Junior AI & Automation Specialist - Marketing Hotels

Bellagroup

Storkøbenhavn

Lokation
Storkøbenhavn
Virksomhed
Bellagroup
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
30. september 2026
Kategori
Automationstekniker

Om jobbet

Vil du være med til at udvikle processer, bygge løsninger og give gode gæsteoplevelser?

I Bellagroup Marketing Hotels søger vi en nysgerrig og kreativ juniorprofil, der har lyst til at arbejde med gæsteoplevelser, AI, automatisering og nye digitale løsninger på tværs af vores hoteller.

Du behøver ikke være udvikler. Vi leder efter en profil, der er god til at forstå problemer, se muligheder og omsætte dem til løsninger, der gør hverdagen lettere for andre: Det kan være en arbejdsgang, der i dag kræver fem manuelle trin. Data, der flyttes mellem systemer hver uge. Eller en idé, som ingen endnu har haft tid til at prøve af, men som vil hjælpe kollegaer i deres hverdag.

☝️Du kommer til at bygge løsninger, men du skal ikke være programmør

AI har ændret, hvad det kræver at skabe digitale løsninger.

Du får adgang til AI-værktøjer, der kan hjælpe med blandt andet kode, integrationer, databehandling og automatisering. Derfor forventer vi ikke, at du selv kan programmere løsninger fra bunden.

Til gengæld forventer vi, at du kan tænke kreativt.

Du skal kunne forstå en udfordring, bryde den ned, holde overblik over processen og arbejde dig frem til en løsning. Og når AI-værktøjerne har hjulpet med at bygge noget, skal du have mod på at teste det, finde fejl og blive ved, indtil det rent faktisk virker.

Det vigtigste er derfor ikke, hvor mange programmeringssprog du kender, men kreativitet, overblik, nysgerrighed og lysten til at få ting til at fungere.

👉Hvad kommer du til at arbejde med?

AI og automation bliver den primære del af din rolle. Du kommer blandt andet til at

  • Udvikle helt eller delvist automatiserede workflows ved hjælp af AI- og automation-værktøjer
  • Arbejde med dataautomation og forbindelser mellem forskellige værktøjer og systemer
  • Prototype nye løsninger hurtigt og teste, om de rent faktisk løser problemet
  • Tale med kolleger om deres arbejdsdag og opdage muligheder, de måske ikke selv havde set
  • Omsætte et behov fra forretningen til en konkret løsning
  • Identificere manuelle eller komplekse arbejdsprocesser, som kan gøres lettere
  • Drifte og videreudvikle de løsninger, vi bygger
  • Fejlsøge, teste og kvalitetssikre automatiseringer og AI-baserede funktioner
  • Dokumentere løsninger, så andre kan forstå og bruge dem
  • Holde dig nysgerrig på nye AI-værktøjer og finde ud af, hvornår de faktisk kan skabe værdi

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores AI Lead for hotellerne, som du løbende vil sparre med om idéer, løsninger og prioriteringer. Du får samtidig mulighed for at følge projekter hele vejen fra den første idé til en løsning, der bruges af kollegaer i deres arbejdsdag.

Du bliver også en del af et marketingteam

Stillingen er forankret i Marketing Hotels, og selvom AI og automation er dit primære fokus, bliver du også en del af den almindelige hverdag i marketingteamet. Det betyder, at der indimellem vil være opgaver, der lander i krydsfeltet mellem AI eller automatisering og vores arbejde med bl.a. websites, annonceringsplatforme og rapporteringsværktøjer.

👋Hvem forestiller vi os, du er?

Måske er du nyuddannet. Måske har du et par års erfaring. Måske har du bygget automatiseringer, små AI-projekter eller digitale løsninger ved siden af dit studie eller arbejde, fordi du syntes, det var spændende.

Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig end din måde at tænke på.

Vi forestiller os også, at du

  • Er meget nysgerrig på AI og på, hvordan teknologi kan bruges praktisk
  • Er kreativ og god til at se alternative løsninger
  • Kan bevare overblikket, når en problemstilling har mange bevægelige dele
  • Har mod på at prøve ting, du ikke allerede ved, hvordan man gør
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ejerskab
  • Kan kommunikere klart og jordnært
  • Har lyst til både at skabe nye løsninger og tage ansvar for dem bagefter
  • Trives med at være opsøgende og arbejde sammen med mange forskellige typer mennesker

Har du allerede arbejdet med workflow automation, data automation, AI-agenter, integrationer eller no-code/low-code-værktøjer, er det en klar fordel. Men det er ikke et krav.

Din arbejdsplads

Du bliver en del af et stærkt, dynamisk og kreativt Marketing Hotels-team, der arbejder på tværs af tre hoteller og Bellagroups centrale marketingorganisation i Bella Center.

Vi tilbyder blandt andet

  • En fuldtidsstilling med mulighed for stort ansvar og hurtig faglig udvikling
  • Adgang til moderne AI- og automation-værktøjer
  • Muligheden for at eksperimentere, prototype og føre dine egne idéer ud i livet
  • En rolle tæt på både forretningen og den teknologiske udvikling
  • En hverdag på tværs af tre hoteller og Bellagroups centrale organisation
  • Attraktive medarbejderrabatter hos nogle af verdens største hotelkæder verden over
  • Fredagsbar og andre sociale arrangementer
  • Et kreativt og ambitiøst team med forskellige fagligheder og masser af idéer

Og måske vigtigst‼️ Muligheden for at være med til at definere, hvordan vi bruger AI og automatisering i praksis i Bellagroup Hotels.

ℹ️Skulle du have brug for at få afklaret noget ift. stillingen eller Bellagroup, så ræk gerne ud til Marketing Manager & AI Lead, Oliver Hancke på [email protected]

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Junior AI & Automation Specialist - Marketing Hotels

Bellagroup · Storkøbenhavn