Advokat/jurist til Dansk Erhverv – ansættelsesret

DANSK ERHVERV

Storkøbenhavn

Lokation
Storkøbenhavn
Virksomhed
DANSK ERHVERV
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026
Kategori
Advokat

Om jobbet

Vil du være en del af holdet på et af landets største og førende specialistkontorer inden for arbejds- og ansættelsesret? Er du fagligt skarp på området, og vil du gerne arbejde selvstændigt med direkte rådgivning af virksomheder?

Jobbet

Du kommer til at servicere vores medlemsvirksomheder inden for det ansættelsesretlige og overenskomstmæssige område. Opgaverne er mange og meget varierede. Du vil blandt andet skulle yde telefonisk og skriftlig medlemsrådgivning, deltage i fagretlige forhandlinger og evt. føre faglige voldgifter og retssager. En del af jobbet er også at undervise vores medlemsvirksomheder og deltage i overenskomstforhandlinger.

Du får dine egne virksomheder, som du får en personlig kontakt til, og som du rådgiver i ethvert ansættelsesretligt anliggende. Du skal således kunne agere fagligt stærkt og professionelt overfor medlemmer.

Med i bagagen har du

Måske arbejder du i dag på et advokatkontor, i en offentlig myndighed eller hos en faglig organisation, hvor du har erfaring med ansættelsesret, kollektiv arbejdsret og evt. retssagsbehandling. Det er en fordel, hvis du har kendskab til offentlige overenskomster og arbejdstidsregler, særligt på sundheds- og ældreområdet, men det er ikke et krav.

Du vil hos os få selvstændigt sagsansvar og direkte dialog med vores medlemmer. Udover det faglige niveau lægger vi derfor også vægt på, at du er ansvarsbevidst, serviceminded og helhedsorienteret i din rådgivning. Vores medlemmer forventer et højt juridisk niveau og en sikker hånd.

Du har et stort engagement, arbejder selvstændigt og trives med mange bolde i luften. Du er selv i stand til at gribe bolde og spille videre med dem. Derudover er du en stærk formidler både skriftligt og mundtligt og har forståelse for private virksomheder og deres behov.

Vi tilbyder

I Dansk Erhverv har vi fokus på vores medlemmer i alt, hvad vi gør. Vi tilbyder et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvis mission er at skabe konkurrencekraft for vores medlemmer.

Du får resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og fagligt i top, og du kan forvente en arbejdsplads med højt humør, også i en hverdag, hvor tempoet nogle gange er højt. Vi lægger stor vægt på faglige fællesskaber, og der vil være gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil opleve varierende arbejdsopgaver i et fagligt inspirerende og uhøjtideligt miljø, hvor du i høj grad får frihed til at planlægge og tilrettelægge dit arbejde.

Løn efter aftale og pensionsordning.

Tiltrædelse 1. december 2026 eller efter aftale.

Ansøgningen

I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.

Du kan få yderligere oplysninger hos personalejuridisk chef, Mette Vitved Bjørkvik, på tlf. 61 70 06 71.

Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket ”ansøg” ude til højre hurtigst muligt og senest den 19. oktober 2026 . Vi holder samtaler løbende, som vi modtager ansøgninger.

Ansøgningsfrist: d. 19. oktober 2026

Afdeling: Børsen 1217 København K

Lokation: Dansk Erhverv

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Advokat/jurist til Dansk Erhverv – ansættelsesret

DANSK ERHVERV · Storkøbenhavn