Kirketjener til Trinitatis Kirke
1112 København
- Lokation
- 1112 København
- Virksomhed
- TRINITATIS KIRKES MENIGHEDSRAAD
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 13. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 30. oktober 2026
- Kategori
- Kirketjener
Om jobbet
Stillingen er normeret til 25 timer/uge.
Har du overblik og er initiativrig, ansvarsbevidst og serviceminded, og kan du se dig selv arbejde i en travl folkekirke med mange forskellige mennesker og aktiviteter i hjertet af København?
Om stillingen
Trinitatis Kirke i København søger en engageret og samarbejdsorienteret kirketjener, der vil være med til at sikre, at afviklingen af kirkens mange aktiviteter foregår effektivt og struktureret.
Du bliver en del af et godt og velfungerende kollegialt fællesskab i en personalegruppe præget af samarbejde og respekt. Din opgave bliver at varetage kirketjeneropgaver i et team af erfarne kirketjenere, så tingene glider, og vi når det hele.
Arbejdsopgaver
Dine opgaver består blandt andet i
- Varetagelse af kirketjenerfunktion ved gudstjenester og kirkelige handlinger i Trinitatis Kirke, herunder altertjeneste en til to søndage pr. måned.
- Deltagelse i rengøring og vedligeholdelse af kirken og sognehuset, så alt fremstår rent og præsentabelt.
- Deltagelse ved mødeaktiviteter og øvrige arrangementer i sognet.
- Betjening af kirkens tekniske anlæg i forbindelse med driften af kirken og dens aktiviteter.
- Varetagelse af praktiske opgaver med opstilling og nedtagning af stole, bænke og podier samt andet relevant inventar og oppyntning.
Vi søger en person, der
- Er positiv, imødekommende og serviceminded – også over for mange forskellige mennesker.
- Har flair for at varetage tekniske opgaver (lydanlæg, varmeanlæg osv.).
- Er indstillet på at løse alle opgaver, også de praktiske, herunder rengøring.
- Har gode samarbejdsevner og vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø.
- Er fleksibel og omstillingsparat – både i opgaver og arbejdstider.
Om Trinitatis Kirke
Trinitatis Kirke er en levende bykirke med dybe historiske rødder, opført som universitetskirke i 1600-tallet og i dag sognekirke med et rigt gudstjeneste-, koncert- og kulturprogram. Kirken indgår sammen med Observatoriet og Bibliotekssalen i Rundetaarn i et arkitektonisk og åndeligt kompleks, hvor tro, videnskab og kunst mødes. Hvert år deltager tusindvis i kirkens arrangementer, fra højmesser og andre kirkelige handlinger til koncerter, sommerhøjskole, foredrag og fællesspisninger. Særligt for Trinitatis Kirke er et rigt musikliv på højt professionelt niveau.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 25 timer ugentlig med dag-, aften- og weekendarbejde.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres inden for 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 324.667,- kr. – 408.841,- kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 33.231,- kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.401,- kr. (nutidskroner) pr. år.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
For at blive ansat i Trinitatis Kirke skal der forevises børneattest uden anmærkninger og tilfredsstillende straffeattest.
Ansættelsen sker ved Trinitatis Sogns Menighedsråd, beliggende Pilestræde 67, 1112 København K, og med sædvanlig prøvetid.
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat per 1. januar 2027 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgning
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge – uanset alder, køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap eller religiøs overbevisning. Trinitatis Kirke ønsker at fremme mangfoldighed og et inkluderende arbejdsmiljø.
Ansøgning kan kun ske via knappen ”Ansøg”.
Ansøgning skal være modtaget senest den 30. oktober 2026. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 16.-18. november 2026.
Ansøgere må være indstillet på, at der indhentes referencer.
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger. Du kan ringe eller sende SMS eller mail til kontaktperson for menighedsrådet ved Trinitatis Kirke Lars Qvortrup, tlf. nr. 2784 4005, mailadresse [email protected].
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Kirketjener til Gjesing Kirke i EsbjergGjesing Menighedsråd · Esbjerg N, Esbjerg NSe og ansøg
- Kirketjener ved Sankt Stefans Kirke på NørrebroST STEFANS KIRKE KORDEGNENS KONTOR · København N, København NSe og ansøg
- Kirketjenere søges til Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø Kirker, ThyholmHvidbjerg-Lyngs præsteembede ved Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø sognes menighedsråd · Thyholm, ThyholmSe og ansøg
- Kirketjenere for Lumby og Stige SogneLumby-Stige Kirkekasse · Odense N, Odense NSe og ansøg
- Fast kirketjenervikar med flair for voksne, børn og unge søges til Slagslunde-Ganløse PastoratGanløse Kirke · Stenløse, StenløseSe og ansøg
- Køkkenhjælp/kirketjener søges til Aale-Linnerup KirkerAale-Linnerup Sognes Menighedsråd · Tørring, TørringSe og ansøg
- Kirketjener søges i Hedeagerkirken – en bykirke i HerningHEDEAGERKIRKEN · Herning, HerningSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
- Rengøringsmedarbejder søges til deltidsstilling nær HasselagerJobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Kirketjener til Trinitatis Kirke
TRINITATIS KIRKES MENIGHEDSRAAD · 1112 København