Klargøringsmedarbejder til en unik arbejdsplads i Østjylland.
8220 Brabrand
- Lokation
- 8220 Brabrand
- Virksomhed
- Svanemøllens Kaserne
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 16. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 30. oktober 2026
- Kategori
- Lagerarbejder
Om jobbet
Er du servicemindet med en passion for biler? Så er du måske vores nye kollega på Forsyningscenter Aalborg med arbejdsopgaver beliggende i Aarhus.
Om os
Forsvarets Forsyningstjeneste er en moderne logistikvirksomhed, og en helt central aktør i Forsvarets forsyningskæde. Vi understøtter Forsvarsministeriets Koncern med levering af alle typer forsyninger og logistiske tjenesteydelser, herunder også drift af Forsvarets dele- og puljekøretøjer. Vi leverer logistik til tiden til alle forsvarets brugere med den størst mulige præcision.
Vi har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering- og service og vægter i det daglige arbejde, løbende at optimere vore forretningsgange. Vi indkøber, leverer og opbevarer alle former for forsyninger til Forsvarets enheder og ansatte.
Ved Forsyningscenter Aalborg med tilhørende filial i Aarhus er vi i alt 30 medarbejdere, en god blanding af civile og militære kolleger fordelt i forskellige teams: mundering, materiel, reservedele samt Lokalt Auto Center (delebil). Hos os samarbejder vi på tværs af teams, når der er brug for en ekstra hånd eller mange opgaver.
Om stillingen
Som klargøringsmedarbejder hos os, skal du som en del af teamet først og fremmest varetage klargøring og understøttelse af driften af de tilknyttede dele- og puljekøretøjer i Aarhus-området. Du skal også være klar til at hjælpe med løsningen af andre logistikopgaver på Forsyningscentret.
Driften af dele- og puljekøretøjer omfatter opgaveløsning som
- Tilsyn, klargøring samt udvendig og indvendig rengøring af biler
- Sørge for, at bilerne er ”klar til tiden”
- Hjælpe og støtte det Lokale Auto Center i Aalborg
- Hjælpe med iklædning af værnepligtige på forsyningscenteret i Aalborg
- Hjælpe med forefaldende arbejde på forsyningscenteret i Aarhus
Du vil selvfølgelig blive sat grundigt ind i de forskellige opgaver.
Om dig
Du kan først og fremmest lide at arbejde med biler. Du har god ordenssans og evner at indgå og arbejde sammen i rammen af et fast team.
Vi forestiller os, at du er uddannet lager- og logistikoperatør eller tilsvarende, og er indstillet på at tage supplerende kurser efter behov. Det er et krav at du har kørekort til kategori B. Det er ønskeligt at du har gaffeltruck (certifikat B)
Derudover lægger vi vægt på følgende kompetencer til jobbet
- Du er struktureret og ordensmenneske med sans for detaljer
- Du har overblikket og kan arbejde under pres
- Du er initiativrig i din tilgang til jobbet
- Du har kendskab til IT
Som person er du udadvendt, fleksibel og besidder et stort servicegen. Du stiller krav til dit arbejde og sætter ære i, at dine arbejdsopgaver udføres korrekt og til tiden. Du er kendt for, i et samspil med andre, at bidrage aktivt til opgaveløsningen.
Kendskab til Forsvaret vil være en fordel, men er ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Aarhus.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsergent Birger Kjærulff på telefon 4122 7692.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.
Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse snarest herefter.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Forsyningstjeneste
Forsvarets Forsyningstjeneste blev 1. januar 2026 en del af Operativ Støttekommando, som er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og setup i takt med Forsvarets udvikling.
Operativ Støttekommando består, udover staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sanitetskommando, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organisation.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Lager- og logistikmedarbejder til pluk og pak i MiddelfartPowerMatch ApS · Middelfart, MiddelfartSe og ansøg
- Lagersupervisor søges til virksomhed i SilkeborgJKS a/s, Aalborg · Silkeborg, SilkeborgSe og ansøg
- Dygtig lagermedarbejder søges til vikariat i Aarhus NJobTeam A/SSe og ansøg
- Lagermedarbejder søges til fast stilling i RøddingJobTeam A/SSe og ansøg
- Lager- og logistikmedarbejder til forsendelse i SkivePowerMatch ApS · Skive, SkiveSe og ansøg
- Er du lagerets blæksprutte? Lambaek A/S søger en kollega med overblik og teknisk snildeJKS a/s, Aalborg · Ringkøbing-Skjern , Ringkøbing-SkjernSe og ansøg
- Lager- og logistikmedarbejder til reservedele i Randers SVPowerMatch ApS · Randers, RandersSe og ansøg
- Lager- og logistikmedarbejder til forsendelse i BrabrandPowerMatch ApS · Aarhus, AarhusSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- CE-chauffør søges – 190 kr. i timen- Kolding24Group ApS · Kolding, KoldingSe og ansøg
- Cloud Engineer – AzureActief Hartmanns A/S · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
- GTM-ingeniørpraktikant - HebnoHebno · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Klargøringsmedarbejder til en unik arbejdsplads i Østjylland.
Svanemøllens Kaserne · 8220 Brabrand