Jurist søges til tværgående juridisk sparring og alsidige generalistopgaver i SIRI

Valby SIRI

2500 København · Delvist remote

Lokation
2500 København · Delvist remote
Virksomhed
Valby SIRI
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
3. november 2026
Ansøgningsfrist
17. november 2026
Kategori
Embedsmand

Om jobbet

Trives du i en rolle, hvor du selvstændigt håndterer aktindsigtssager og fungerer som juridisk sparringspartner i tværgående juridiske spørgsmål? I Styrelsen for International Rekruttering og Integration søger vi dig, der ønsker at arbejde med komplekse juridiske problemstillinger og blive en vigtig del af et stærkt fagligt miljø, hvor høj faglighed, samarbejde og udvikling er i centrum.

Velkommen til Team Jura

Du bliver en del af Forretningsudvikling, hvor vi er 25 kollegaer med kompetencer inden for digitalisering, udvikling, jura og forretningsunderstøttelse. Vi arbejder bl.a. med informationssikkerhed, GDPR, proces- og driftsstyring, digitale udviklingsprojekter og tværgående juridiske opgaver. Som jurist i Team Jura bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor juraen er et centralt arbejdsredskab. Vi arbejder bl.a. med udlændingeret, forvaltningsret, offentlighedsloven samt databeskyttelse og informationssikkerhed

Digitalisering

I SIRI er digitalisering en vigtig del af vores hverdag. Vi arbejder med nye teknologiske muligheder fx AI for at styrke en effektiv og sikker opgaveløsning og skabe værdi for borgere, virksomheder og medarbejdere.

Dine arbejdsopgaver

Som jurist hos os får du et bredt juridisk ansvarsområde, hvor du i samarbejde med kolleger på tværs af SIRI løser komplekse problemstillinger, der har betydning for hele styrelsen. Du får en alsidig hverdag med stor kontaktflade, tæt samarbejde og løbende faglig sparring i et miljø præget af høj kvalitet, videndeling og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Dine primære opgaver vil bl.a. være

  • behandling af aktindsigtssager efter offentlighedsloven i samarbejde med styrelsens øvrige kontorer
  • juridisk rådgivning af kolleger og ledelse om forvaltningsretlige og tværgående spørgsmål
  • deltagelse i projekter med fokus på at identificere og håndtere juridiske problemstillinger

Det får du hos os

Vi tilbyder dig en juridisk rolle med stor faglig variation i et kontor, hvor udvikling og samarbejde er i fokus. Derudover tilbyder vi:

  • sund work-life-balance med fleksible arbejdsforhold inkl. mulighed for hjemmearbejde, der hvor opgaverne tillader det
  • opgaver med stor kompleksitet og samfundsmæssig betydning
  • tæt samarbejde med engagerede kolleger på tværs af styrelsen
  • et stærkt kollegialt miljø hvor trivsel og sparring vægtes højt

Vægt på fleksibilitet og faglig udvikling

I SIRI udvikler vores opgaver sig løbende. Derfor er fleksibilitet en naturlig del af hverdagen hos os. Som medarbejder skal du være indstillet på, at dine opgaver eller din tilknytning til en enhed kan ændre sig over tid, og at der kan være behov for at rokere internt, f.eks. som følge af organisationsændringer eller nye behov i styrelsen. Det giver os mulighed for at bruge dine kompetencer dér, hvor de gør størst gavn, og rokeringen kan give dig bredere erfaring og nye muligheder for faglig udvikling.

Om dig

Du er uddannet cand.jur. eller lignende. Vi lægger vægt på, at du har erfaring fra en juridisk stilling, gerne fra en offentlig myndighed, eller at du har relevant juridisk erfaring fra et studenterjob, fx inden for forvaltningsret, aktindsigt eller myndighedsbetjening.

Derudover forventer vi, at du

  • har solid forståelse for forvaltningsret og offentlig ret
  • arbejder grundigt og struktureret
  • har en detaljeorienteret og nysgerrig tilgang til opgaverne
  • kan formidle juridiske vurderinger klart og præcist
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • trives i samarbejde og i en organisation med mange interessenter

Nysgerrig?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Hatice Ece Køse på tlf. 7214 2562.

Er du vores nye kollega?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest tirsdag den 17. november 2026.

Vi forventer at holde samtaler i starten af uge 48.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her .

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Jurist søges til tværgående juridisk sparring og alsidige generalistopgaver i SIRI

Valby SIRI · 2500 København · Delvist remote