Køretøjsansvarlig sagsbehandler
9900 Frederikshavn
- Lokation
- 9900 Frederikshavn
- Virksomhed
- Beredskabsstyrelsen
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 25. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 23. oktober 2026
- Kategori
- Sagsbehandler
Om jobbet
Kystredningstjenesten styrker organisationen og søger en engageret og struktureret sagsbehandler til køretøjsområdet. Stillingen er central for driften af vores redningsstationer og indebærer et bredt ansvar for service, vedligeholdelse og teknisk understøttelse og sagsbehandling af vores flåde af redningskøretøjer og påhængsvogne.
Som køretøjsansvarlig bliver du en nøgleperson i et dynamisk miljø, hvor samarbejde, faglighed og ansvarlighed er afgørende for, at Kystredningstjenesten kan løse sin samfundskritiske opgave.
Om os
Kystredningstjenesten har siden 2025 været en del af Beredskabsstyrelsen.
Kystredningstjenestens Sekretariat er placeret i Frederikshavn og består af chefen for Kystredningstjenesten og 8 medarbejdere. Herfra varetages den overordnede ledelse, administration samt tekniske og logistiske understøttelse af Kystredningstjenestens 21 redningsstationer fordelt i landet.
Vi står overfor at skifte vores operative kapaciteter ud i de kommende år og forventer at modtage over 25 nye fartøjer og 21 køretøjer, som alle skal idriftsættes ved redningsstationerne .
Om stillingen
Vi tilbyder en meningsfuld rolle i en organisation med stor samfundsmæssig betydning, en arbejdsdag i et uformelt miljø med fagligt stærke og engagerede kolleger samt mulighed for at præge udviklingen af Kystredningstjenestens operative kapaciteter.
Dine primære opgaver vil være
Drift og koordinering
- Service, syn, reparation og tilrettelægning af flåden af redningskøretøjer og påhængsvogne samt deres udstyr.
- Tilrettelæggelse og gennemførelse af indsættelse af reservekapacitet.
- Bidrager til udarbejdelse af specifikationer og gennemførelse af projekter inden for det køretøjstekniske område.
- Kontakt og tilrettelægning med interne og eksterne myndigheder samt leverandører.
- Lejlighedsvise transportopgaver i forbindelse med ombytning af operative kapaciteter og kritiske reservedele.
Udvikling og sagsbehandling
- Udarbejdelse af arbejds- og lokalinstrukser i samarbejde med lederen af det tekniske element.
- Tovholder på køretøjsprojekter og udvikling af kapaciteterne.
- Sagsbehandling inden for det tekniske område, herunder køretøjer og deres udstyr.
- Rådgivning af lederen af det tekniske element.
Om dig
Vi søger en profil med stærke kommunikative evner, der kan formidle tekniske og administrative forhold klart, som arbejder struktureret og ansvarsbevidst og er god til at skabe overblik. Du skal ligeledes trives med både selvstændige opgaver og tværgående samarbejde. Kendskab til Forsvarets styrelser vil være en fordel, da arbejdet i høj grad foregår i samarbejde med Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Det er en fordel, at du har kendskab til Demars, gerne PM og MM modulerne.
Du har kørekort til personvogn.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.
Arbejdsstedet er i Frederikshavn
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om arbejdspladsen og arbejdsopgaverne i stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af det tekniske element Allan Bonde Christensen på telefon 4130 9835.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard, på telefon 4031 1094.
Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2026. Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig samtidig vedhæfte din ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbeviser. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes som pdf-filer.
Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber.
Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet.
Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Tre sagsbehandlere til Affaldsindsamling og Erhvervsaffald i Klima-, Miljø- og TeknikforvaltningenKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Pædagogisk-psykologiske sagkyndig til Børne- og ungeudvalg i Egedal og Frederikssund KommuneFamilieretshusetSe og ansøg
- Sagsbehandler til aktindsigterFamilieretshuset · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Faglig stærk sagsbehandler til betalingsteametSvanemøllens Kaserne · Hjørring, HjørringSe og ansøg
- Generalist med økonomiske og analytiske kompetencer søges til Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse i HjørringSvanemøllens Kaserne · Hjørring, HjørringSe og ansøg
- Servicesassistent søges til Sergentskolen BangsboSvanemøllens Kaserne · Frederikshavn, FrederikshavnSe og ansøg
- Vi søger flere dygtige Socialfaglige rådgivere til Voksen RådgivningBørnehuset Pilen · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbySe og ansøg
- Sagsbehandler til Borgerservice i Assens KommuneAssens Kommune · Assens, AssensSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Pædagogisk håndværker/Handyman søges til JobberietAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Gulvsliber søges til Netto EntrepriseNETTO ENTREPRISESe og ansøg
- Efterskolelærer til Hjemly Idrætsefterskole – vil du udvikle unge mennesker og dygtige fodboldspillere?Hjemly Fri- & Idrætsefterskole · Ringe, RingeSe og ansøg
- Kirketjener i RandersSct Peders Sogn, Randers · Randers C, Randers CSe og ansøg
- CE-chauffør søges – 190 kr. i timen- Kolding24Group ApS · Kolding, KoldingSe og ansøg
- GTM-ingeniørpraktikant - HebnoHebno · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Køretøjsansvarlig sagsbehandler
Beredskabsstyrelsen · 9900 Frederikshavn