Løsningsarkitekt til DMI, Kort og Grunddata
Remote
- Lokation
- Remote
- Virksomhed
- Klimadatastyrelsen
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 19. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 15. november 2026
- Kategori
- IKT-systemarkitekt
Om jobbet
Løsningsarkitekt til DMI, Kort og Grunddata
Vil du være med til at skabe de arkitekturbyggeblokke og løsningsdesigns, som vi specificerer, designer og bygger vores it-løsninger ud fra? Kan du understøtte projekter, udviklingsteams og leverandører i at omsætte forretningskrav til løsninger? Så er jobbet som løsningsarkitekt hos DMI, Kort og Grunddata måske noget for dig.
Om jobbet og hvad du kan forvente
DMI og Klimadatastyrelsen går sammen og bliver 1. december til DMI, Kort og Grunddata. Sammen får vi ansvaret for en række samfundskritiske it-løsninger og -systemer, der skal køre 24/7. Det tæller bl.a. den supercomputerinfrastruktur, som vi driver på vegne af et nordvesteuropæisk samarbejde, og som hver dag producerer vejrudsigter til samfundet, og Datafordeleren, som hver dag leverer sikre, stabile og opdaterede grunddata til både det offentlige og private virksomheder.
Vi leder derfor nu efter en løsningsarkitekt, som kan være med til at udforme rammearkitekturen og omsætte den til konkrete arkitekturbyggeblokke og løsningsdesigns, der kan anvendes i de it-løsninger, vi laver i den nye, samlede styrelse. Vi kommer fra to forskellige tilgange, hvor den ene har været at udvikle og drive det meste selv, mens den anden har haft primært fokus på outsourcet udvikling og drift.
Fremover ønsker vi i højere grad, at valget mellem egenudvikling, standardsystemer og leverandørløsninger træffes på baggrund af fx krav til kapabilitet, tilgængelighed og økonomi. Det stiller bl.a. krav til, at vores løsninger baserer sig på standarder og løsningsdesigns, som understøtter det, og det er her, du og løsningsarkitektur kommer ind i billedet. Du vil blive en del af en ny enhed, der får ansvaret for it-arkitektur, teknologiroadmap og -implementering samt økonomi på it-området.
Det er vores tanke, at du bl.a. vil komme til at arbejde med at
- Understøtte projekter og udviklingsteams i at omsætte forretningskrav til robuste, sikre og skalerbare løsninger
- Afklare funktionelle og ikke-funktionelle krav, herunder performance, tilgængelighed, sikkerhed og drift, for løsninger med høje krav til oppetid og datakvalitet
- Udarbejde arkitekturbyggeblokke og løsningsdesigns, dokumentere arkitekturbeslutninger og sikre, at løsninger følger principper og standarder og genbruger fælles komponenter og platforme
- Vurdere alternativer, herunder egenudvikling, standardsystemer og leverandørløsninger, og belyse økonomiske konsekvenser og tekniske risici
- Være teknisk sparringspartner for projekter, udviklingsteams og leverandører gennem hele leverancen, herunder i estimering og planlægning
- Bidrage til tekniske krav i udbud, vurdere leverandørløsninger og følge op på, at det leverede lever op til kravene
Om dig og hvad du bringer med dig
Jobbet er for dig, der har erfaring som løsningsarkitekt eller udvikler med ansvar for større løsninger og motiveres af at omsætte forretningskrav til konkrete løsninger, der holder i praksis. Du tænker hele vejen fra krav og design til drift og trives med at arbejde på tværs af projekter, udviklingsteams og leverandører og være bindeleddet mellem dem og forretningen.
Vi forestiller os, at du bringer nogle af følgende kvalifikationer med dig
- Relevant videregående uddannelse inden for fx datalogi, softwareudvikling eller ingeniørfag
- Solid teknisk viden om softwareudvikling, integrationsmønstre, datamodellering og arkitekturmønstre
- Praktisk erfaring med cloud- og platformsteknologier og godt kendskab til drift, infrastruktur, sikkerhed og ikke-funktionelle krav
- Erfaring med både at udvikle selv og samarbejde med leverandører, gerne i en agil kontekst
- Erfaring med data- og beregningstunge løsninger, fx geodata, vejr- og klimadata, datadistribution eller HPC
- Forretningsforståelse og evne til at håndtere afvejninger mellem omkostning, tid, kvalitet og fleksibilitet
- Gode kommunikative evner og erfaring med at lede teknisk på tværs af teams
Ansættelsesvilkår
Det er en fuldtidsstilling på special- eller chefkonsulentniveau med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Arbejdsstedet er vores kontor på Sankt Kjelds Plads 11 på Østerbro i København, hvor størstedelen af dine kommende kolleger holder til. Vi er som udgangspunkt på kontoret, men der er mulighed for løbende at aftale hjemmearbejde.
Du ansættes efter gældende overenskomst, hvor der er mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Ansøgning
Synes du, det lyder som noget for dig? Så hører vi meget gerne fra dig. Send din motiverede ansøgning, dit CV og relevante bilag, så vi har modtaget dem senest den 15. november 2026. Vi forventer at holde samtaler løbende med relevante kandidater. Samtalerne kan tage udgangspunkt i en konkret opgave, og vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Stefan Rethmeier på mobil 23 20 24 56 eller via mail på [email protected]. Hvis du ikke får fat i Stefan, kan du sende en sms eller lægge en besked, så ringer han tilbage.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater til at søge. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Enterprisearkitekt til DMI, Kort og GrunddataKlimadatastyrelsen · København Ø, København ØSe og ansøg
- Enterprise-arkitektMerkle Denmark · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Senior sikkerhedsarkitekt, NovonesisNovonesis (Novozymes) · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
- Research Infrastructure ArchitectSyddansk Universitet · Odense M, Odense MSe og ansøg
- Software Architect for Research Cloud Services at the SDU eScience CenterSyddansk Universitet · Odense M, Odense MSe og ansøg
- AI-Løsningsarkitekt - vil du bruge dine kompetencer til noget, der giver værdi for hele Danmark?Udviklings- og Forenklingsstyrelsen · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Senior specialist – digitale samarbejdsplatformeAmgros I/S · København Ø, København ØSe og ansøg
- Lead forretningsarkitektAarhus Universitet · Aarhus, AarhusSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- IT-specialister søges til den operative drift af IT-løsninger til FE’s cyberopaveForsvarets Efterretningstjeneste · København Ø, København ØSe og ansøg
- Marketingpraktikant hos BetterRoomie - forår 2027BetterRoomie I/S · Aarhus, AarhusSe og ansøg
- SSH søges til vores lille voksende afdeling i HillerødOmsorg Sjælland ApS · Hillerød, HillerødSe og ansøg
- Sygeplejerske: Vil du være en del af Danmarks bedste dobbeltdiagnosebehandling?Region Hovedstaden · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Administrativ blæksprutte til Sektionen for IndustrisikkerhedForsvarets Efterretningstjeneste · København Ø, København ØSe og ansøg
- Sygeplejerske til Herlevgaard CenterHerlev Kommune · Herlev, HerlevSe og ansøg
- Pædagog søges til Vuggestue i hjertet af SkovshovedGentofte Kommune · Charlottenlund, CharlottenlundSe og ansøg
- Lastvognsopbygger/-reparatørFYNS KAROSSERIBYG A/S · Odense S, Odense SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Løsningsarkitekt til DMI, Kort og Grunddata
Klimadatastyrelsen · Remote