Koordinerende leder søges til Basen KBH 3

Lokation
Storkøbenhavn
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
21. oktober 2026
Kategori
Afdelingsleder

Om jobbet

Vil du støtte børn og unge med særlige kompetencer til at rykke sig mere, end nogen troede var muligt? Motiveres du af at skabe udvikling sammen med medarbejdere og ledelse og elsker du at lave skemaer? Så har vi brug for dig!

Basen søger en engageret koordinerende leder til vores afdeling på Carl Nielsens Alle, hvor vi har skærmede pladser og 1:1 støtte. Vi søger en kollega, som brænder for at arbejde i vores nære og omsorgsfulde miljø, hvor behandling og undervisning smelter sammen i hverdagen. Vi søger særligt dig, som har mod på og lyst til både at undervise og tilrettelægge afdelingens undervisnings- og behandlingsmæssige indsats.

"Det fede ved at være koordinerende leder på Basen er, at man får lov til at være lidt af det hele: Man får lov til at støtte elever i rollen som primær behandler/underviser, man oplever glæden ved at tilrettelægge og gennemføre meningsfuld undervisning, og så er man også med til at tilrettelægge praksis i hverdagen på en måde, så personalet får de bedst tænkelige muligheder for at drive god behandling med og undervisning for eleverne", fortæller koordinerende leder Frederik Dalsgaard Larsen.

Basen – vi er fundamentet for børn, der har det svært

Basen er et behandlings- og specialundervisningstilbud med 7 afdelinger fordelt i København, Birkerød, Odense og Taastrup. De fleste af vores elever har en diagnose indenfor ADHD- eller autismespektret, men vi har også elever, der har fx angst, depression, OCD, spiseforstyrrelser og skolevægring.

Fælles for eleverne er, at de har brug for stabile relationer til voksne, der forstår dem og kan sætte rammer, der er tilpasset deres behov. Langt de fleste afslutter med en flot 9. eller 10. klasses eksamen hos os – og de har brug for din hjælp til at komme dertil.

Du er både leder og underviser

Du kommer til at arbejde på afdelingen KBH3. Vi har elever fra 0.-10. klasse og her tilbyder vi alle elever deres eget lokale, hvor eleven kan være med en fast voksen og modtage undervisning/behandling tilrettelagt efter deres individuelle behov.

Dine arbejdsopgaver er fordelt 50/50 mellem ledelsesopgaver og undervisningsopgaver. Du vil således være en del af et ledelsesteam sammen med afdelingslederen og psykologen, samtidig med at indgå på lige fod med Basens øvrige medarbejdere i løsningen af de daglige opgaver bl.a. inden for behandling og undervisning. Ledelsesmæssigt løfter du følgende opgaver:

  • Er primært ansvarlig for skemalægning og er den daglige koordinator, der sikrer korrekt bemanding og fordeling af opgaver.
  • Er eksamensansvarlig samt tager ansvar for terminsprøver og årsplan, i samarbejde med afdelingslederen.
  • Kvalitetssikrer undervisningen og behandlingen ved at støtte op om strukturen i hverdagen.
  • Bidrager til at sikre et højt fagligt og behandlingsmæssigt niveau.
  • Sparrer med medarbejderne om kerneopgaven og har et indgående kendskab til kvaliteten i denne.
  • Vejledning og oplæring af nye medarbejdere.

Fyld mere på værktøjskassen i arbejdstiden

Vores mål er ikke bare at være en tryg base for børnene - vi vil give vores kolleger den faglige base, der gør dem i stand til at støtte bedst muligt op om eleverne.

Derfor har vi vores eget videnscenter, hvor du kan blive bedre rustet til at håndtere alt fra specifikke diagnoser, forældresamarbejdet og dokumentation til det skolefaglige indhold af dit arbejde. Og så har vi en årlig konference samt et internat med et program, der både er fagligt og socialt.

Vi er der for hinanden og husker at have det godt

Vi er bygget sådan op, at vejen til ledelsen er kort, og generelt lægger vi meget vægt på, at hverdagen på Basen er en fælles opgave. Det kan du høre dine kolleger fortælle mere om i videoen her.

”Her er der plads til at være det menneske, man er, og ikke bare sit fag. Og det er også det, eleverne har brug for. For de er jo lige så forskellige, som vi er, og skal kunne mærke os som mennesker,” siger Cecilie Toft Michelsen, HR-ansvarlig.

Koordinerende leder med stærke undervisningskompetencer

Det er et plus, hvis du har viden og gerne erfaring med skoleområdet og at du er klar på at sætte dig ind i bekendtgørelser, prøvevejledninger osv.

Du behøver ikke at have erfaring med vores målgruppe, når bare du har mod på at arbejde indenfor specialområdet. Så skal vi nok klæde dig på med vores viden. Til gengæld forestiller vi os, at du:

  • har relevant uddannelse og kan undervise normaltbegavede børn.
  • gerne vil være primær for 1-2 elever og ansvarlig for 5-10 lektioners undervisning ugentligt, hvor der også skal laves årsplaner, ugeplaner osv.
  • er god til at navigere i et low arousal-miljø, hvor vi lægger vægt på at være overbærende, rolige og konfliktnedtrappende.
  • vil undervise 1:1 og har lyst til det tætte forældresamarbejde.
  • er tålmodig og kan se tingene i det store perspektiv, når hverdagens ryk kan synes mikroskopiske.
  • administrativ stærk og bevæger sig ubesværet rundt på diverse IT platforme
  • erfaring med skemalægning og koordinering er en fordel

Klar til en hverdag med stor faglighed og menneskelighed?

Send motiveret ansøgning og CV senest d. 21. oktober 2026.

Der er planlagt samtaler den 26. og 27. oktober 2026.

Hvis du har specifikke spørgsmål til dagligdagen på KBH3, kan du kontakte koordinerende leder Amalie Yding på mail: [email protected] eller telefonisk på: 5374 0991.

Hvis du har spørgsmål om Basen, kan du kontakte HR-ansvarlig Cecilie Toft Michelsen på mail: [email protected] eller telefonisk på: 6110 1661.

Stillingen er i gennemsnit 37 timer ugentligt.

Vi har overenskomst med SL.

En ansættelse på Basen er betinget af en ren børne- og straffeattest.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Afdeling: Basen København Ansøgningsfrist: 21 October 2026 Placering: Carl Nielsens Allé, 15C, 2100, København, Denmark

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Koordinerende leder søges til Basen KBH 3

Basen Skole og Dagbehandling · Storkøbenhavn