Opslag hos Tandlægen.dk

Tandlægen.dk

Sydvestjylland

Lokation
Sydvestjylland
Virksomhed
Tandlægen.dk
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
16. september 2026
Ansøgningsfrist
18. oktober 2026
Kategori
Privatpraktiserende tandlæge

Om jobbet

Har du lyst til at lave mere af det, du er god til?

Vi har patienterne til det!

Hos tandlægen.dk Varde har vi et patientgrundlag med mange forskellige behandlingsbehov. Det betyder, at du får mulighed for at bruge din faglighed bredt – og hvis du har særlige kompetencer eller behandlinger, du gerne vil lave mere af, har vi patienterne til det.

Vi udfører de fleste behandlinger inden for almen voksentandpleje, herunder kirurgi og implantater. Der er med andre ord gode muligheder for at få dine kliniske kompetencer i spil.

En varieret klinisk hverdag

På klinikken er vi 20 medarbejdere, heraf 4 tandlæger , og vi har 9 klinikrum.

Du får en central rolle i behandlingen af vores patienter og mulighed for at arbejde med både de almindelige behandlinger og de mere komplekse behandlingsforløb.

Vi tror på, at den bedste hverdag som tandlæge er en hverdag, hvor du får lov til at bruge det, du er god til – og samtidig har mulighed for at udvikle dig.

Har du særlige interesser eller kompetencer, som du gerne vil dyrke mere, vil vi meget gerne høre om dem.

Du står ikke alene

Selv om du får mulighed for at arbejde selvstændigt, bliver du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og bruger hinandens kompetencer.

Du får mulighed for faglig sparring med både tandlæger og tandplejere, og som en del af tandlægen.dk får du samtidig adgang til et større fagligt netværk på tværs af klinikkerne.

Vi tilbyder kurser, efteruddannelse og løbende faglig sparring, så du kan udvikle dig i den retning, der giver mening for dig.

Du får også lupbriller efter 3 måneders ansættelse , så du kan se, hvad du laver.

Vi forestiller os, at du

  • er autoriseret tandlæge
  • har lyst til en varieret klinisk hverdag
  • arbejder selvstændigt og kvalitetsbevidst
  • har lyst til at udvikle dine kliniske kompetencer
  • møder patienterne med empati og engagement
  • tager ansvar for dine patienter og din behandling
  • bidrager positivt til det faglige og sociale fællesskab
  • trives med en uformel og munter tone

Vi er åbne over for forskellige erfaringsniveauer. Det vigtigste er, at du har lyst til at bruge din faglighed, tage ansvar og blive en del af vores team.

Stillingen er som udgangspunkt 28 timer om ugen , men timetallet kan tilpasses. Opstart efter aftale.

Har du lyst til at høre mere?

Du behøver ikke skrive den lange ansøgning.

Send os et par ord om dig selv via ”Ansøg” , eller ring til klinikleder Charlotte Borgen på 28 91 09 21. Så tager vi en uforpligtende snak om klinikken, dine faglige interesser og om Varde kunne være det rigtige næste sted for dig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: d. 18. oktober 2026

Afdeling: Markedspladsen 25 6800 Varde

Lokation: Region Syddanmark

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Opslag hos Tandlægen.dk

Tandlægen.dk · Sydvestjylland