Lægesekretær/Sundhedsadministrativ Koordinator til Børne- og Ungdomspsykiatrien Vejle

Lokation
7100 Vejle
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
7. oktober 2026
Ansøgningsfrist
21. oktober 2026
Kategori
Lægesekretær

Om jobbet

Vil du være med til at udvikle og styrke vores sekretariat i ambulatoriet i Vejle? Trives du med at indgå som en engageret holdspiller, der aktivt bidrager til varetagelsen af fælles opgaver og funktioner i det samlede sekretariat? Så er det dig, vi søger!

Vi ønsker stillingen besat d. 01.12.2026 eller snarest derefter.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Din arbejdstid vil være på hverdage mellem kl. 07.30-15.30 og med minimum én ugentlig dag til kl. 15.30.

Vi søger en engageret og kompetent lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til en fast stilling. Stillingen indebærer en alsidig arbejdsdag med varetagelse af almindelige sekretariatsopgaver, herunder modtagelse af patienter i receptionen, håndtering af telefoniske henvendelser, booking og koordinering af patientforløb samt udførelse af registreringsopgaver. Det er på sigt også muligt at varetage specialopgaver, som tilpasses dine kompetencer og interesser, når du er landet godt i sekretariatet.

Som vores nye kollega bliver du en del af sekretariatet i Vejle, hvor du får 10 dygtige og erfarne lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer som dine nærmeste kolleger. Samtidig vil du også være en del af det store, samlede sekretariat i hele Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark, hvor ca. 60 lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer står klar til at tage imod dig.

Vores store sekretariat breder sig over fire matrikler (Esbjerg, Vejle, Odense og Aabenraa), og du vil fra tid til anden stifte bekendtskab med dine kollegaer på tværs. Når du bliver ansat i sekretariatet i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark, bliver du en del af et sekretariat i udvikling og vækst. Vi varetager mange vigtige opgaver, og vi har en central rolle i at koordinere og sikre gode patientforløb i samarbejde med vores mange kollegaer fra flere forskellige faggrupper.

Vi er et uddannelseshospital, og vi prioriterer kompetenceudvikling højt. Vi har blandt andet flere sundhedsadministrative studerende, som du også har et ansvar i at oplære og uddanne i fællesskab med dine kollegaer på sigt.

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (ufravigeligt krav)
  • Er jordnær og har begge ben solidt plantet på jorden
  • Har erfaring med, og er habil bruger af, EPJ Syd
  • Trives i en hverdag, hvor tempoet kan være højt, og hvor opgaverne ofte varierer
  • Møder patienter, pårørende og kolleger med empati, ro og et smil – og har en naturlig situationsfornemmelse
  • Har en god portion humor og bidrager til en uformel og tryg stemning i hverdagen
  • Efter endt oplæring kan arbejde selvstændigt og tage ansvar ind i de daglige arbejdsopgaver
  • Ser værdien i samarbejde og bidrager aktivt til fællesskabet – hos os løfter vi opgaverne i fællesskab – vi tænker ”vi” fremfor ”jeg”.

Hvad du kan forvente af os

  • En hverdag i en udviklingsorienteret afdeling, hvor vi alle i fællesskab arbejder for at skabe de bedst mulige patientforløb for vores patienter
  • Et stærkt kollegialt sammenhold baseret på tillid, respekt og godt humør
  • En arbejdsplads, hvor der også er plads til det sociale – både i hverdagen og til private arrangementer
  • Medindflydelse på din egen arbejdstid og fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejdsdage efter endt oplæring, og når opgaverne tillader dette
  • Tæt samarbejde med mange forskellige faggrupper, som er med til at gøre din arbejdsdag både lærerig og varieret
  • Gode muligheder for at udvikle dig – både fagligt og personligt – i takt med dine interesser og kompetencer.

Vi lægger vægt på, at du får en god start i din nye stilling og føler dig godt introduceret til både opgaverne og vores organisation. Du vil derfor blive tilknyttet en mentor, og der vil blive udarbejdet et introduktionsprogram, som understøtter din oplæring og giver dig et godt kendskab til vores spændende afdeling.

Har vi fanget din interesse?

Det håber vi, at vi har! Og så synes vi, du skal søge vores spændende stilling senest d. 21.10.2026.

Vi forventer at afholde samtaler d. 23.10.2026.

Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at besøge vores afdeling, er du meget velkommen. Du bedes kontakte nedenstående:

Sundhedsadministrativ leder Susanne Hansen: mail [email protected]

Teamkoordinator Anja Ellehave: mail [email protected]

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem HK og Regionernes Lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse. Såfremt du ikke allerede er ansat ved Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder. Der indhentes børneattest og referencer ved ansættelse.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension under Sundhedsadministrativt personale (overenskomst 32.09.1) i nedenstående link

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ Koordinator til Børne- og Ungdomspsykiatrien Vejle

Region Syddanmark · 7100 Vejle