Informationsspecialist til digital formidling, undervisning og vejledning hos CBS Library & Academic Services

Lokation
Remote
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
30. oktober 2026
Kategori
Embedsmand

Om jobbet

Vil du arbejde med at skabe målrettet, brugervenlig kommunikation på tværs af digitale platforme og med at undervise og vejlede studerende i akademiske kernekompetencer? CBS Library & Academic Services søger en informationsspecialist til en fast fuldtidsstilling. Stillingen er med tiltrædelse den 1. januar 2027.

Om stillingen

Universitetsbiblioteker er centrale knudepunkter for arbejdet med viden, data, kritisk tænkning, ny teknologi og akademisk integritet. Derfor søger CBS Library & Academic Services en ambitiøs og fremadskuende kollega, der vil arbejde for at udvikle de studerendes akademiske kompetencer både gennem undervisning og vejledning og gennem vedkommende digital kommunikation.

Du indgår i et engageret team, hvor hverdagen er varieret, og hvor du arbejder i et uformelt og levende miljø i Afdeling for Faciliteter & Formidling. Desuden får du brede samarbejdsflader på tværs af biblioteket, CBS’ forsknings- og uddannelsesmiljøer samt administration.

Stillingen har to ligeværdige hovedspor. En del er redaktionelt arbejde og driftsopgaver med bibliotekets digitale formidling og markedsføring og den anden halvdel er undervisning og vejledning inden for bibliotekets fagområder. Opgavefordelingen kan variere hen over året.

Dine primære opgaver er

  • Redaktionelt arbejde og ansvar for drift, udvikling og kvalitetssikring af bibliotekets infosider på CBS’ hjemmeside og intranet samt libguides.cbs.dk.
  • Drift og udvikling i forbindelse med markedsføring af CBS Library & Academic Services på sociale medier og i forbindelse med kampagner, events og kurser samt forskningsformidling på infoskærme.
  • Undervisning af CBS-studerende i informationssøgning, referencehåndtering mm.
  • Vejledning af studerende, blandt andet gennem tilbuddet ”Bestil en Informationsspecialist”.
  • Vagter i bibliotekets informationsskranke.

Forventninger til dig

Du har gode kommunikative evner med en sikker forståelse for målgrupper og brugerbehov. Du er engageret som underviser og behersker engelsk på meget højt niveau i både skrift og tale. Du arbejder systematisk og på egen hånd, bidrager positivt i samarbejde og udstråler en venlig og serviceorienteret tilgang.

Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau, f.eks. cand.scient.bibl og hvad end du er nyuddannet eller har nogen erfaring med undervisning, vejledning og kommunikation i universitetssammenhæng, er du fortrolig med akademiske rammer og kender standarder for videnskabeligt og akademisk arbejde. Fagligt kendskab til CBS’ forsknings- og uddannelsesområder eller universitetsbiblioteksområdet er en fordel. Desuden er erfaring med webredaktion, sociale medier, digital markedsføring eller UX en fordel.

Du får oplæring i opgaverne med sparring fra nærmeste leder og kolleger samt rig mulighed for videre faglig udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som AC-medarbejder efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der vil være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokostpauser. Der er mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde op til én dag om ugen. Stillingen er til besættelse 1. januar 2027 eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Inger Berling Hyams på [email protected]. Du kan læse mere om CBS Bibliotek på cbs.dk/bibliotek .

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2026 kl. 24.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 46 og 47.

Din ansøgning

Søg stillingen via linket ”Søg online”. Udfyld ansøgningsformularen, og vedhæft din ansøgning, dit CV, dine eksamenspapirer og oplysninger om tidligere beskæftigelse.

Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Informationsspecialist til digital formidling, undervisning og vejledning hos CBS Library & Academic Services

Copenhagen Business School Handelshøjskolen · Remote