Lærer til barselsvikariat til specialafdelingen på Skjoldhøjskolen
Østjylland
- Lokation
- Østjylland
- Virksomhed
- Aarhus Kommune
- Arbejdstid
- Vikariat · Fuldtid
- Opslået
- 10. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 22. oktober 2026
- Kategori
- Grundskolelærer
Om jobbet
Lærer til barselsvikariat til specialafdelingen på Skjoldhøjskolen
Brænder du for at skabe stærke læringsfællesskaber for elever med særlige behov? Har du linjefag i matematik og engelsk, og motiveres du af at gøre en forskel for børn, der har brug for tydelige og nærværende voksne? Så er det måske dig, vi søger til vores specialafdeling på Skjoldhøjskolen.
Om jobbet
Vi søger en lærer til et barselsvikariat stilling med tiltrædelse den 1. december 2026.
Stillingen er placeret i vores specialafdeling på 3. og 8. årgang, hvor du vil være tilknyttet to specialklasser. Dine primære undervisningsfag vil være matematik, engelsk og h/d.
I specialafdelingen arbejder vi målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder, læring og trivsel for elever med specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder, ADHD og autisme. Vores elever har brug for tydelige strukturer, trygge relationer og undervisning, der tager afsæt i deres individuelle forudsætninger og potentialer.
Din profil
Vi forventer, at du er en engageret og fagligt ambitiøs lærer, som brænder for undervisning og udvikling af alle elevers læringsmuligheder.
Vi lægger vægt på, at du
- ser potentialer frem for begrænsninger hos børn og unge
- arbejder systematisk med klasseledelse, struktur og forforståelse
- kan opstille tydelige læringsmål og evaluere effekten af din undervisning på baggrund af data
- har erfaring med eller interesse for specialpædagogiske indsatser
- kan skabe genkendelighed, forudsigelighed og trygge læringsmiljøer
- arbejder anerkendende og relationskompetent
- kan håndtere konflikter professionelt og med ro
Erfaring med målgruppen er en vigtig forudsætning. Vi arbejder ud fra Low Arousal-tilgangen, og konflikthåndtering vil derfor være en naturlig del af din hverdag.
Derfor skal du vælge os
På Skjoldhøjskolen har vi 18 almene klasser og 13 specialklasser med cirka 460 elever i alt.
Vi er en skole, hvor almen- og specialområdet hænger tæt sammen. Mange medarbejdere underviser på tværs af afdelinger, og vores klasser ligger dør om dør. Derfor bliver du en del af et samlet skolefællesskab med stærke professionelle relationer.
Sammen med kollegaer, ledelse, elever og forældre får du mulighed for at bidrage til udviklingen af en skole, hvor både læring og trivsel er i fokus.
Vi har særligt fokus på at styrke det professionelle samarbejde gennem kollektiv mestring. Du bliver en del af et team, hvor vi udvikler undervisningen sammen, undersøger effekten af vores
praksis og er nysgerrige på både egen og kollegaers faglighed. Vi øver os hver dag på at spille hinanden gode.
Vi møder elever, som er åbne, positive og fulde af muligheder. Samtidig møder vi elever, der har brug for tydelige voksne, som vil noget med og for dem. Det er netop her, vi lykkes bedst.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst for lærere.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Pædagogisk leder Pia Rask Lykkegaard
Telefon: 23 38 12 44
Ansøgning
Ansøgningsfristen er torsdag den 22. oktober 2026 .
Vi afholder samtaler løbende.
Du kan læse mere om Skjoldhøjskolen på www.skjoldhojskolen.dk .
Om Aarhus Kommune som arbejdsplads
Aarhus Kommune er blandt Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen - og for dig. Kom og vær med!
Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.
Ansøgningsfrist
22-10-2026
Tiltrædelsesdato
01-12-2026
Ugentlig arbejdstid
37
Stillingskategori
Skoler og SFO
Arbejdssted
Skjoldhøjskolen
Kontakt
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Lærer til barselsvikariat til specialafdelingen på Skjoldhøjskolen
Aarhus Kommune · Østjylland