Jurist til Socialforvaltningen – kan du få jura og virkelighed til at hænge sammen?
Storkøbenhavn · Delvist remote
- Lokation
- Storkøbenhavn · Delvist remote
- Virksomhed
- Københavns Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 16. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 30. oktober 2026
- Kategori
- Juridisk rådgiver
Om jobbet
Er du en dygtig jurist, der kan lide, når jura ikke bare skal stå i en bog, men faktisk skal bruges? Og har du lyst til at arbejde et sted, hvor du både får lov til at fordybe dig i komplekse juridiske problemstillinger og være med til at udvikle praksis?
Så er du måske vores nye jurist i Centerteamet i Din Sociale Indgang, Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Vi søger en erfaren jurist til en fast stilling. Vi leder ikke efter én bestemt specialist. Til gengæld leder vi efter en jurist med en stærk juridisk metode, som kan sætte sig ind i nye områder og omsætte jura til noget, der kan bruges i praksis.
Et job med både drift og udvikling
Du kommer som jurist hos os tæt på den praktiske anvendelse af juraen. Du vil både arbejde med konkrete juridiske problemstillinger og med at udvikle vores praksis, arbejdsgange og faglige standarder. Dine opgaver kan bl.a. være
- juridisk rådgivning og sparring med sagsbehandlere, faglige ledere og ledelsen
- behandling af komplekse og principielle sager
- juridisk kvalitetssikring af afgørelser og klagesager
- fortolkning og anvendelse af lovgivning, praksis og principmeddelelser
- undervisning og formidling af jura
- udvikling af retningslinjer, arbejdsgange og skabeloner
- aktindsigt (sparring med vores student, som sidder med opgaverne omkring aktindsigt) og andre forvaltningsretlige problemstillinger.
De konkrete opgaver fordeler vi efter dine kompetencer og interesser, og i sammenhæng med det øvrige juristteam.
Du behøver derfor ikke kunne det hele fra dag ét. Det vigtigste er, at du kan juraen. Resten kan vi lære sammen.
Du kommer tæt på praksis
Vi arbejder på et område, hvor jura, socialfaglighed, økonomi og politisk fastsatte mål skal hænge sammen. Derfor handler jobbet ikke kun om at finde den rigtige bestemmelse, men også om at forstå, hvad den betyder i praksis – og kunne formidle det til andre.
Efter en grundig oplæring får du stor selvstændighed i opgaveløsningen. Du står dog aldrig alene. Vi prioriterer faglig sparring højt og bruger hinanden aktivt, når en sag kræver et ekstra blik.
Hvem er vi?
Du bliver den ottende jurist i vores juristteam, der understøtter hele voksenområdet. Sammen med en student og en juridisk chefkonsulent, der har den faglige ledelse af teamet, er vi 10 i alt.
Vi er forskellige både fagligt og personligt, men fælles for os er, at vi går op i vores fag og gerne vil gøre tingene ordentligt. Vi hjælper hinanden, diskuterer juraen og udfordrer hinandens vurderinger.
Og der er plads til humor. For selvom vi arbejder med alvorlige problemstillinger og har et stort ansvar, behøver arbejdsdagen heldigvis ikke føles som en lang eksamen i forvaltningsret.
Vi er en del af Centerteamet i Din Sociale Indgang, hvor vi understøtter myndighedsområdet i Socialforvaltningen. Vi har en bred kontaktflade på tværs af organisationen og arbejder tæt sammen med både sagsbehandlere og ledelse.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du
- er cand.jur. eller cand.soc.jur.
- har nogle års erfaring som jurist – gerne fra en kommune eller anden offentlig myndighed
- har en stærk juridisk metode og kan sætte dig ind i nye områder
- kan analysere komplekse problemstillinger og komme frem til en klar juridisk vurdering
- kan formidle din jura, så andre kan bruge den
- arbejder selvstændigt og struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- har lyst til at være en aktiv del af et fagligt fællesskab.
Det er en fordel, hvis du allerede har kendskab til socialområdet og serviceloven, men det er ikke et krav. Vi tror på, at en dygtig jurist med en god juridisk metode kan lære nye områder at kende.
Vi tilbyder
- en fast fuldtidsstilling med mulighed for ansættelse afhængigt af dine kvalifikationer
- en stilling med stor faglig bredde og mulighed for at specialisere dig
- mulighed for at kombinere juridisk sagsbehandling med udvikling af praksis
- stor selvstændighed og et stærkt juridisk fagfællesskab
- en hverdag, der kan være uforudsigelig, men aldrig kedelig
- fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for hjemmearbejde og flekstid.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst for akademikere ansat i kommuner.
Ansøgning og kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte juridisk chefkonsulent Mie Vejen Ritter på 23 84 42 06 og teamleder Helle Mamsen på 29 32 22 84.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til forhåbentlig at finde vores næste kollega.
Ansøgningsfrist: Søg via linket senest fredag den 30. oktober 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 45.
Ansøgningsfrist: d. 30. oktober 2026
Afdeling: Borups Allé 43 2200 København N
Lokation: Socialforvaltningen
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling søger en juridisk Special- eller Chefkonsulent i Afdelingen for Strategi, Udvikling og JuNaalakkersuisut - Grønlands Selvstyre · Grønland, GrønlandSe og ansøg
- Uddannelsesjurist til StudieserviceKøbenhavns Professionshøjskole · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Advokat/jurist - vær med til at forme fremtidens energisektor / Silkeborg, DK, 8600Netselskabet N1 A/S · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Miljøjurist til Juridisk Afdeling i Horsens KommuneHorsens Kommune · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Miljøjurist til Juridisk Afdeling i Horsens KommuneHorsens Kommune · Horsens, HorsensSe og ansøg
- Uddannelsesjurist til StudieserviceKøbenhavns Professionshøjskole · København V, København VSe og ansøg
- Juridisk souschef til børneområdet i Ankestyrelsen i KøbenhavnAnkestyrelsen · København SV, København SVSe og ansøg
- Juridisk sekretær til Taksationssekretariatet - "Vil du arbejde med kompleks jura tæt på virkeligheden og følge dine sager hele vejen?"Trafikstyrelsen · Viborg, ViborgSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Jurist til Socialforvaltningen – kan du få jura og virkelighed til at hænge sammen?
Københavns Kommune · Storkøbenhavn · Delvist remote