • Vi kommunikerer og anviser målet til barnet og guider det i, hvordan det kommer dertil.
  • Vi tilpasser miljøet , så barnet hele tiden sikres optimale udviklingsmuligheder i forhold til de udviklingsmål, der er sat for det.
  • Vi arbejder med barnet i zonen for nærmeste udvikling .

Det betyder, at du som lærer

  • Underviser med klare mål og konkret understøttelse i alle klassens fag
  • Tilpasser undervisningen til elevernes forudsætninger og nærmeste udviklingszone
  • Arbejder systematisk med struktur, gentagelser og tydelige rammer
  • Ser adfærd som kommunikation og handler professionelt og roligt
  • Samarbejder tæt med pædagogen, der understøtter undervisningen i klassen

Vi tilpasser rammerne, før vi stiller kravene , og vi guider eleverne tydeligt i vejen mod faglig og personlig udvikling.

Vores værdier – og måske dine

Hos os er trivsel og faglighed hinandens forudsætninger.

Vi arbejder ud fra

  • Anerkendelse som pædagogisk grundlag
  • Tydelig struktur, forudsigelighed og faste rutiner
  • Et ressourceorienteret børnesyn
  • Små, trygge læringsfællesskaber
  • Tæt og respektfuldt forældresamarbejde

Vores mål er ikke blot faglige resultater.

Vores mål er at give børnene lyst til læring, mod på livet og tillid til egne evner .

Din rolle – som lærer i et specialpædagogisk miljø

Som lærer på Inklusionscenteret bliver du en central voksen i elevernes skolehverdag. Du

  • Underviser i inklusionscenterets indskoling
  • Samarbejder tæt med dine kollegaer
  • Skaber rolige og strukturerede læringssituationer
  • Arbejder med tydelig klasseledelse og relationsopbygning
  • Bidrager til udviklingsplaner, dokumentation og forældresamarbejde
  • Indgår i et tværfagligt samarbejde med kollegaer, ledelse og PPR

Du kan bevare overblikket, også når elevernes følelser fylder – og det gør de en gang imellem.

Du kan stå fast – med ro, tydelighed og varme, for du vil eleverne det bedste.

Vi tilbyder dig

  • En fuldtidsstilling i et specialpædagogisk læringsmiljø i små klasser
  • Elever, der profiterer af tydelig undervisning og stabile relationer
  • Et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • Sparring med ledelse, PPR og fagligt engagerede kollegaer
  • En arbejdsplads, hvor du aldrig står alene
  • En meningsfuld hverdag, hvor din faglighed gør en reel forskel
  • At være en del af en skole og en afdeling, som gerne vil udvikle sig

Vi leder efter dig, som

  • Er uddannet lærer
  • Har interesse for eller erfaring med specialpædagogik og - undervisning
  • Arbejder anerkendende, struktureret og tydeligt
  • Tror på relationsarbejde som en forudsætning for læring
  • Er rolig, vedholdende og mental robust
  • Har humor og lyst til at være en del af et forpligtende fællesskab

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 19.okt.2026

Samtaler: forventes afholdt d.21.okt.

Ansættelses fra: snarest muligt

Kontakt

Viceskoleleder og inklusionscenterleder

Line Mie Hjorth Christensen

📧 [email protected]

📞 40 24 73 61

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.

Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Lokation

Jerslev Sjælland

Stillingstype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

  • oktober 2026

Ansættelsesdato

Snarest muligt

Kontakter

Line Mie Hjorth Christensen

Viceskoleleder/Inklusionscenterleder

[email protected]

+45 59 53 55 44

+45 40 24 73 61

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Indskolingslærer til Inklusionscenter på Hvidebækskolen

Kalundborg Kommune · Vestsjælland