Introduktionsstilling i akutmedicin i Kolding

Region Syddanmark

Sydøstjylland

Lokation
Sydøstjylland
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
25. september 2026
Ansøgningsfrist
26. oktober 2026
Kategori
Læge

Om jobbet

Vi søger tre introduktionslæger i akutmedicin med besættelse fra 1. marts 2027 eller efter nærmere aftale

Du bliver en del af det akutmedicinske hold, hvor Akutafdelingen i Kolding er med helt fremme i udviklingen af det akutmedicinske felt: både i akutmodtagelsen, men også i de tværsektorielle løsningsmuligheder med patienten i fokus. I akutmodtagelsen har vi uddannelseslæger på alle niveauer: prægraduat, KBU’er og læger i intro- og hoveduddannelsesstillinger i akutmedicin. Desuden deltager vi i uddannelsen af intern medicinske læger, praktiserende læger m.v.. Din læringskurve vil være stejl og dine supervisionsmuligheder rigtig gode, da vi prioriterer uddannelse og et godt læringsmiljø højt.

Dine funktioner som introduktionslæge

Du bliver under din tolv måneders ansættelse i akutafdelingen, tilknyttet de tre store specialer: intern medicin, ortopædkirurgi og organkirurgi. Hovedvægten er på intern medicin.

Kerneopgaven for dig som akutmediciner er at modtage, vurdere, undersøge, diagnosticere og behandle den akut syge patient i et tæt tværfagligt samarbejde.

Du får herudover kompetencer indenfor bl.a. ultralyd, flow-håndtering, procedurer som fx lumbalpunktur og pleuracentese, modtagelse af den ustabile patient som bl.a. teamleder, samt i klinisk supervision af KBU-læger og medicinstuderende. Vi introducerer dig desuden til præhospital visitation og -behandlingstilbud.

Stillingen på vores afdeling indbefatter bl.a.

  • Undervisning i akutmedicinske ultralydsprotokoller
  • EMCC-kursus (Emergency Medicine Core Competences)
  • Procedure-vagter under mulighed for superviseret oplæring
  • Sweeper-vagter mhp. superviseret modtagelse & stabilisering af den kritisk syge medicinske patient
  • Case-baseret simulationstræning

Vi forventer at du

  • Altid sætter patienten først – også i en travl hverdag
  • Trives med en uforudsigelig arbejdsdag
  • Byder dig til, når dagligdagen er presset
  • Er engageret og viser interesse for akutmedicin
  • Er indstillet på at bidrage til at gøre uddannelsen og ikke mindst uddannelsesmiljøet endnu bedre
  • Deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning af yngre kolleger
  • Altid holder den gode tone i hverdagen og besidder gode samarbejdsevner

Læs om Akutafdelingen her

https://sygehuslillebaelt.dk/afdelinger/kolding-sygehus/akutafdelingen/uddannelses-og-jobsogende

Orientér dig i uddannelsesprogrammet for introduktionsstillingerne i Akutmedicin på Sygehus Lillebælt:

https://videreuddannelsen-syd.dk/media/qb3pwl3v/uddannelsesprogram-h-stilling-rsyd-2024_slb_januar2025.pdf

Hvis du vil vide mere, kan du se denne video

Ansøgning og samtaler

Kan du se dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningen skal være på én side og vedlægges et struktureret CV efter dine kvalifikationer inden for de syv lægeroller og mindst to referencer.

Ansøgningsfrist: D. 26. oktober 2026

Vi afholder samtaler med udvalgte ansøgere. Referencer indhentes efterfølgende, efter aftale.

Samtalerne forventes afholdt: tirsdag den 10. november 2026

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til den imellem Danske Regioner og Yngre Læger til enhver tid gældende overenskomst for fuldtidsansatte. Afdelingen har to-skiftet vagtrul.

Der indhentes rutinemæssigt børneattest på Sygehus Lillebælt.

Kontaktpersoner

Har du spørgsmål til stillingen eller vores afdeling, så kontakt os gerne. Vi byder gerne på en rundvisning og snak om dine muligheder i afdelingen.

Uddannelsesansvarlig overlæge Maria Hovlykke, 76 36 07 26, [email protected] Ledende Overlæge Mohamad El-Faramawi, 76 36 26 07, [email protected]

Afdeling: Akutafdelingen, Kolding Sygehus

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: blandede vagter

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 26-10-2026

Ansøgningsfrist: d. 26. oktober 2026

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Introduktionsstilling i akutmedicin i Kolding

Region Syddanmark · Sydøstjylland