Jurist til Området for Byudvikling i Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen

Københavns Kommune

2400 København

Lokation
2400 København
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
23. oktober 2026
Ansøgningsfrist
6. november 2026
Kategori
Juridisk rådgiver

Om jobbet

Kunne du tænke dig, som jurist, at være med til at løse komplekse byudviklingsprojekter planretligt, hvor jura, politik og bymæssige hensyn skal gå op i en højere enhed?

Området for Byudvikling i Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen søger en erfaren jurist med indgående kendskab til planloven, som kan kvalificere juridiske vurderinger, rådgive om planretlige grænser og bidrage til løsninger i nogle af Københavns spændende byudviklingsprojekter.

Område for Byudvikling har en central rolle i udviklingen af fremtidens København. Gennem lokalplanlægning sætter vi de juridiske rammer for nye bydele og større bygge- og byudviklingsprojekter og omsætter kommunens politiker og strategier til konkrete planer.

Om stillingen

Arbejdet kræver solid planretlig faglighed og evnen til at håndtere komplekse juridiske problemstillinger i krydsfeltet mellem planlov, politiske hensyn, byudvikling og borger- og grundejerinteresser, men også samarbejde på tværs af fagligheder og afdelinger. Vi arbejder med nogle af Københavns største byudviklingsområder, herunder Jernbanebyen, Nordhavn, Lynetteholm og Tingbjerg, og med en bred vifte af mindre projekter, hvor der både bygges nyt, transformeres og bevares.

Om opgaverne

Omdrejningspunktet for dine opgaver er planloven. Du vil indgå i et projektteam i arbejdet med lokalplaner og levere juridiskske vurderinger i de komplekse planprocesser. Du bidrager til eller får selvstændigt ansvar for juridiske sager og oplæg til ledelse og politikere og kan desuden indgå i tværgående opgaver og arbejdet med udviklingen af politiske strategier. Du får dermed mulighed for at bringe din planretlige faglighed i spil med konkrete byudviklingsprojekter og bidrage med juridiske holdbare løsninger.

Du bliver en del af et team på 10 personer med både byplanlæggere og arkitekter. Vi lægger vægt på et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi deler viden, sparrer om konkrete problemstillinger og sammen finder de bedste løsninger for byen på komplekse planlægningsmæssige udfordringer. Du vil også indgå i den ugentlige sparring i juristgruppen, hvor vi drøfter konkrete planfaglige og juridiske spørgsmål og styrker den faglige kvalitet på tværs af sager.

Om dig

Du er udannet cand.jur., gerne med omkring fem års erfaring fra centraladministrationen, et advokatkontor eller en rådgivningsvirksomhed. Du skal kunne yde juridisk rådgivning på højt niveau, have god politisk forståelse og kunne agere selvstændigt og professionelt i forhold til de forskellige arbejdsopgaver.

Vi lægger desuden vægt på, at du er velbevandret i forvaltningsret og gerne har erfaring med planretlige problemstillinger. Kendskab til andre dele af miljøretten, herunder miljøvurderingsloven, er en fordel.

Du kommunikerer klart, kort og præcist, både skriftligt og mundtligt på dansk, arbejder struktureret og formår at bevare overblikket og træffe velbegrundede beslutninger. Du trives i en offentlig, politisk styret organisation og er god til at samarbejde på tværs af fagligheder. Samtidig har du lyst til at bidrage til både den faglige udvikling og det sociale fællesskab i teamet og på tværs.

Om os

Stillingen er placeret i enheden Lokalplaner Nord og Vest i Område for Byudvikling. Enheden består af ca. 20 medarbejdere og er underinddelt i en teamstruktur. Stillingen vil være i Team Vest.

I Område for Byudvikling er vi ca. 120 engagerede kolleger i alle aldersgrupper, der både holder af København og af hinanden. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab af bygnings- og landskabsarkitekter, byplanlæggere, jurister, ingeniører, grafikere og trafikplanlæggere, som er parate til at løfte i flok, og hvor vidensdeling, faglig sparring og udvikling er i fokus. Vi sætter pris på godt kollegialt samvær, lejlighedsvist med fredagsbar og andre faglige og sociale arrangementer.

Område for Byudvikling er en del af afdelingen Klima og Byudvikling. Her kommer du til at arbejde sammen med ca. 400 dedikerede kolleger, der alle brænder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og bygge i. Afdelingen har 17 faglige enheder og et sekretariat, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver inden for affald og ressourcer, klimaindsatser, byplanlægning, almene boliger, udsat by og analyser.

Som medarbejder i Klima og Byudvikling skal du have lyst til at indgå i samarbejder og projekter, der går på tværs af fagområder og fagligheder. Vi mener, at de gode løsninger bliver stærkere og mere effektfulde, når vi løser dem sammen - koordineret og på tværs af fag, enheder og myndighedsområder. Vi har desuden som norm at gøre det ordentligt – og vi gør det for København.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og i øvrigt efter forhandling med den faglige organisation. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. januar 2027.

Vi har flekstid og mulighed for at arbejde hjemme op til to dage om ugen.

Mere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Lise Pedersen på 20 36 38 50 eller jurist Jens Schytte på 51 21 05 99.

Søg via linket senest fredag den 6. november 2026

Vi holder samtaler i uge 47.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Jurist til Området for Byudvikling i Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen

Københavns Kommune · 2400 København