Opslag hos Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd

Lokation
Storkøbenhavn
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
3. oktober 2026
Ansøgningsfrist
18. oktober 2026
Kategori
Politisk rådgiver

Om jobbet

Vil du være med til at gennemføre en historisk stor omstilling af det danske landskab, hvor du får mulighed for at bruge din faglighed som led i den politiske beslutningsproces? Kan du se dig selv arbejde med implementeringen af den mest ambitiøse grønne aftale i nyere tid i Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd?

Vi søger fagligt stærke fuldmægtige eller konsulenter med godt kendskab til eller stor interesse for landbrugsområdet – herunder regler, landbrugspraksis og det naturfaglige grundlag – som ønsker at være med til at udføre det store implementeringsarbejde for et Grønt Danmark.

Om os

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd har et bredt og politisk prioriteret opgavefelt. En central opgave er at realisere den grønne trepartsaftale, herunder omlægningen af danske arealer fra landbrug til natur og skov, beskyttelsen af vandmiljøet og indførelsen af verdens første klimaafgift på landbruget. På dyrevelfærdsområdet står ministeriet bl.a. over for arbejdet med en grisefirepart og den fortsatte omstilling mod en mere bæredygtig produktion.

Ministeriet består af et departement og to faglige styrelser: Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Hvad kommer du især til at arbejde med?

Stillingerne er placeret i kontoret Vandmiljø og Kvælstof. Her kommer du til at arbejde sammen med to kontorchefer og 22 kollegaer. Vores fagligheder spænder bredt, og vi arbejder tæt sammen for at bringe alle perspektiver i spil. Der er plads til både faglig sparring og fællesskab, og vi vægter en uformel tone.

I kontoret arbejder vi blandt andet med vandmiljøindsatsen og kvælstofregulering, herunder bl.a. forbedrende indsatser for kystvande, søer og vandløb, eksisterende og ny reguleringsmodel for landbrugets kvælstofudledning. Det er områder med stor politisk opmærksomhed.

Dine opgaver vil i udgangspunktet knytte sig til kvælstofregulering, herunder overgangen til den ny reguleringsmodel. Dette indebærer ministerbetjening, hvor du bl.a. skal bidrage til beslutningsoplæg til minister og regering, faglige notater og besvarelse af spørgsmål fra Folketinget.

Her får du mulighed for at bruge og/eller udvikle dit kendskab til det eksisterende regelgrundlag på landbrugsområdet samt forståelse for de naturlige processer, landbruget er underlagt, og sætte det i spil i den politiske beslutningsproces. Derudover vil der være et tæt samarbejde med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som har en væsentlig rolle med faglige og juridiske bidrag til opgaveløsningen.

Om dig

Du har en relevant naturvidenskabelig eller samfundsfaglig kandidatuddannelse eller lignende og har gerne kendskab til fagområdet.

Vi forventer desuden, at du kan se dig selv i følgende udsagn

  • Har faglig interesse og stærke kompetencer: Du har uddannelse inden for eller erfaring med regelgrundlaget på natur- og landbrugsområdet eller alternativt stor interesse og evne til at sætte dig ind i området (f.eks. agronom, naturforvalter, jordbrugsøkonom, biolog, geograf, økonom eller lign.). Du kan lide at arbejde i krydsfeltet mellem natur- og samfundsvidenskab, lave beregninger og analyser, og samtidig kan du omsætte tekniske og faglige input til politiske løsninger.
  • Har stort overblik og forståelse for politiske processer: Du er velstruktureret og kan fastholde overblikket, også når tingene går stærk.
  • Har stærke samarbejdsevner: Du er opsøgende og god til at inddrage og samarbejde med kollegaer, styrelser, ministerier og organisationer. Du synes, det er spændende at samarbejde med andre fagligheder og finde løsninger på politiske problemstillinger.
  • God formidler: Du er god til at formidle komplekse problemstillinger klart og præcist, og du har gode sprogkundskaber, såvel skriftligt som mundtligt.
  • God kollega: Du bidrager som holdspiller og er en god kollega, men er også klar til at påtage dig et selvstændigt ansvar. Du motiveres af at bidrage til kontorets opgaveløsning samt giver og modtager gerne feedback i samarbejdet.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende job i et ministerium på et politisk prioriteret område.
  • Gode muligheder for at udvikle dit faglige potentiale og dine personlige kompetencer.
  • Dygtige kollegaer med mange forskellige fagligheder og tæt samarbejde om opgaveløsningen.
  • Gensidig fleksibilitet i planlægningen af arbejdsudførslen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Stillingerne kan være forbundet med et krav om, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Der vil være en opgave som en del af rekrutteringsprocessen. Dette vil blive præciseret ved indkaldelsen.

Du søger stillingen ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter via linket nedenfor.

Sådan søger du stillingen

Ansøgningsfristen er søndag den 18. oktober 2026 . Vi holder samtaler løbende.

Vil du vide mere

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorcheferne i Vandmiljø og Kvælstof Louise Skouby på 25 26 27 34 eller Kristian Hovgaard Juul-Larsen på 22 15 77 45.

Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner. Tjenestestedet Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Der vil afhængig af kvalifikationer være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er på fuld tid, og aflønning sker som fuldmægtig eller konsulent i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

~ Ansøgningsfrist: d. 18. oktober 2026 Afdeling: Vester Voldgade 123 1552 København V

Lokation

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Opslag hos Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd · Storkøbenhavn