IT Supporter med ansvar for Servicedesk

Ege Carpets A/S

Midtjylland

Lokation
Midtjylland
Virksomhed
Ege Carpets A/S
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
30. august 2026
Kategori
IKT-supportmedarbejder

Om jobbet

Lokation

Herning Nord

Ansøgningsfrist

Åben

Vi søger en erfaren IT supporter med et stærkt servicegen, der kan tage ejerskab for vores Servicedesk og samtidig bidrage aktivt til drift, administration og videreudvikling af vores IT-platform. Rollen kombinerer tæt kontakt med brugerne og teknisk ansvar for centrale IT-services, og du vil fungere som en vigtig sparringspartner for både kolleger og IT-teamet.

Hos os får du en alsidig hverdag, hvor du arbejder med alt fra support og fejlfinding til dokumentation, automatisering og optimering af vores IT-miljø. Du motiveres af at skabe stabile løsninger, løfte serviceniveauet og gøre en mærkbar forskel for organisationen.

Stillingen er ikke en traditionel 1. level-supportrolle. Vi søger en profil, der trives med både den daglige kontakt til brugerne og de mere komplekse opgaver inden for support, administration og videreudvikling af vores IT-miljø.

Du vil indgå i Operations-gruppen i IT, hvor alt drift og support foregår. Der er i dag 2 ansatte og en elev.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Daglig support og teknisk sparring til brugere på hovedkontoret i Herning og øvrige lokationer
  • Udvikling og optimering af vores Servicedesk – Du får ansvaret for at løfte vores serviceniveau
  • Fejlfinding og håndtering af incidents (hardware, software og klienter)
  • Installation og klargøring af arbejdspladser via Intune og Autopilot (PC’er, mobile enheder, tilbehør)
  • Deltagelse i onboarding af nye medarbejdere
  • Hjælpe med drift, overvågning og fejlfinding på tværs af servere, netværk, Microsoft 365-platformen og øvrige forretningskritiske systemer
  • Bidrage til dokumentation, standardisering og drift af IT-setup med globale kolleger
  • Bidrage til implementering af nye løsninger og IT-projekter på tværs af organisationen.

Bliv en del af Ege

Hos Ege Carpets producerer vi kvalitets- og designtæpper til hele verden. Vores hovedkontor ligger i Herning, og det er herfra du primært arbejder og yder support til kolleger – både lokalt i Herning, til vores øvrige lokationer i Danmark samt resten af verden.

IT-afdelingen har ansvaret for drift, udvikling og sammenhængen mellem vores systemer. Vi arbejder tæt sammen – både internt i IT og med resten af organisationen – og der er høj grad af tillid til den enkelte.

Du får en grundig introduktion til vores systemer og værktøjer, og vi lægger vægt på, at du udvikler dig fagligt undervejs. Hverdagen er varieret, og vi forventer derfor, at du er fleksibel, nysgerrig og løsningsorienteret.

Vores værdier

We build trust ● We dare to challenge ● We create value ● We succeed together.

For at nå vores strategiske mål skal vi lykkes sammen. Det gør vi ved at skabe tillid og udfordre os selv og vores processer, hvorved vi skaber værdi for hinanden og for Ege. Vi kender og bidrager hver især til værdierne. De er vigtige for os – og for vores fremtidige kolleger.

Hvem er du?

  • Du har en IT-faglig baggrund (datatekniker, IT-supporter, datamatiker eller lignende – erfaring kan opveje uddannelse)
  • Du har solid erfaring fra en tilsvarende rolle inden for teknisk support, systemadministration og drift
  • Du er serviceminded og trives med kontakt til mange forskellige mennesker
  • Du har erfaring med support og administration af flere af disse systemer: Microsoft 365, Entra ID, Intune og/eller Windows-platforme
  • Du har erfaring med dokumentation, standardisering og IT-processer
  • Du er nysgerrig på ny teknologi og ønsker at udvikle dig

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Manager, IT Operations, Thomas Bjerregaard på 97118811.

Tiltrædelse snarest muligt. Vi gennemgår ansøgningerne og afholder samtaler løbende. Stillingsopslaget lukkes ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg job

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

IT Supporter med ansvar for Servicedesk

Ege Carpets A/S · Midtjylland