Maskinmesterpraktikant

AFRY

Østjylland

Lokation
Østjylland
Virksomhed
AFRY
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
30. september 2026
Kategori
Maskinchef

Om jobbet

Stillingsbeskrivelse

Er du klar til at kickstarte din karriere i et af Nordens største ingeniørhuse? Så søg en praktikplads hos AFRY!

Hos os får du som praktikant lov til at prøve kræfter med spændende projekter og arbejde tæt sammen med et dygtigt team, der hjælper dig med at udvikle dine kompetencer i praksis.

”Som maskinmesterpraktikant hos AFRY er jeg blevet taget rigtig godt imod og har fra første dag fået følelsen af at være en del af teamet. Her er ingen spørgsmål for dumme, og alle er parate til at hjælpe, hvilket giver tryghed til selvstændigt at løse faglige opgaver med solid sparring. Udover spændende og udfordrende opgaver oplever jeg en moderne, rådgivende ingeniørvirksomhed med frihed under ansvar og højt til loftet.”

Om opgaverne

Vi søger en praktikant til vores Electrical Engineering & BMS-team. Her arbejder vi med alt fra elinstallationer, automatiserede systemer og projektudvikling. Teamet består af 13 dygtige kollegaer med forskellige baggrunde, herunder ingeniører, maskinmestre, installatører og tekniske designere. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og hjælper hinanden med at finde de bedste, bæredygtige løsninger for vores kunder.

I din praktik vil du blandt andet prøve kræfter med at

  • bestykke hospitaler, skoler, lejligheder, kontorer m.v.
  • være med til at udarbejde f.eks. hovedledningsdiagrammer, etageplaner samt disponering af føringsveje m.v. i Revit
  • udføre kabeldimensionering i Simaris, Caneco-BT m.v.
  • udføre lys- og spændingsfaldsberegninger m.v.
  • deltage i både interne og eksterne projekteringsmøder, myndigheds- og bygherremøder samt tilsyn på nogle af vores projekter under udførelse.

Praktikken forventes at starte primo januar 2027.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er i gang med at læse til maskinmester eller el-ingeniør. En baggrund som elektriker eller anden relevant faguddannelse er en fordel - men ikke et krav.

Vi forventer, at du

  • kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • har gåpåmod og lyst til at lære
  • trives som teamplayer i et miljø med sparring og konstruktiv, løsningsorienteret dialog

Yderligere oplysninger

Om AFRY

AFRY leverer ingeniørydelser, projektledelse og rådgivning, der fremmer transformation inden for industri, energi og infrastruktur. Med eksperter over hele verden kombinerer vi globalt udsyn med lokal indsigt og dyb brancheforståelse for at skabe værdi for kommende generationer. Vores principper - Result driven, Client Centric, Empowering, Accountable - viser vejen for, hvordan vi arbejder og lykkes sammen. Bliv en del af AFRY, og vær med til at drive omstillingen til et bæredygtigt og resilient samfund.

Vi er et af Nordens største ingeniørhuse og sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker. Her kan du udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z, og på tværs af fag og landegrænser.

Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde. Og vi efterstræber en venlig og rummelig kultur med respekt for hinanden. Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet - hos os kan du være dig selv.

Interesseret?

Send dit CV samt uddannelsesdokumentation/eksamensbevis til os snarest muligt.

Vi indkalder løbende til samtale og stopper processen, når vi har fundet vores næste praktikant.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen eller til AFRY som arbejdsplads er du velkommen til at kontakte Klaus Brinkkjær, Fagleder EL & BMS, på tlf. +45 30850902

At AFRY, we engineer change in everything we do. Change happens when brave ideas come together. When we collaborate, innovate technology, and embrace challenging points of view. That’s how we're making future. We are actively looking for qualified candidates to join our inclusive and diverse teams across the globe. Join us in accelerating the transition towards a sustainable future.

Apply information

Position: Maskinmesterpraktikant

Location: Aarhus

Country: Denmark

Reference number

REF15815T

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Maskinmesterpraktikant

AFRY · Østjylland