IT-specialist til drift og udvikling af forskningsplatforme
2300 København S.
- Lokation
- 2300 København S.
- Virksomhed
- Sundhedsdatastyrelsen
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 30. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 18. oktober 2026
- Kategori
- IKT-konsulent
Om jobbet
Vil du arbejde med sikker drift og udvikling af forskningsplatforme? Har du erfaring med Linux, Kubernetes eller automatisering og lyst til at præge en ny sektion?
En organisation på vej mod noget nyt
Sundhedsdatastyrelsen bliver fra 2027 en del af Digital Sundhed Danmark sammen med sundhed.dk, MedCom og en række fælles nationale it-opgaver fra regionerne. Digital Sundhed Danmark bliver en landsdækkende organisation, der skal styrke den digitale udvikling og sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.
Organisationen skal sikre fælles retning, bedre brug af sundhedsdata og udvikling af digitale løsninger, der understøtter borgere og sundhedsprofessionelle i hele landet. Etableringen betyder nye kollegaer, samarbejder og muligheder i et stærkt fagligt fællesskab.
Om Applikationsudvikling og Drift
Applikationsudvikling og Drift (AUD) er en ny sektion med ansvar for at skabe sammenhæng mellem udvikling, overgang til drift, stabil drift og videreudvikling af centrale tekniske services. Vi arbejder blandt andet med sikre databehandlingsmiljøer, som understøtter forskeres adgang til og anvendelse af sundhedsdata. Du bliver en del af en sektion under opbygning og får mulighed for at præge vores tekniske løsninger og arbejdsformer.
Din hverdag hos os
Du får en central rolle i drift og videreudvikling af vores tekniske forsknings- og dataplatforme. Miljøerne omfatter blandt andet Microsoft- og Linux-platforme, virtuelle miljøer og containerbaseret applikationsafvikling med Kubernetes. Du arbejder tæt sammen med udviklere, arkitekter, Product Owners og andre tekniske specialister på tværs af organisationen.
Dine primære arbejdsopgaver: Du er med til at sikre stabil daglig drift gennem overvågning, fejlsøgning, teknisk support og løbende forbedringer. Du arbejder med automatisering af tilbagevendende driftsopgaver samt udvikling og vedligeholdelse af platforme og applikationer. Opgaverne omfatter også deployment, monitorering, logning, performance, patching og lifecycle management.
Du bidrager til dokumentation og standardisering af tekniske løsninger og driftsprocesser og deltager i overgangen af nye løsninger fra udvikling til stabil drift. Samtidig er du med til at videreudvikle vores DevOps- og automatiseringspraksis, herunder CI/CD.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk baggrund og erfaring med drift og udvikling af komplekse it-miljøer. Du har gerne arbejdet med Linux- og Microsoft-baserede platforme, virtuelle infrastrukturer og containerteknologier som Kubernetes.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med automatisering, scripting, CI/CD og DevOps samt monitorering, logning og teknisk fejlsøgning. Vi ser også gerne, at du kender til ITSM-processer og gerne ITIL, herunder incident-, problem- og change management.
Du behøver ikke at kunne det hele fra starten. Vi lægger vægt på solid teknisk forståelse, nysgerrighed, selvstændighed og evnen til at samarbejde på tværs af platform, applikation og drift.
Vi tilbyder
Vi er en ny sektion, hvor du får mulighed for at præge både tekniske løsninger, processer og måden, vi organiserer drift og udvikling på. Du bliver en del af et fagligt miljø med tæt samarbejde på tværs af specialer.
Vi er placeret i historiske omgivelser sammen med Statens Serum Institut, 10 minutter på cykel fra Rådhuspladsen. Vi har rigelige gratis parkeringspladser.
Det sociale samvær vægtes højt i styrelsen, og vi har en aktiv personaleforening med en række klubber såsom løbeklub og vinklub. Der er endvidere fitnesscenter, gymnastiksal og tennisbane, som står til rådighed for styrelsens medarbejdere.
Vi er ikke lønførende, men vi værner om vores arbejdstid, og forventer generelt ikke, at du arbejder mere end aftalt i din kontrakt. Der er mulighed for at aftale hjemmearbejde, men vi vægter også tilstedeværelse med kolleger højt, fordi det giver bedre betingelser for faglig sparring, vidensdeling og samarbejde.
Kompetenceudvikling er et fokusområde, og du får mulighed for at styrke og udvikle dine kompetencer gennem interne og eksterne kurser.
Om ansættelsen
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for den uddannelse, du besidder.
Som akademiker er du omfattet af den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.
Som HK er du omfattet af organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er placeret i løngriuppe 2 eller 3, afhængigt af dine kvalifikationer.
Der er mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg, afhængigt af dine kompetencer og kvalifikationer.
Vi har røgfri arbejdstid.
Kontakt os gerne
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Afshin Mir på e-mail [email protected] eller telefon 2328 4770.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2026, og samtaler forventes afholdt snarest herefter. Du kan læse mere om os på www.sundhedsdatastyrelsen.dk
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- En aften med Accenture x CBS IT Union - AI i rådgivningAccenture · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- ER DU MINDCORES NYE AI LEAD?Mindcore · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Senior løsningsarkitektSystematic · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- EPJ-konsulent til den elektroniske patientjournal – EPJ SYDRegion Syddanmark · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
- Windows medarbejderKøbenhavns Universitet · Kbh. N, Kbh. NSe og ansøg
- Konsulentdirektør, Manufacturing få ansvar for konsulenter, løsningsarkitekter og projekledere hos NTI en af Europas største CAD-virksomhederHiTalento ApS · Vejle, VejleSe og ansøg
- Selvstændig IT-sagsbehandler til hardware og TV/AT udstyr i Hvidovre eller KarupSvanemøllens Kaserne · Hvidovre, HvidovreSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
IT-specialist til drift og udvikling af forskningsplatforme
Sundhedsdatastyrelsen · 2300 København S.