IoT / Full Stack developer

Andel Holding

Storkøbenhavn

Lokation
Storkøbenhavn
Virksomhed
Andel Holding
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
3. oktober 2026
Ansøgningsfrist
21. oktober 2026
Kategori
Softwareudvikler

Om jobbet

Vil du være med til at forbinde tusindvis af energienheder med intelligent software og skabe værdi for den grønne omstilling?

Som IoT- og Full Stack-udvikler får du en central rolle i udviklingen af en platform, der balancerer fremtidens energisystem i realtid.

Hos Andel Energi søger vi en erfaren IoT- og Full Stack-udvikler til udviklingen af vores cloud-native FlexPlatform. Du bliver ansvarlig for integrationen af forskellige energianlæg og er med til at designe, udvikle og teste de løsninger, der forbinder anlæggene med platformen.

Om Andel Energi FlexPlatform

FlexPlatform gør det muligt at samle og styre fleksibelt elforbrug og elproduktion i realtid, så det danske elnet kan balanceres. Platformen forbinder blandt andet batterier, vindmøller og solcelleanlæg, hvor data og IoT er afgørende for styring og optimering.

Vær med til at udvikle platformen

Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af udviklere, data scientists, forretningsanalytikere og eksterne specialister, der arbejder agilt og med en stærk DevOps-tilgang.

Dine primære ansvarsområder

  • Bidrage til integrationsarkitektur i dialog med kunder og leverandører
  • Sikre afklaringer og test, så kommunikationen med tilkoblede anlæg fungerer optimalt
  • Udvikle, integrere og drifte vores cloud-native platform

Vi tilbyder

Du får en central rolle med indflydelse på både integrationsarkitektur og platformens videre udvikling. Samtidig bliver du en del af et stærkt fagligt miljø der arbejder med de nyeste cloud-native teknologier, med fokus på samarbejde og læring.

Derudover får du

  • Fleksible arbejdsforhold
  • Base i Sydhavnen og lejlighedsvise besøg på installationsadresser
  • Attraktiv lønpakke og gode personalegoder
  • Fokus på samarbejde og balance mellem arbejde og fritid

”Vi arbejder inden for et spændende og meningsfuldt område med ny teknologi, lige i krydsfeltet mellem energimarkedet og den grønne omstilling, som udvikler sig hastigt. Vi tror på, at gode resultater opstår i fællesskab, når vi samarbejder og støtter hinanden. Samtidig lægger vi stor vægt på at skabe et sundt og balanceret arbejdsliv,”” siger Kim Højbjerg Jørgensen, Afdelingsleder for FlexPlatformen.

Om dig

Du trives i samarbejdet med kolleger på tværs af fagområder, tager ansvar og bidrager aktivt til fælles løsninger. Samtidig motiveres du af godt softwarehåndværk og af at udvikle robust og vedligeholdelsesvenlig kode.

Vi forestiller os at du har

  • Relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau som softwareingeniør eller tilsvarende.
  • Minimum 3 års erfaring med IoT- og kommunikationsprotokoller og -teknologier, som MQTT, Modbus (TCP/IP og RTU), IEC 60870 og DNP3.
  • Full Stack-baggrund fra arbejde med komplekse cloudbaserede, forretningskritiske systemer og webteknologier som TypeScript, Node.js, REST/API’er og webhooks eller tilsvarende.
  • Erfaring med SCADA-systemer og integration til tekniske anlæg.
  • Passion for ren og vedligeholdelsesvenlig kode.
  • Trives i samarbejdet med både udviklere, forretningen, kunder og eksterne samarbejdspartnere.

Det er en fordel, hvis du også har erfaring med

  • Erfaring med cloud-native arkitekturer, mikroservices, containerteknologi og Kubernetes.

Et Andel Energi i bevægelse – vil du være med?

Vi ser frem til at høre fra dig. Af hensyn til GDPR modtager vi kun ansøgninger via stillingsopslaget. Har du spørgsmål, kan Kim Højbjerg Jørgensen kontaktes på +45 28113115.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi afholder samtaler i to omgange. Første samtale er med afdelingsleder og handler primært om opgaveløsning og faglige kompetencer. På anden samtale, besvarer du forinden to analyser: en logisk og en adfærdsanalyse. Disse er udgangspunkt for dialogen til samtalen.

Vil du vide mere om rekrutteringsproces og kultur kan du læse mere på vores koncernhjemmeside: andel.dk/karriere.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab

Hos Andel Energi kommer du til en arbejdsplads, der engagerer sig i at gøre det nemt for vores kunder at få en grønnere hverdag. Andel Energi er en del af det andelsejede Andel, og vi arbejder langsigtet og formålsdrevet for at skabe en grønnere fremtid. I vores organisation er der plads til nye idéer, forandringer og fællesskab i en kultur der bygger på tillid og hjælpsomhed.

Læs mere om Andel Energi på hjemmesiden: Andelenergi.dk.

#Andelenergi

Ansøgningsfrist: d. 21. oktober 2026

Lokation: Støberigade 14, 2. sal, 2450 København SV

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

IoT / Full Stack developer

Andel Holding · Storkøbenhavn