Lægesekretær eller Sundhedsadministrativ Koordinator til Afsnit 1-2-3-billedteam, Røntgen og Skanning, AUH

Region Midtjylland

8200 Aarhus N · Delvist remote

Lokation
8200 Aarhus N · Delvist remote
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
28. oktober 2026
Ansøgningsfrist
20. november 2026
Kategori
Lægesekretær

Om jobbet

Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor samarbejde, udvikling og patientservice er i fokus? Vi søger en uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (SAK) til en fast stilling på 37 timer ugentligt. Det er et ufravigeligt krav at du er uddannet.

Vi udfører røntgen, CT-, MR- og ultralydsskanninger og er en vigtig del af patientforløbene på tværs af hele hospitalet. Vi er med, når det skal gå stærkt, når patienten er indlagt, og når undersøgelsen er planlagt i god tid.

Vi har afsnit fordelt på hele hospitalet og samarbejder tæt med kolleger fra alle afdelinger og fagligheder. Det betyder, at du hos os møder mange forskellige patienter, problemstillinger og arbejdsgange – og at ingen dage er helt ens. Hos os mødes teknologi, faglighed og mennesker. Vi tager billeder, skaber overblik og patientforløb. Kort sagt: Vi finder svarene, som andre skal bruge - og vi gør det sammen.

Om stillingen

Afsnit 1-2-3-billedteam er ét samlet sekretærteam, der understøtter både akutte og planlagte patientforløb i Røntgen og Skanning. Vores hverdag er præget af stor variation, hvor arbejdet spænder fra akutte opgaver og billedrekvirering til klassiske sekretæropgaver. Du bliver en vigtig del af den daglige drift og får en bred kontaktflade til patienter, radiografer, radiologer og øvrige samarbejdspartnere.

Der er mulighed for hjemmearbejde, og vi arbejder med fleksible arbejdstider. Standardarbejdstid er kl. 7:30-15:00.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • billedrekvirering og koordinering af undersøgelser
  • booking og koordinering af undersøgelser i tæt samarbejde med radiologer og radiografer
  • ansvar for klargøring af konferencer samt booking af patienter i kræftpakker
  • administrative opgaver i forbindelse med radiologiske patientforløb
  • telefonbetjening og servicering af patienter i reception
  • understøttelse af akutte patientforløb
  • ad hoc-opgaver og bidrag til optimering af arbejdsgange.

Vi søger dig, som

  • er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • arbejder selvstændigt og struktureret
  • trives i en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver
  • har gode samarbejdsevner og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
  • er serviceminded og møder patienter og kolleger med engagement og professionalisme
  • har flair for IT og administrative systemer.

Erfaring fra radiologi er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • en spændende og alsidig stilling i en afdeling med høj faglighed
  • et velfungerende team med godt sammenhold og humor
  • grundig introduktion og oplæring
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • en arbejdsplads, hvor samarbejde, trivsel og kvalitet går hånd i hånd.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfristen er d. 20. november 2026 og vi forventer at afholde samtaler d. 26. november 2026. Ansættelse fra d. 1. januar 2027 eller efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i Afsnit 1-2-3 Billedteam.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Lægesekretær eller Sundhedsadministrativ Koordinator til Afsnit 1-2-3-billedteam, Røntgen og Skanning, AUH

Region Midtjylland · 8200 Aarhus N · Delvist remote