Lærer med koordinerende funktion til Væksthuset, Kirke Saaby Skole
4060 Kirke Såby
- Lokation
- 4060 Kirke Såby
- Virksomhed
- Lejre Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 21. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 8. november 2026
- Kategori
- Grundskolelærer
Om jobbet
Brænder du for at skabe deltagelsesmuligheder, stærke læringsfællesskaber og faglig udvikling for børn med særlige behov? Og har du modet og kompetencerne til at udfordre eksisterende praksis og omsætte din faglighed til konkrete forandringer?
Så er det måske dig, vi søger til en koordinerende lærerfunktion i Væksthuset på Kirke Saaby Skole.
Vi søger en lærer med stærke didaktiske og specialpædagogiske kompetencer, som vil være med til at udvikle vores specialtilbud. Du skal kunne gå forrest, inspirere dine kolleger og sætte retning for det pædagogiske og didaktiske arbejde samtidig med at du indgår i undervisningen og den daglige praksis på lige fod med dine kollegaer.
Det er en stilling til dig, der motiveres af at skabe udvikling sammen med andre, men som også ved, at udvikling kræver nogen, der tager initiativ, stiller de vigtige spørgsmål og er vedholdende ift. den vedtagne retning.
Væksthuset er et specialtilbud med blikket fast rettet mod fællesskabet
Væksthuset er Lejre Kommunes specialtilbud på Kirke Saaby Skole for elever med socioemotionelle vanskeligheder, som har behov for et tydeligt struktureret og visuelt understøttet læringsmiljø tæt på almenområdet.
Vores børn har forskellige forudsætninger, styrker og behov. Mange har oplevet nederlag i skolen, som kan have påvirket deres tro på egne evner, deres læringsudbytte og trivsel. De kan have brug for særlig støtte til at forstå og regulere følelser, håndtere krav og indgå i relationer og fællesskaber.
Vi tror på, at børn gør det godt, når de kan, og at det er vores fælles opgave at skabe rammer, hvor de får mulighed for at lykkes. Det kræver voksne, der møder børnene med anerkendelse, tydelighed og positive forventninger, og som fortløbende er nysgerrige på, hvordan relationer, organisering, undervisning og pædagogiske tilgange påvirker børnenes muligheder for at deltage og lære.
En tydelig specialpædagogisk retning
Vi skal i gang med at gentænke og udvikle Væksthuset. Vi ønsker at skabe en tydeligere fælles specialpædagogisk praksis, hvor struktur, genkendelighed, visuel understøttelse og trygge relationer går hånd i hånd med høj faglighed og meningsfulde fællesskaber.
Vi ønsker at arbejde systematisk med specialpædagogiske metoder og tilgange, der hjælper os med at forstå børnenes perspektiver, tilpasse læringsmiljøet og skabe bedre betingelser for trivsel og udvikling.
Her får du en central rolle. Vi forventer, at du kan bringe solid faglig viden i spil, kvalificere vores valg af metoder og være med til at sikre, at vores pædagogiske og didaktiske arbejde bygger på en tydelig faglig retning.
Du skal kunne udfordre vaner og antagelser på en konstruktiv måde, stille spørgsmål til det, vi plejer at gøre, og hjælpe os med at omsætte faglige refleksioner til konkrete handlinger i hverdagen. Du skal ikke komme med alle svarene på forhånd, men du skal have fagligheden og modet til at gå forrest i arbejdet med at finde dem.
Den koordinerende funktion indebærer et særligt ansvar for at drive den faglige udvikling fremad. Du skal kunne sætte retning, tage initiativ og skabe fremdrift, også når løsningerne ikke ligger lige for, og når der er behov for at ændre vante arbejdsgange.
Det betyder, at du skal kunne
- Formulere en tydelig specialpædagogisk og didaktisk retning for arbejdet
- Omsætte faglig viden til konkrete metoder, strukturer og handlinger i undervisningen
- Understøtte systematisk evaluering og løbende justering af praksis
- Inspirere og udfordre kolleger fagligt og bidrage til en fælles forståelse af, hvad der virker for børnene
- Bidrage bredt til samarbejde interne og eksternt
- Samarbejde tæt med den nærmeste leder om prioriteringer, udviklingsmål og opfølgning.
Vi forventer, at du har lyst til at tage ansvar for mere end din egen undervisning. Du skal kunne se sammenhænge på tværs af børnegrupper, kollegaer og læringsmiljøer og bidrage til, at vi udvikler en mere sammenhængende praksis.
Samtidig er du en del af et fællesskab, hvor udvikling sker i samspil med andre. Du skal derfor kunne gå forrest uden at gå alene og være med til at skabe en kultur, hvor vi undersøger vores praksis, deler erfaringer og tager fælles ansvar for børnenes udvikling.
Bro mellem Væksthuset og almenområdet
Vi ønsker at styrke samarbejdet mellem Væksthuset og almenområdet, så vi i højere grad kan lære af hinanden, dele faglige perspektiver og skabe sammenhængende løsninger omkring børnene.
Væksthuset består aktuelt af tre lærere og fire pædagoger, som samarbejder tæt med forældre, PPR, skoleledelse og almenområdet. Undervisningen følger folkeskolens fagrække.
Vi er i en udviklingsproces, hvor der er meget at tage fat på, og hvor ikke alle løsninger er givet på forhånd. Til gengæld har vi en fælles ambition om at skabe et tilbud, hvor børnene oplever at lykkes, udvikle sig og være betydningsfulde deltagere i fællesskabet.
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet lærer, gerne med relevant viden inden for specialpædagogik og didaktik
- Har stærke didaktiske kompetencer og kan tilrettelægge undervisning med blik for både faglig progression, trivsel og deltagelse
- Har kendskab til relevante specialpædagogiske metoder og tilgange, eksempelvis visuel struktur, Low Arousal og gerne SVS
- Kan omsætte teori og faglig viden til konkrete handlinger og skabe tydelighed og genkendelighed i børnenes hverdag
- Har mod på at udfordre eksisterende praksis og kan gøre det med faglig tyngde, nysgerrighed og respekt
- Kan tage initiativ, sætte retning og fastholde fremdrift i et udviklingsarbejde
- Samarbejder konstruktivt med ledelse, kolleger, forældre, PPR og almenområdet
Vi anbefaler, at du kontakter os telefonisk inden en eventuel samtale. Vi vil gerne fortælle mere om Væksthuset, udviklingsopgaven og den koordinerende funktion, så du kan vurdere, om det er den rette opgave for dig.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Anni Green på telefon 24 23 32 01 eller pædagogisk leder Line Aabo på 21 16 92 07.
Ansøgningsfrist: 8. november 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 12. november 2026.
Vi ønsker, at vores nye kollega begynder hurtigst muligt, men det vigtigste for os er at finde det rette match.
Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.
Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.
Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.
I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.
I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Har du lyst til at overtage en sød 2. klasse? Dansk og kontaktlærer søges til Ordrup SkoleGentofte Kommune · Charlottenlund, CharlottenlundSe og ansøg
- Lærer til Herstedøster Skoles indskolingsspecialklasserAlbertslund Kommune · Albertslund, AlbertslundSe og ansøg
- Dansklærer til indskolingen og mellemtrinnet til Trekløverskolen, afdeling Græse BakkebyFrederikssund Kommune · Frederikssund, FrederikssundSe og ansøg
- Matematiklærer til indskolingen og mellemtrinnet på Trekløverskolen, afd. Græse BakkebyFrederikssund Kommune · Frederikssund, FrederikssundSe og ansøg
- Vi mangler en dygtig lærer på Rolf Krake SkolenHolstebro Kommune · Holstebro, HolstebroSe og ansøg
- Indskolingslærer til Nr. Felding Skole og Børnehus - barselsvikariatHolstebro Kommune · Holstebro, HolstebroSe og ansøg
- Lærere til Vækstklasserne i Ugerløse - gør en forskel hver dagHolbæk Kommune · Ugerløse, UgerløseSe og ansøg
- Sct. Jacobi Skole og Dagtilbud søger to dygtige lærere til vores specialskoleVarde Kommune · Varde, VardeSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Alsidige tømreropgaver i Odsherredet - opstart hurtigst muligtJob Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
- Alsidige mureropgaver venter i SlagelseJob Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
- Faglært murer søges til kvalitetsarbejde i Nykøbing SjællandJob Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
- AFDELINGSLEDER TIL RUSMIDDELCENTER AARHUSAarhus Kommune · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
- Pædagog til Trekløverskolen, afdeling SjørslevSilkeborg Kommune · Kjellerup, KjellerupSe og ansøg
- Ergoterapeut til Børneterapien i Høje-Taastrup KommuneHøje-Taastrup Kommune · Taastrup, TaastrupSe og ansøg
- Brænder du for at gøre en forskel? Holmehusene søger pædagog, ergoterapeut og sundhedsfagligt personale.Ringkøbing-Skjern Kommune · Ringkøbing, RingkøbingSe og ansøg
- GENOPSLAG - Børne- og ungerådgiver søges til fast stilling i Center for Børn og Unge i Næstved Kommune – HandicapteametNæstved Kommune · Næstved, NæstvedSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Lærer med koordinerende funktion til Væksthuset, Kirke Saaby Skole
Lejre Kommune · 4060 Kirke Såby