Ledende overlæge – IBD, Medicinske Mave- og Tarmsygdomme, Aalborg Universitetshospital
Nordjylland
- Lokation
- Nordjylland
- Virksomhed
- Region Nordjylland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 99.581 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 11. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 31. oktober 2026
- Kategori
- Speciallæge
Om jobbet
Ledende overlæge for kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD)
Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme, Aalborg Universitetshospital, søger en ledende overlæge med det overordnede faglige ansvar for afdelingens IBD-område. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. december 2026 eller efter aftale.
Vil du stå i spidsen for et IBD-område med en stærk digital infrastruktur og lede næste store skridt: omlægningen af den biologiske behandling til behovsstyrede, digitalt understøttede forløb? Så tilbyder vi en lederstilling, hvor du i tæt samspil med klinik, sygepleje og forskning får mulighed for at forme fremtidens IBD-behandling.
Om afdelingen
Afdelingen har fire hovedinteresseområder: kronisk inflammatorisk tarmsygdom, pancreaslidelser, kronisk leversygdom og korttarmssyndrom. Vi varetager højt specialiserede funktioner inden for disse områder og samarbejder tæt med en række kliniske afdelinger om tværgående funktioner.
Afdelingen består af sengeafsnit, dagafsnit, ambulatorium, endoskopienhed og forskningsafsnit. Vi arbejder koordineret mod det gode, sammenhængende patientforløb og lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde med sygeplejen.
Om IBD-området
Afdelingens ambulatorium følger ca. 3.500 patienter med IBD, og den biologiske behandling varetages i Aalborg. Behandling og opfølgning understøttes af den regionale kliniske database GASTROBIO, hvor patienterne indrapporterer patientrapporterede oplysninger (PRO) digitalt, og som danner grundlag for både kvalitetsudvikling og forskning.
I 2024 overgik alle patienter med IBD, som ikke er i biologisk behandling, til en digitalt understøttet, patientinitieret opfølgningsmodel med årlig fjernmonitorering og fremmøde ved behov. Erfaringerne er gode: sygdomskontrollen er bevaret, livskvaliteten er forbedret, og hovedparten af patienterne foretrækker den nye model. Næste skridt er at udvikle tilsvarende behovsstyrede forløb for patienter i biologisk behandling, og det er her, du kommer ind.
IBD-området har et aktivt forskningsmiljø med ph.d.-studerende og postdocs og tætte samarbejder med Aalborg Universitet, herunder Danmarks Grundforskningsfonds center PREDICT, samt nationale og internationale partnere.
Stillingen og dine opgaver
Som ledende overlæge har du det overordnede faglige ansvar for IBD-området og indgår i afdelingens lægelige ledelse med reference til cheflægen.
Dine opgaver vil bl.a. være
- Faglig ledelse og udvikling af IBD-området, herunder den ambulante biologiske behandling
- At lede omlægningen af den biologiske behandling fra faste kontroller til behovsstyrede, digitalt understøttede forløb baseret på PRO, biomarkører og sygeplejerskeledede funktioner
- At sikre kvalitet og patientsikkerhed gennem retningslinjer, standardiserede behandlingsforløb og løbende monitorering af nationale kvalitetsindikatorer
- Videreudvikling af GASTROBIO og digitale patientløsninger i samarbejde med regionens IT-funktion og eksterne leverandører
- Planlægning og ressourcestyring på IBD-området i samarbejde med sygeplejeledelsen og med afsæt i data om aktivitet og kapacitet
- Forankring og udvikling af IBD-forskningen, herunder vejledning og fundraising
- Undervisning og uddannelse af læger, sygeplejersker og studerende samt klinisk arbejde i ambulatorium og sengeafsnit.
- Repræsentation af afdelingen i regionale, nationale og internationale faglige sammenhænge
Vi forventer
- Speciallæge i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi
- Solid klinisk erfaring med IBD, herunder avanceret medicinsk behandling med biologiske og målrettede syntetiske lægemidler
- Erfaring med at lede udviklings- og forandringsprocesser, gerne med digitale løsninger og nye måder at organisere patientforløb på
- Ph.d.-grad eller tilsvarende forskningskvalifikationer samt aktiv forskning inden for IBD
- Lyst til ledelse og vilje til at udvikle dig som leder
- En datadrevet tilgang til kvalitetsudvikling og drift
Som person er du tydelig, inddragende og vedholdende. Du kan skabe retning og følgeskab på tværs af faggrupper og matrikler, og du har blik for både den enkelte patients behov og afdelingens samlede ressourcer.
Vi tilbyder
- En central lederrolle med reel indflydelse på udviklingen af fremtidens IBD-behandling
- Et engageret tværfagligt IBD-team og en kultur med stor vægt på samarbejde mellem læger og sygeplejersker
- En stærk digital infrastruktur og et forskningsmiljø med nationale og internationale samarbejder
- Mulighed for lederudvikling samt gode rammer for forskning og akademisk karriere i samarbejde med Aalborg Universitet
Praktiske oplysninger
Antal stillinger
1
Ansættelse
Fast stilling, fuld tid (37 timer/uge)
Tiltrædelse
01-12-2026 eller efter aftale
Løn
I henhold til gældende overenskomst for overlæger med funktionstillæg efter forhandling
Ansøgningsfrist
31.10.2026
Ansættelsessamtaler
Primo november
Arbejdssted
Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme, Aalborg Universitetshospital, Hospitalsbyen 1, indgang 6, 9260 Gistrup
Reference
Cheflæge
Ansøgningen skal indeholde en motiveret ansøgning, CV og publikationsliste. Der vil blive nedsat et ansættelsesudvalg.
Region Nordjylland ønsker, at medarbejderne afspejler det omgivende samfund, og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, etnicitet, religion eller handicap.
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos
- Konstitueret cheflæge Jakob Lykke Poulsen, [email protected]
Ansøgningsfrist: d. 31. oktober 2026
Afdeling: Hospitalsbyen 1 9260 Gistrup
Lokation: Aalborg Universitetshospital
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Lægekonsulent i arbejds- og/eller samfundsmedicin - brug din faglighed i PFAPFA Pension · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Vi investerer målrettet i geriatrien og udvider vores speciallægegruppeRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Speciallæge i Afdeling for Børn og Unge Juliane Marie Centret og Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade, Neurocentret, Bodil Eskesen Centret, RigshospiRegion Hovedstaden · Grønland, GrønlandSe og ansøg
- Overlæge eller speciallæge søges til afsnit for muskuloskeletal radiologi, Afdeling for Røntgen og Skanning, RigshospitaletRegion Hovedstaden · Grønland, GrønlandSe og ansøg
- Speciallæge til Fertilitetsenheden og Center for PræimplantationsdiagnostikRegion Nordjylland · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Overlæge - Ekkokardiografi, Hjertemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.Region Nordjylland · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Nefrolog søges til Nefrologisk afsnit, Medicin 1, Holbæk SygehusRegion Sjælland · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Speciallæge/overlæge i infektionsmedicin med fokus på Inflammationsenheden og udviklingRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Ledende overlæge – IBD, Medicinske Mave- og Tarmsygdomme, Aalborg Universitetshospital
Region Nordjylland · Nordjylland